Pigen og ulven

*Blanding mellem en drøm og tv-serien, Teen Wolf*
Tyler Posey var en helt almindelig dreng end til han en morgen vågner op og er helt forandret. Han ved ikke hvad der sker, og hvordan det er sket. Udover alt det, bliver han forelsket i den nye pige, Crystal Reed, men han ved hvordan han skal få det sagt.

5Likes
0Kommentarer
1152Visninger

1. Pigen

 

Jeg kiggede mig selv i spejlet, efter jeg havde taget lidt vand i hovedet i håb om at det ville få mine tanker til at falde til ro. Jeg tog en dyb indånding, og gik ind og lag mig på min seng, jeg klare den aldrig i morgen, tænkte jeg og kiggede op på fuldmånen der skinnede ind af mit vindue og ind på mit ansigt. Jeg lukkede øjende og faldt i søvn.

 

   Jeg vågnede af lyden af mit vækkeur, jeg klaskede hånden oven på den, så det slukkede og så åbnede jeg langsomt øjende. Jeg kiggede på ures røde digital tal, klokken var syv. Jeg satte mig op. I det jeg satte mig op blev jeg svimmel, jeg tog mig til hovedet og ventede et par minutter før jeg rejste mig, jeg tænkte det nok bare var på grund af min nervøsitet for optagelsesprøven til football holdet i dag. Jeg tog nogen armhævninger, og først der bemærkede jeg, at der var noget anderledes ved mig. Jeg var voksede og det samme var mine muskler. Jeg kiggede ned af mig selv, og undrede mig over hvad der var sket. Jeg havde ikke tid til at undre mig mere over det, nu måtte jeg i bad og så af sted. Da jeg kom ned på skolen var der ingen der lag mærke til min forandring, kun min bedste ven Dylan. Han gav mig elevatorblikket og jeg kunne se han ventede på en forklaring, men hvad skulle jeg sige, jeg vidste ingen gang selv hvad der var sket. Så jeg træk bare på skulderne, og lukkede mit skab. Vi gik mod første time. Biologi, det fag jeg hadet allermest, men i dag havde jeg ikke chancen for at pjække, for mr. Roosh som var vores lærer, var også skolens football træner, og da jeg skulle til optagelsesprøve i dag, så var jeg tvunget til at være der i hans timer. Dylan ville stadig vide hvad der var sket med mig, så da vi skulle vælge makker, valgte han mig. Ikke fordi han ikke altid gjorde det, men denne gang ville han have information. Jeg fortalte ham at jeg ikke vidste hvad der var sket, at jeg vågnede op sådan her. Men jeg syntes der var noget galt med min krop, altså ingen i. Noget der ikke kunne ses. Hvad forgik der? Mere nåde jeg ikke at tænke, før den smukkeste pige jeg nogensinde havde set, kom ind af døren og satte sig ved bordet bog Dylan og mig. Jeg drejede hovedet lidt, ikke få meget, kun lige nok til at jeg kunne se hende ud af øjenkrogen. Hun kiggede kort på mig og så hen på Holland Roden, som var gået fra sin makker og hen til hende, allerede der vidste jeg at jeg aldrig ville få fingrene i hende. Hun var nu tabt til skolens populæreste pige.

   Dagen gik og jeg så ikke pigen før til football optagelsen, Holland havde taget hende med, så de begge kunne heppe på Hollands kæreste, Colton Haynes som var skolens football captain, og skolens populæreste fyr. Da jeg så hende stivnede jeg og jeg så kun hende, hendes lange brune hår blev blæst til tilbage af en lille vind. Dylan kom hen til mig, han fulgte mit blik som endte på pigen, han rullede med øjende og hev mig med i på banen. Jeg stod nu hvor jeg skulle, klar til at gribe bolden, men mine øjne var ukoncentreret, de var fangede af pigen. Jeg tog ikke øjende fra hende før jeg lå på jorden, med smerter. ”Posey, koncentrer dig!” Råbte træneren til mig. Jeg kom op og stå, slog et par gange på min hjelm og gik hen på min plads igen. Okay du kan godt, tag dig sammen, vis dem hvem der bestemmer, tænkte jeg og før jeg vidste af det stod jeg med bolden i hånden, jeg satte i løb og lød mod mål, eller det troede jeg. Lige inden målstregen hørte jeg alle råbte jeg løb den forkorte vej, så to centimeter fra den hvide streg drejede jeg til venstre, jeg løb og hoppede med at kræft ned i den anden ende. Da jeg kom ind over stregen stoppede jeg op og vendte mig om, alle vores modstander lå på jorden, selv Colton. Og alle mine medspillede stod med åben mund og kiggede på mig, selv træneren. Publikummet jublede, udover Holland. Selv pigen klappede af mig, med et smil på læben. Jeg smilede til hende, og til min egen overraskelse smilede hun tilbage. Hun strøg noget af sit lange brune hår om bag sit øre, mens hun kiggede ned, og langsomt kiggede op på mig igen. Jeg var mundlam, han var så smuk, det smukke jeg længe havde set.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...