Den Mystiske Dreng

Amalie, som elsker at løbe med sin hund hver aften, møder pludselig en dreng ude i skoven. Han redder hende og invitere hende hjem....

2Likes
8Kommentarer
1276Visninger
AA

6. Kapitel 6

”Og hvis man ganger 20 med 35, hvad får man så?” vores lære kværnede oppe ved tavlen. Jeg sad og tegnede kruseduller i mit hæfte. ”Hvad tegner du?” hviskede Emma. Jeg kiggede ned, og så at jeg var kommet til at tegne en ulv. ”Det er flot” hviskede hun igen. ”Tak” mimede jeg. ”Emma kan du fortælle os hvad kvadratroden af 20 er?” spurgte læren. Emma så hjælpeløst på mig. Jeg hviskede svaret og læren gryntede et korrekt og gik videre med timen. Jeg havde været så glad på det sidste at det næsten ikke kunne beskrives. Alle skoledagene havde været som en lille del af dagen som bare skule overstås. Og så bagefter skulle jeg ud i skoven. Klokken ringede og skraben fra stolene der gik hen over gulvet var højlydt. ”Skal du noget efter skole?” spurgte Emma, der ventede på mig ved døren. Ja det skulle jeg faktisk, men hun kunne jo lige komme med ud i skoven hurtigt, det ville Andreas sikkert kunne forstå. ”Jo faktisk men, du kan bare komme med” Emmas ansigt lyste op i et smil. ”Er du begyndt at se drenge uden mig, eller har du bare mange lektier her for tiden?” spurgte hun imens vi gik ud af skolen. ”Lektier, jeg vil da aldrig se drenge uden dig er du skør” drillede jeg hende. Hun så mere lettet ud. ”Nej jeg ved heller ikke hvad jeg tænkte på, dig med en dreng ha!” drillede hun igen. Jeg langede ud efter hendes hoved, men hun nåede at dukke sig, og grinede ad mig. Hun begyndte at grinte endnu mere da jeg fik hende til at falde ned på fortovet. ”pas nu på, nogle drenge kunne se dig” hviskede jeg da nogle drenge som jeg vidste var Melissas type gik forbi. Hun rejste sig hurtigt op, og fik sit score smil på. Jeg begyndte at grine da det så meget komisk ud. Hun lod som om hun blev tøse fornærmet og gik væk med næsen højt i sky. Jeg rystede bare på hovedet og løb om foran hende. ”Hvem kommer først hen til skoven?” hun grinte og løb efter mig. Gruset under vores fødder knasede imens vi løber hen ad den lille grusvej, der føre til skoven. Træernes farver virkede utroligt triste. Det var ved at blive efterår, og bladene blev revet løs af træerne vær gang en vind tog fat i dem. Andreas burde kunne se os nu. Jeg håbede han ville kunne forstå det. Vent lige lidt. Hvem var det der kom gående hen ad vejen?. Jeg stoppede op. Pis. ”Hvorfor stopper du Amalie?, vi er der jo lige om lidt” sagde Emma, og kig hen til mig. ”Jeg har fået det dårligt” løg jeg. Hun kiggede på mig med et løftet øjenbryn. Jeg var elendig til at lyve. ”Ja helt klart, er det den dreng der kommer gående der henne?” drillede hun, og pegede hen mod drengen. ”Kom vi kan have det lige så sjovt hjemme hos mig.." sagde jeg og trak hende i armen. Hun trak den til sig og grinte ”nå, så det er drengen! har du haft en hemmelig kæreste uden at jeg viste det?” drillede hun. Jeg kiggede væk. Faktisk viste jeg ikke hvad vi var. Vi havde tilbragt de sidste mange uger på at være sammen. Han havde lært mig at løbe rigtigt, og vi havde kysset et par gange. Men jeg vidste ikke om vi var kærester. ”Hej med dig” sagde Emma til Andreas, da han var kommet hen til os. Pis, forsendt at stikke af. ”Hej” sagde Andreas og kiggede spørgende på mig. Jeg trak bare på skulderen. ”Kender du Amalie?” spurgte Emma, da hun så det. ”Nå men vi har ikke tid til at blive her Emz, vi skal hjem til mig og lave lektier” sagde jeg og trak i hendes arm. Hun rystede bare min arm væk. Nu havde hun lugtet lunten. ”ja, jeg kender hende” svarede han bare, ”Jeg må hellere gå hjem.. Vi ses min øjesten” pis nu er Emma ikke i tvivl!. Da Andreas var gået blev jeg straks angrebet af hende. ”Du har sq aldrig sagt at du har mødt en sådan lækker dreng!” hun var mildest talt forbløffet. ”Du har aldrig spurgt” jeg trak på skuldrende. ”Ja, men sådan noget skal man altså fortælle af sig selv” hun rystede på hovedet. ”Men nu skal vi have de lektier overstået ikke” jeg blev glad for at slippe for krydsforhøret og spurtede hjem, med Emma lige bag ved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...