Guldmedaljen

Denne historie handler om en 12 årig pige der hedder Julie. Der elsker at svømme, og bruge tid på sin bedste veninde Katrine. Men pludselig sker der noget stor for dem. Deres træner, Ole har meldt dem til OL i London. Som fylder meget i Julies tanker. Læs og se hvad Julie opnår........

1Likes
0Kommentarer
174Visninger
AA

3. Den store dag.

 Dagene gik, og det var Fredag morgen. Jeg stod op med et vældigt humør. Mor havde som sædvanligt travlt med at rede hår og sminke sig. Jeg glædede mig helt vildt, men jeg var samt. meget nervøs. " Skynd dig lidt,inden vi kommer for sent til flyet. Ja mødre de kunne snakke meget efter hånden. Jeg satte mig på sengen, jeg sms'ede til Katrine om hun var klar, Jeg må ikke komme med til OL :-(stod der på smsen. Jeg blev chokeret. Hvordan skal jeg klare OL uden Katrine? jeg lagde mig på sengen. Jeg kunne ikke forstille mig OL uden Katrine. " Skynd dig nu Julie, vi skal med flyet fra Hamborg om 40 minutter. Jeg skyndte mig ud på badeværelset for at børste tænder, og rede hår. Jeg fik endu en sms fra Katrine. Hvor der stod: Jeg må ikke for mine skide sure forældre:-O Jeg blev helt stum, jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, Mor stod ved dørtrinet og ventede. " Nu gider jeg altså ikke at sige det mere,vil du til OL eller ej?. Jeg pakkede min mobil i lommen og fortsatte med mor ud til bilen hånd i hånd. Jeg syndes at det var mega synd for Katrine, tænk at hun virkelig ikke må komme med, og opmå en kæmpe karriere. Ligenu var jeg bare skide sur på Katrines forældre. Vi havde lige kørt ud af Hamborg city, og lige uden for bil ruden kunne jeg se lufthavnen, hvor hele mit hold stod samlet nede ved parkeringspladsen, og var klar til at tage med flyet. Jeg skyndte mig ud til dem og hilste pænt på dem allesammen. Jeg ærgede mig stadig over at Katrine ikke kunne komme med, for tænk hvis hun gjorde, så kunne det jo være skide skægt. Kom nu Julie, vi venter ikke hele dagen, Råbte Ole. Jeg fulgte efter de andre hen til flyveren hvor nogle meget fine folk tog i mod os ved indgangen. De sagde også noget jeg slet ikke kunne forstå. Mig og mor fandt os en plads inde i flyveren og så gik flyet til London.

 

Vi havde allerede siddet i flyet i ca. 2 timer. Jeg sad og sov lidt undervejs, indtil at Ole kom og vækkede mig, med et orgenligt skub i ryggen. Vi landede lige udenfor Londons landings plads. Nogle af børnene og deres mødre og fædre gik hen til restepladsen for at tisse." Vi skal allerede på om ca. 20 minutter mindede Ole lige alle børnene på. Børnene råbte og skreg i munden på hinanden som de normalt plejede at gøre. Vi satte os allesammen ind i de forskællige biler og kørte til OL. Vi stod alle derefter ved billet indgangen, hvor der var 200 vis af mennesker på et sted. Jeg blev i det samme mega nervøs, hele Danmark og næsten hele verden sidder og ser OL hele Fredagen. " Kom nu børn det er os der skal på lige om 5 minutter, Mindede Ole lige børnene på igen. Ligenu var der nogle rigtig dygtige tennis spillere,som børnene stod og gloede beundret på. Publikum hylede og klappede da de var færdige. Nu gik det hele løs. Nu var det nu og der var ingen vej tilbage.Vi gik allesammen fint ind på arenaen, hvor alle publikumene hylede og klappede af os.Jeg dykkede kroppen ned i det lune bassin, og sekunderne talte ned ad. 3,2,1 GO! nu gik det igang, jeg svømmede og svømmede alt hvad jeg kunne, for at vinde endu en sejr. Jeg gav den alt hvad jeg kunne, for at vinde over de udlandske svømmere. Jeg kunne umugligt nå at overhale dem. Chealiterne dansede rundt omkring, imens jeg prøvede at overhale drengen der lå en lille smule foran mig. Jeg lukkede øjnene bare i 3 minutter, imens jeg gjorde mit hårde arbejde. lyden af alt det klappen og piften blev højere og højere. Jeg åbnede øjnene.... Jeg havde vundet. glædestårene trillede ned af mine kinder. Mit hjerte blev varmt, jeg kunne ikke tro det.Ole fløj op ad stolen og råbte og skreg, og det samme gjorde alle publikumene. Jeg gik op til præmie overækkelsen, hvor de fine folk stod og ventede på at jeg skulle komme. Jeg tog imod den fine guldmedalje, hvor på der stod OL 2012. Der blev spillet fint trompet valse. Og de fineste røde roser blev kastet rundt, fra Publikumene. Mor kom løbende hen til mig, med et kæmpe smil på læberne. Hun omfagnede mig så meget at jeg næsten blev helt kvælt. Jeg rødmede, Denne dag var den bedste dag i hele mit liv.

 

 

I læsere i skal bare huske, hvis i ville være god til noget skal i bare blive ved med at øve jer på jeres hobby, Måske kan i blive til noget kæmpe stort engang. Du skal bare være sig selv, og tro på livets rejse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...