Flystyrtet

Læs det.. Find ud af hvad den handler om!
Er lidt doven, så orker ikke at beskrive handlingen.
Det var bare synd. Læs eller lad være.
Den er nok ikke så fin, men jeg fik et 12'tal for den...
Jeg ved virkelig ikke hvad der er gået galt for min dansk lærer...?

1Likes
4Kommentarer
876Visninger
AA

5. Styrtet

Et kæmpe enormt SAS fly lå knækket i tre dele, og forvirrede mennesker løb rundt og forsøgte at hjælpe folk fri. Der blev råbt og skreget, mens flammerne gik højere og højere. Så var det at jeg så noget der mindede om benzin flyde ud på jorden, ikke ret langt fra en hidsig flamme. Hvis flammen fik fat ville flyet springe i luften. En gruppe store mænd, bar kaptajnen hen til en gruppe andre mennesker og lagde ham forsigtigt på jorden, han var åbenbart blevet bevidstløs. Jeg løb hen til mændene og ville sige en hel masse, men fik det klemt ud som ”Luften springer i flyet!” Mændene kiggede forvirrede på mig og vendte tilbage til det de var i gang med. ”Nej, Flyet vil springe i luften! Vi bliver nød til at redde folk ud, så hurtigt vi kan!” Jeg pegede på væsken der flød ud på jorden. Den ene mand der havde hørt mig, stillede sig op på en stor sten og råbte ud over pladsen. ”Flyet vil muligvis springe i luften om ganske kort tid, gå ikke i panik! Vi bliver derfor nød til at samarbejde så godt vi kan, med at få de resterende mennesker ud derfra!” Alle de mennesker der ikke havde hænderne fulde løb over til flyet og kravlede ind. På ganske få minutter kom folk ud igen, enten bærende, eller støttede folk. Endelig kom kaptajnen til bevidsthed. Han kiggede sig forvirret omkring, da det gik op for ham hvad det var der skete, rejste han sig op og vaklede lidt. Han så mig og kom hen til mig. ”Der var i alt 129 passagerer på flyet, red dem alle.” Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg var jo kun en lille pige. Jeg kravlede op på den samme sten, manden havde stået på for et par minutter siden, og råbte: ”Når i mener alle er ude, skal i komme herhen, så vi kan tælle jer. Der gik endnu fem minutter og flammerne var nu faretruende tæt på væsken. Kaptajnen begyndte at tælle da de første stillede sig i kø. Efter endnu fem minutter havde alle været igennem, undtagen én. ”Vi mangler min datter!” Råbte en kvinde. Jeg kiggede hen på hende og mødte hendes våde øjne. ”Få dem alle i sikkerhed, jeg finder den lille pige!” De store mænd og besætningen begyndte at gene folk væk fra flyet. Der var nu allerede ild i væsken. Jeg smed jakken og løb alt hvad jeg kunne hen til flyet og kaldte og kaldte på den lille pige, men hun svarede ikke. Sveden dannede små perler på min pande. Jeg måtte finde hende, jeg skulle finde hende! Fuglen der havde hjulpet mig tidligere landede på et af sæderne. Den foldede vingerne ud og brød i brand. Jeg skreg. Flammen var først lille og så var det som om den tog form, form som et menneske. Og så var det jeg så de lysende gule øjne og Raxies smilende ansigt. ”Jeg hjælper dig.” Han tog min hånd og trak mig af sted. ”Jeg leder i den her ende, du tager den anden” Sagde han og var væk. Jeg rystede på hovedet, det måtte have været flammernes varme der havde fået mig til at drømme. Jeg fandt et sæde der var presset sammen. En lille dukke med lyst hår sad i klemme mellem sædet og ryglænet. Og da var det at jeg så hende. Den lille pige. Hun lå fastklemt mellem to sæder og var bevidstløs. Jeg rev sæderne fra hinanden og trak hende fri. Jeg løftede hende op i mine arme og bandede mig vej ud. En af de tre dele var allerede brudt helt i brand. Jeg løb med hende i favnene så hurtigt mine ben kunne bære os. Jeg nåde ikke langt før det hele eksploderede. Jeg dækkede hende med min krop, så hun ikke kom til skade. Varmebølgen væltede ind over mig og en tåre trillede ned ad min kind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...