Den Mystiske Dreng

Amalie, som elsker at løbe med sin hund hver aften, møder pludselig en dreng ude i skoven. Han redder hende og invitere hende hjem....

2Likes
8Kommentarer
1275Visninger
AA

7. Kapitel 7

"Okay nu gider jeg ikke det her mere..." sagde Emma, og smed matematik bogen på gulvet. "Slap af Emz vi mangler kun..." ,jeg bladrede lidt, "3 sider... Hvad er det jeg siger? Jeg gider da ikke lave det!" Jeg lagde bogen fra mig og smed mig på min seng. "Endelig, jeg vil meget helere tale om ham drengen" Hun kiggede på mig med et drillende smil. Jeg trak hurtigt bogen op igen. "Efter lidt mere eftertanke, skal vi vist nok have lavet vores lektier" Hun tog bogen fra mig. "Nej det får du ikke lov til, nu vil jeg have detaljer" hun kiggede tikkende på mig. "Okay hvad vil du vide?" gav jeg efter. "Yes vidste det ville virke... Okay hvor så du ham første gang, hvad sagde i, og var han sød?" hun var helt oppe og køre. "Jeg så ham første gang den dag du fandt mig med ulvene, han hjalp mig væk fra nogle fyre der var i gang med at kidnappe mig, så ja han var virkelig sød, og bag efter tog han mig med ham hjem til hans hytte oppe i et træ..." "Vent lidt... Sagde du lige oppe i et træ? Mener du som en træhytte vi legede i som små med de drenge jeg godt kunne lide?" hun var ved at dø af grin. "Ja, men den var næsten som et hus bare oppe i et træ, og det var faktisk hyggeligt, og det var så første gang jeg så ham" jeg rejste mig op og pakkede mine skole bøger ned i tasken, og tog et stykke tyggegummi. "Hvornår kyssede i så første gang" Jeg havde næsten fået tyggegummiet galt i halsen. "Kysset? Hvorfor skulle vi dog have gjort det?" Sagde jeg nervøst" Uuuh så i har gjort det! Amalie jeg kender dig.. Når du lyder sådan lyver du, så spyt ud" Hun var virkelig spændt "Vi kyssede første gang efter jeg havde set hans tegning t af mig.." Jeg trak tegningen op af mig, og Emma gispede. "Hvor er lyder han bare sød!" Hun så virkelig forelsket ud. "Hey! han er min fyr, husk det" drillede jeg. "Ups glemte det.. er det så ham du har været så meget samen med på det sidste?" Hun havde regnet det ud, men hun ville åbenbart have mig til at indrømme det. "Ja det er, og det har været de mest vidunderlige uger i hele mit liv" sagde jeg drømmende. Emma tog sin taske. "Jeg må hellere tage hjem, far sms'ede mig lige. Vi spiser om lidt, klare du dig?" spurgte hun og gik hen til døren. Hun spurgte om det hver gang, så hun måtte da snart kunne gætte sig frem til svaret. "Selvfølgelig kan jeg klare mig, far og mor kommer hjem i aften, så det skal nok gå.." grinte jeg, og fulgte hende ud til hoveddøren. "Så ses vi i morgen" sagde hun, og gav mig et kram. "Ja vi ses" Jeg åbnede døren for hende, og mit hjerte slog et slag over da jeg så hvem der stod uden for og skulle til at banke på. Emma kiggede sigende på mig, og skyndte sig ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...