Vanessa Price

Vanessa er seksten. Hun er lige flyttet fra USA og hjem til sin mor i lille bitte Danmark. Vanessa bliver mobbet med den måde hun snakker dansk på og det får hende til at hade Danmark. Men efter hun møder den australske Liam, ændres hendes syn omkring Danmark så småt.

13Likes
54Kommentarer
1862Visninger
AA

7. Vanessas synsvinkel

Lørdag den 19. juni 2010

 

Jeg hader hospitaler. Det har jeg gjort lige siden far blev indlagt med en kræftsvulst i hjernen første gang og lægerne sagde at de ikke kunne gøre noget ved den.

    Nu sad jeg så på Rigshospitalet med Liam og ventede på gode nyheder om Tine. Jeg havde ikke fået vasket mig og mine ærmer og hænder var smurt ind i Tines blod. Jeg stirrede på en plet på den anden væg og det føltes som om jeg havde gjort det i flere timer. 

   Endelig kom der en læge hen til os. 

   "Er i Tines venner?" spurgte han. 

   Jeg kunne se at Liam skulle til at rette ham, men inden han kunne nå at sige noget, nev jeg ham og rystede næsten usynligt på hovedet. 

   "Ja. Det her er Liam og jeg hedder Vanessa." sagde jeg og rakte ham hånden. 

   "Jeg kan forstå at det var jer der fandt hende?" sagde lægen og kiggede i sine papirer. 

   Jeg nikkede. 

   "Det var på et hængende hår. Hun er stadig ikke helt uden for livsfare, men der er stor sandsynlighed for at hun klarer den." sagde lægen og kiggede ned i sine papirer igen. "I er godt klar over at hun er gravid, ikke?" spurgte han. 

   Liam måbede. Jeg nikkede igen. Liam så overrasket og en smule skuffet på mig. Han havde vel regnet med at jeg ville dele så fortrolige oplysninger med ham. 

   "Godt. Hun er sytten ikke?" spurgte han. 

   Denne gang nikkede vi begge to. 

   "Hendes barn er levedygtigt, dog er det ikke ... Hvad skal jeg sige? Normalt, tror jeg." sagde lægen og kløede sig på hagen. 

   "Hvad mener du med at babyen ikke er normal?" spurgte jeg. 

   "Ved i noget om hendes privatliv?" spurgte lægen i stedet for at svare på mit spørgsmål. 

   Jeg så på Liam, der så på mig. 

   "Nej. Hun tager ikke venner eller veninder med hjem." svarede jeg, for det vidste jeg var sandt. 

   Lægen åbnede munden, men idet han skulle til at fortælle os hvad der var galt, var der en gammel kvinde der for frem og ruskede lægen. 

   "Mit barn! Hvor er mit barn?!" hvæsede hun og det så ud som om lægen blev en anelse bange for hende. 

   Kvinden vendte sig om mod Liam og mig. 

   "Jer! Hvor er hun? Fortæl mig hvor hun er!" sagde hun skingert og jeg ville sværge på at hun skulle lige til at fare i flæsket på os, da en anden kvinde lagde sine hænder på hendes skuldre. 

   "Martha!" sagde den nytilkomne.

   Martha så på hende og brød sammen. Hun græd værre end Tine og det var endnu mere hjerteskærende at høre på. 

   "Mit barn! Mit lille barn!" hviskede hun. 

   Den nye kvinde så hen på os. 

   "Er i hendes veninder?" spurgte hun. 

   Liam så tøvende på mig, der nikkede. 

   "Jeg er Marlene. Jeg er fra Børneforsorgen." sagde den nye. 

   Jeg nikkede. Fra Børneforsorgen? What the hell? Lægen rømmede sig og fik vores alles sammens opmærksomhed. 

   "Som jeg skulle til at forklare de to unge mennesker, er Tines barn ikke normalt. Der er stor sandsynlighed for at det får en sygdom såsom autisme eller sklerose." sagde lægen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...