Svøm Jeff!

>> Træner Wilson løftede sin højre arm og kiggede på stopuret. Vi havde trænet længe til OL, men manglede stadig nogle få træningstimer før den store dag. Om 1 minut skulle jeg svømme, om 1 minut skulle jeg endnu engang vise hvor god eller mindre god jeg var. Jeg rettede på mine badebukser, gik op på skamlen og tog mine dykkerbriller på. Jeg stillede mig i position og kiggede ud over de små vilde bølger. Åndedrættet steg, jeg fyldte mine lunger ind og ud med den kolde luft af klor. ”SPRING JEFF!!” <<
- Læs novellen, om en OL-atlets, træning, øvelser, fysik, føelser og oplevelser under et OL.

4Likes
4Kommentarer
691Visninger
AA

5. Til lands, til vands og i luften

Klokken var 15.30 om eftermiddagen og jeg var lige kommet hjem fra endnu en træningsdag. ”Du klarede det godt i dag” sagde Laura og smed sig ned på sofaen ved siden af mig. Det var dejligt hun var med til træningen i dag. Mit ribben gjorde stadigvæk lidt ondt, men ikke ondt nok, til at jeg ikke kunne svømme.

Vi satte en film på og slappede af, alt var pakket og vi var stort set parate. Det er en god film, dejlig film… ”Jeff, Jeff!!” Tim stod og ruskede i mig. Jeg gabte og så han stod fuldt parat og klar sammen med Wilson. Jeg prikkede til Laura og vi begyndte at gøre os klar. Inden vi vidste af det, sad vi i Wilsons bil og var på vej mod lufthavnen. Én stor lufthavn, fyldt med mennesker der skulle i alle mulige retninger. Vi blev hilst i møde af en stor skallet mand i jakkesæt, der spurgte om det var Jeffrey Nelsons hold. Han pegede os over til gate nr. 3 og vi løftede vores kufferter op på rullebåndet. Da vi vendte os om for at gå hen mod cafeteriet, blev vi imødekommet af en 7-8 pressefolk. Manden i jakkesættet gik hen foran os og viftede pressefolkene væk og sagde vi skulle ud igennem flyluen nu.

Da vi kom ind i flyveren så jeg Mohammed sidde med Richard Parker og nogen andre stykker. Vi hilste og fandt så vores pladser. Plads a – 1,2,3 og b – 4. Wilson fik plads b 4. Jeg kan godt li at flyve. Laura og mig fløj også til Paris her i sommers. Flyveturen var lang. Wilson sov, Tim var begyndt at snorke og Laura læste i en bog. Nu rullede en lille skærm ned, der var spændt fast i hattehylden. Endnu en film, men denne her gang var det vist direkte fra det sted hvor jeg skulle til OL, så jeg kiggede spændt op på skærmen. Tiden gik og nu kom stewardessen rullende, langs midtergangen med en vogn med mad. ”4 kylling og bacon sandwich!” Jeg nikkede og betalte. Dejligt med mad. Efter vi havde spist, tændte jeg min Ipod og gav mig til at glo ud igennem ruden. Wilson og Tim snakkede om de forskellige atleter og hvem de troede på ville vinde. 3 timer senere lød en stemme i højtaleren. ”Nu lander vi i lufthavnen, håber de nød deres rejse!” og så på engelsk også ”Now we are at the flystation, hope you enjoyed your flight” Endelig! Nu var vi her!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...