Blow

En "Song-fic" jeg har skrevet til Keshas "Blow"
Lea er blevet medlem af gruppen "The Butterflies", en gruppe af unge der laver numre og practical jokes i nattelivet. Men det er gået for vidt, og det får Lea lov at føle på sin egen krop.

0Likes
0Kommentarer
582Visninger

1. Blow

Danserytmerne finder deres vej ind I hendes øregang, og videre ind i hjernen. Blodet pumper I takt til musikken, og hendes vejrtrækning bliver hurtigere. Omkring hende står hendes venner. Eller, det skal de I hvert fald snart blive. Endelig.

 

I alt for lang tid havde hun set på, når “The Butterflies” lavede deres numre. Og endnu før det havde hun måtte nøjes med at læse om det I aviserne. Men så havde Jeanette og Chris sat sig ned ved HENDES bord I kantinen. Jeannettes lilla øjne havde glimtet, og Chis' hår havde været som ild. Jeanettes stemme var styrende, hård, men den lo og gjorde ikke nar ad hende. Chris' var blød, lokkende, ville have hende med. Og hun fulgte den. Hun fulgte den ned I kælderen. Ned mellem de blinkende lamper og de stampende fødder. Ned I hjertet af det, der udgjorde stoffet i hendes drømme.

 

Omkring hende ler de. Hun ler med, selvom hun ikke ved, hvad de griner af. Det er også ligemeget. Hernede er alting morsomt. En flaske går rundt. Cool-aid blandet med vodka. Sommerfuglenes ynglingsdrik. Hun havde øvet sig på at drikke det lang tid inden hun havde fået en invitation. Nu smagte det faktisk godt. Hun tager imod flasken da den blev rakt til hende. Det er Jeannette, med de lilla øjne og det mørke hår, der rækker hånden ud. Hun smiler. ”Lea” siger hun. Navnet kører rundt i hovedet på hende, inden hun genkender det som sit eget. Lea. ”Ja” svarer hun, smilet let og leende. Jeannete er smuk. Som alle de andre sommerfugle. Som Lea føler sig når hun er iblandt dem. Underskøn. Hun bøjer hovedet bagover med flasken mod sine læber. Drikken glider ned gennem hendes system. Alkohollen når ud i blodet.

 

I aften skal de ikke bare danse. De skal lave et nummer. Jeannette står og snakker med DJ'en. Hans blik kører op og ned af hende. Nogen gange, når Lea ikke har fået nok af drikke, bliver hun vred over det. Jeannette er for... for 'meget' for sådan nogle mennesker. Kun sommerfugle kan nå hende. Kun de smukkeste. Men i aften har hun ikke været påpasselig med alkohollen. Dansegulvet bølger hvis hun fokusere nok på det, og lydende føles dæmpede, men på samme tid sært skarpe. Hun er i sit es, i den verden hun passer til.

 

En sang slutter. Ikke der hvor den burde, men midt i en bølge af rytmer. Jeannette smiler sødt til DJ'en, der lydigt har stoppet pladerne. Så tager hun imod mikrofonen, og hendes stemme lyder ud i salen: ”Godaften, kære larver. Jeg er bange for at der bliver skiftet styre nu. Vi tager nemlig over om tre... to... en...”. Leas hånd griber om posen i hendes lomme, og hun kaster den op i luften samtidig med alle de andre. Luften fyldes af glitter i alle mulige farver. Det er formet som sommerfugle. Deres kendetegn. Mærket, der viser at der sker noget specielt. ”The Butterflies”.

 

Danserne griner med, da de bliver samlet på midten af dansegulvet. Alle vil gerne være med, når ”The Butterflies” laver noget. Jeannette tager mikrofonen igen. Hendes latter fylder luften: ”Dance!” musikken fylder luften igen. Men det er ikke bare en hvilken som helst sang der fylder luften. De har aftalt alt det her på forhånd. Som de altid gør. Lea finder Chris, og fanger hans blik. Han blinker til hende, og holder en tommeltot op. Hun sender samme besked tilbage. Bagved scenen forstiller hun sig to sommerfugle holde fingeren forventningsfuldt over knappen. Det føles som evigheder, inden Jeannettes stemme igen lyder over mikrofonen. ”Three... Two... One...” Lea fylder lunger med luft, og hendes krop fyldes af en underlig blanding af eufori og frygt da de sidste ord undslipper Jeannettes læber: ”This place about to Blo-”

 

Lea kunne næsten høre klikket da der blev trykket på knappen. En bølge stryger igennem luften, skubber hende væk med så meget kraft at hun bliver skudt gennem luften. Varmen brænder hendes, hud, tøj, får hendes øjne til at løbe i vand. Hun flyver gennem luften, der egentlig burde være kold, men brænder i hendes lunger. Hun rammer væggen, og forventede at blive stoppet. I stedet ser hun, hvordan den forvandles til murbrokker, flyver med hende ud i verden udenfor. Alting er i slowmotion. Røgskyen, der fylder luften. Så mærker hun jorden, og verden kommer op i normal hastighed alt, alt for hurtigt. Et brag fylder hendes ører, efterfuldt af en høj ringen.

 

Lea er ikke sikker på hvor lang tid hun ligger der, på græsset. På et tidspunkt går det op for hende, at det gør ondt. Helt vildt ondt. Men hun kan ikke skrige. Hun kan ikke bevæge sig. Og pludselig erstattes den hylende lyd af et højt skrig, der får hende til at springe op. Hun vakler et par skridt frem, inden hun vender sig om og spærrer øjnene op.

 

Ild. Rigtig meget ild. Himlen er fyldt af sort røg, der bliver tykkere og tykkere. Skrig fylder luften, river hende mere og mere ind i den smerte, der er den virkelige verden. Alkohollen virker ikke længere. Hun er omringet af murblokke, genstande fra klubben, og kroppe, der ligger livløst på jorden. Der går et sekund, inden det går op for hende at det er lig. Hun kan høre sirenerne. Hun kan brandmændene og lægerne, der strømmer ud af deres biler for at stoppe branden, redde dem der kan reddes. Men alt det cirkulere rundt om en ting. En livløs krop, der ligger få meter fra Lea. De lilla øjne er spærret op, det mørke hår er brændt. Hendes ene ben mangler, og resten af hendes krop er så godt som forkullet.

 

Og pludselig indser Lea, at der ikke er nogen der vil synes at det her var sejt, eller morsomt, eller spænende.

 

 

Inspireret af sangen ”Blow”, af Kesha.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...