Guldmedaljen

Denne historie handler om en 12 årig pige der hedder Julie. Der elsker at svømme, og bruge tid på sin bedste veninde Katrine. Men pludselig sker der noget stor for dem. Deres træner, Ole har meldt dem til OL i London. Som fylder meget i Julies tanker. Læs og se hvad Julie opnår........

1Likes
0Kommentarer
176Visninger
AA

2. Hård træning

 Jeg sad ved sengekanten. Jeg så på papiret med et stort smil. Mor kom ind med min aftensmad talerken, og satte sig ved siden af mig. " Hvad har du der spurgte hun. Jeg rakte hende papiret. Hun så stift ned på det, " Det er du ikke klar til" Komenderede hun. Jeg kunne pludselig mærke at vreden kom. " Dit fæhoved, hvorfor tror du at jeg går og træner og træner hele ugen var? Ja det er jo nok fordi at jeg gerne ville være god til noget, og fordi at jeg gerne ville opnå en stor karriere som du jo nok ikke forstår en skid af! råbte jeg med mine lungers fulde kræft. Men det skulle jeg aldrig ha sagt, for nu blev det for meget for mor. " Spis nu din aftensmad og thi stille din forkælede møgunge Skældte hun. Tårene løb ned af mine kinder, jeg kunne ikke holde det hele ud mere, alt var noget være møg. Jeg ville bare med til OL sammen med Katrine. Men jeg gav ikke op. Jeg kunne godt se på mor at hun har gjordt noget forkert over for mig. " Skat jeg ved godt at du ville med til OL, men jeg ville selvfølig gerne køre dig til London, men du skal bare vide at det kræver hård træning. Jeg så på mor med et skævt smil, Jeg kan godt svarede jeg. Mor smilede og gav mig et kæmpe knus. Nu var alting pludselig godt igen. Hun kyssede mig godnat og slukkede lyset. Da klokken var 7 næste morgen, vågnede jeg med et sæt. jeg skulle allerede være til svømmning om 20 minutter. Mor kom ind ad døren med et væligt smil. Skal du øve til på Fredag? spurgte hun. Jeg sagde ingenting, "ja, det er idag vi skal øve, sagde jeg stolt, da jeg var igang med at ta mit tøj på." Hvor er jeg stolt af dig, smilede hun. Hun skulle lige til at omfagne mig men det blev der ikke tid til nu. Jeg skyndte mig ud i køkkenet for at spise morgenmad, da jeg havde spist, stod mor ude ved bilen, og ventede på at jeg skulle komme. Vi satte os ind i bilen, og kørte mig til svømning. Da jeg gik ind i den kolde hal, fik jeg allerede sved på panden. Jeg dykkede hovedet ned i det kolde vand, Ole startede uret og sekunderne talte ned ad. Jeg baskede med armene i det kolde bassin, Men min skulder og mavemuskler var ømme. Jeg halede ind på Katrine, farten blev hurtigere og hurtigere, bølgerene var blevet større og større. Der var kun 10 sekunder tilbage,jeg holdte vejret under vandet, men da jeg kom op på vandets overflade skete der noget utroligt. Jeg vandt sejren endu en gang, på 2 minutter. Katrine kunne ikke tro sin egne øjne. Hun så forvirret på mig. " Wow! du er god, Julie" gispede Katrine. Jeg smilede jeg blev helt stolt inden i. Men mine skulder gjorde stadig ondt. Men det gjorde heldigvis ikke noget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...