Rebecca`s liv♥

Det handler, om Rebecca`s liv, da hun finder ud af at hendes kæreste er hende utro, med sin hjerteveninde.♥...

1Likes
0Kommentarer
255Visninger
AA

1. Dårlige tider, bliver til gode mender♥

"Jeg elsker jo dig Rebecca.." Jeg kunne ikke stole mere på ham , .. ikke efter det han har gjort mod mig. Jeg stod med ryggen til ham, mens jeg ventede på han ville gå. Da jeg endelig, kunne høre døren smække, løb der en tåre, ned af min kind. Jeg kunne ikke forstår, hvordan det her kunne ske. Jeg havde jo gjort alt hvad han bad mig om, så jeg har alle grunde, til at føle mig udnødet.Jeg mærkede langsomt Maria`s hånd, på min skulder, men jeg kunne ikke gøre, eller sige noget, ikke andet end at stå helt stille, og vente på svar. Maria, og jeg har været venner siden vi var helt så, vi har altid været der for hinanden, lige meget hvad, så hvorfor skulle det her ske?!, hvorfor lige få mig?, hvorfor ikke få en anden. "Jeg er virkelig ked af det..kan du tilgive mig?" Jeg kunne høre Maria`s svage stemme, jeg havde virkelig ikke lyst til at svare hende, men jeg blev nødt til det. "Hvorfor?!.. Hvorfor Maria?!!" Jeg fælede en tåre, efter jeg havde råbt Maria i hovedet, jeg hader at skændes med hende. Jeg kunne se at hun aldrig ville give mig et svar, så jeg gik ud af værelset, og løb ned til døren. Jeg sukkede kort, og gik så hurtig ud af døren. Jeg så op på den blå himmel, mens jeg prøvet at holde mine tåre inden.Jeg tog min cykel op fra jorden, og begyndet så af cykle.Jeg var lidt i mine ejne tanker, da jeg cyklede. Det enete der var i mit hovede, var Maria...Jeg kunne saktens tænke på Søren, som jo var mig utro med maria, men nej, Maria har aldtig været i mine tanker, og er det stadig,bare ikke på den samme måde, som nu.Jeg tænkte så meget på Maria, alt jeg helt glemte at kigge hvor jeg kørte hen, så jeg falt lige pluslig af cyklen, og landet lige ned på jorden. "Er du okay ?", Jeg kiggede op, for at se hvem der sagde noget, jeg så at det var martin, fra 8 klasse. Jeg så bare tavs på ham. Han ragte mig hans hånd, han hjalp mig op, og stod, og smilede, jeg følede lidt sær, men jeg valdte bare, at bøste jorden af mig. Jeg tog min cykel op fra jorden, og skulle lige til at sidte mig, hvis ikke Martin, havde stoppet mig. "Er du helt okay?#, han kiggede nyskrig på mig," ja jeg har det fint" Jeg smilede bare falsk. Han kiggede lidt tavs på mig, men tog sig sammen lidt fter. "Vil du ikke med hjem til mig?" Han så sødt på mig, jeg sukkede bare kort, og nikkede svagt. Jeg trak cyklen, og gik, mens jeg snakkede med Martin. Martin var rigtig sød, og det var faktis ret hyggeligt, at have ham, og snakke lidt med. Da vi når hen til hans hus, står vi i et lidt stykke tid, og bare stiger på hinanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...