Svøm Jeff!

>> Træner Wilson løftede sin højre arm og kiggede på stopuret. Vi havde trænet længe til OL, men manglede stadig nogle få træningstimer før den store dag. Om 1 minut skulle jeg svømme, om 1 minut skulle jeg endnu engang vise hvor god eller mindre god jeg var. Jeg rettede på mine badebukser, gik op på skamlen og tog mine dykkerbriller på. Jeg stillede mig i position og kiggede ud over de små vilde bølger. Åndedrættet steg, jeg fyldte mine lunger ind og ud med den kolde luft af klor. ”SPRING JEFF!!” <<
- Læs novellen, om en OL-atlets, træning, øvelser, fysik, føelser og oplevelser under et OL.

4Likes
4Kommentarer
728Visninger
AA

2. En kærlig ven

”Bip bip… bip bip… bip bip!!!” Jeg slog øjnene op og kiggede på vækkeuret. 07.00 var klokken, endnu en dag med træning og kun 5 dage til min OL chance begyndte. Jeg rejste mig op i sengen og rodede lidt i mit hår. ”Hvor var Laura?” Tænkte jeg, imens jeg så en tom og kold seng ved siden af mig. Jeg rejste mig op og gik ud i køkkenet, for at spise havregryn.  Jeg var dødtræt efter i går, men jeg glædede mig til at komme hen til træner Wilson og træne i dag. Idét jeg hældte mælk på mine havregryn, vibrerede min telefon. Jeg tog den og så det var fra Laura. ”Hej skat, jeg er taget med Tim hjem. Jeg kommer hjem senere. Laura.”… stod der. Jeg tog en stor skefuld havregryn i munden. Pludselig fik jeg det lidt underligt. Hvorfor var hun dog taget med Tim hjem? Jeg sukkede og spiste videre. Min sportstaske havde Laura pakket, for hun ved hvor morgensur jeg kan være.

På med bukser, trøje og sko, børste tænder og så af sted. Jeg gik ned i kælderen for at finde min cykel. Kælderen var en mørk lang gang og kun med én pære uden lampeskærmen forenden af gangen. Jeg gik hen til den skæve dør, hvor min cykel var låst inde bag og tog den ud af kælderen, da min mobil ringede. ”Hallo Jeff? Det er Wilson. Er du på vej?”. Jeg svarede hurtigt ja og trådte op på cyklen.  På vejen hen til svømmehallen så jeg Tim gå ind i et stort højhus. Men var han ikke sammen med Laura? Mit hoved kiggede langt efter Tim der gik ind i huset.

Inde i svømmehallen var der helt stille. Jeg gik op af trappen og trådte hen til gelænderet. ”Hej Jeff! Skynd dig ned og klæd op, du skal prøve at svømme imod Daniel her!” Wilson stod glad nede ved startfeltet og havde hånden på skulderen af en meget muskuløs fyr. Jeg nikkede ned til Wilson og så, at Daniel stod og smilede skævt. Jeg skyndte mig ned til omklædningsrummet og kom hurtigt i badebukserne og ind til Wilson og Daniel.

Daniel rakte hånden frem og vi hilste på hinanden. Daniel var ca. ligeså høj, som mig, dog med lidt flere muskler. ”Træd op på springpulten drenge!” sagde Wilson. Næsten i takt marcherede vi op på springpulten. Daniel Scott mod Jeffrey Nelson.  Dette skulle nok blive en god duel. Daniel og mig, stod nu helt målrettede og var klar til at svømme. ”Er i parate?! Sæt!... GO!” råbte Wilson og blæste i sin fløjte. Jeg sprang et flot hovedspring ned i vandet og svømmede derud af. Daniel lavede ikke så flot et hovedspring, som mit, men han var kun 1 meter bagefter. Svøm Jeff, svøm… Efter de 200 meter, kom jeg pludselig til at tænke på Laura og Tim. Min vejrtrækning blev hurtigere, hurtigere og jeg mistede koncentrationen. Daniel overhalede mig i en gevaldig pusten og jeg stoppede helt op og opgav duellen. ”Ej, nej, nej Jeff!! Hvad er det du laver man?!” råbte træner Wilson af mig. Jeg skyndte mig op af bassinet og ind i bad, tog mit tøj på og susede hjem.

Jeg tænkte hele tiden på Laura og Tim, på vejen hjemad, jeg var virkelig sur på dem. Havde de dog bare snakket med mig og fortalt hvad de skulle. Mit hoved var lige ved at eksplodere, da jeg susede overfor rødt i et stort trafikeret kryds. En lastbil nåede lige at dytte med hornet, før det kørte over mit bagdæk og jeg fløj igennem luften og landede i grøften. 5 dage før min OL chance og min største oplevelse i mit liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...