Vanessa Price

Vanessa er seksten. Hun er lige flyttet fra USA og hjem til sin mor i lille bitte Danmark. Vanessa bliver mobbet med den måde hun snakker dansk på og det får hende til at hade Danmark. Men efter hun møder den australske Liam, ændres hendes syn omkring Danmark så småt.

13Likes
54Kommentarer
1875Visninger
AA

9. Tines synsvinkel

Søndag den 20. Juni 2010

 

Jeg lå på en lys stue alt for lys, min mor havde flere gange været her alle gangene var det endt med at hun brød grædende sammen og måtte gå. Jeg var stadig ikke helt sikker på hvorfor jeg var her, men jeg kunne huske den desperate stemme. Stemmen fra en pige, en pige jeg kendte, hendes accent som jeg så ofte havde mob bet hende med. Jeg følte kvalmen stige op i mig, jeg. Havde været en led kælling overfor hende, men hun havde ignoreret det og hjulpet mig. Hvorfor, jeg var forvirret. Jeg var taknemmelig, men ville også ønske at hun havde ladet mig ligge. Så ville jeg aldrig mærke Mickeys overgreb igen, eller opleve når mine forældre kom hjem og var fulde. Det var også hændt at de havde slået mig, men kun når de var helt ude i tovene.

Men det ændrede intet, jeg ville IKKE bo hos en fremmed familie, her havde jeg et ry, jeg var hende der mobbede de nye, og som ikke snakkede med andre end sine droner. Jeg havde "skabt" dem, det var min skyld at de havde et ry, og at de var populære. Kun fordi folk var rædselsslagne for at de ville blive vores næste offer. Jeg var rædselsslagen, der hvor jeg ville komme hen ville jeg højst sandsynligt blive mobbe offeret, jeg havde prøvet at flytte mange gange så derfor vidste jeg det. Men da jeg flyttede hertil ville jeg ikke mobbes mere, så da de to søde piger kom for at vise mig rundt fik jeg manipuleret med dem, så de adlyder mit mindste vink. Jeg plejede at være den søde pige, og det gjorde mine droider også, men fordi jeg ikke ville mobbes ødelagde jeg dem. Og mig selv.

Jeg åbnede mine øjne, jeg havde haft dem lukkede længe på grund af lyset. Jeg missede med øjnene og lod mine hænder glide ned på min lille runde mave. Jeg elskede barnet, men hadede det der havde skabt det, det ville blive en udfordring, både at få lov til at beholde det, men også at passe det. Jeg var 17 år, så der ville der komme udfordringer. Og jeg var gravid med min bror, så barnet ville få skader, og måske være lam, eller andet grumt. Jeg forestillede mig hvordan det ville være om et år. En 18 årig pige med et halvtår gammelt barn, der var handicappet, pludselig kom pigens bror, han ville også have tid med sit barn. Og udnytte og voldtage det, som han gjorde med pigen. Han kunne gå hen og blive sit barnebarns far, det kunne pigen ikke tillade.

Jeg var tilbage i min egen lorte verden, en verden der hurtigt kunne blive som i min fantasi. Jeg prøvede at huske tilbage på alle de gange Mickey havde voldtaget mig. Hans hænder var ikke blide som de burde være, de slog og nev mig. Imens han kom med tilfredse støn. Jeg huskede alle de gange han var trængt op i mig, hvor ondt det gjorde første gang, da han tog min mødom. Jeg huskede hvordan jeg havde set ud efter første gang, mit hår var uldret, min mascara løb, mit tøj sad skævt og der var store mærker på min krop, de var kommet da jeg strittede imod. Med tiden havde jeg lært bare at ligge stille, så ville det ikke gøre ligeså ondt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...