Flystyrtet

Læs det.. Find ud af hvad den handler om!
Er lidt doven, så orker ikke at beskrive handlingen.
Det var bare synd. Læs eller lad være.
Den er nok ikke så fin, men jeg fik et 12'tal for den...
Jeg ved virkelig ikke hvad der er gået galt for min dansk lærer...?

1Likes
4Kommentarer
882Visninger
AA

3. Mørket

som om de holdt øje med mig. Jeg var træt i benene og satte mig ned under et af træerne. Mens jeg sad og kiggede på fuglene, kunne jeg høre nogen gå i sneen, et par træer væk. Personen kom nærmere, og stoppede så. Personen var Raxie. Han havde ikke set mig endnu. Han stak hånden i lommen og fandt nogle gamle kiks frem. Han knuste dem i håndfladen og nogle af fuglene satte sig på ham for at få nogle af de tørre krummer. Jeg lagde mærke til at Raxies øjne havde samme gule farve som fuglenes. Da fuglene var færdige med kiksene, fløj de alle sammen og Raxie børstede de sidste krummer af hænderne. Jeg ville sidde ordentlig, og da jeg forsøgte at rette mig op, kom jeg til at knuse en kvist ved at sætte mig på den. Raxie vendte sig om mod lyden. Han kneb øjnene sammen og kiggede sig forsigtigt i min retning. Det så ikke ud som om han havde set mig. Han vendte sig om og gik ind mellem træerne. Jeg kiggede efter ham da fuglen med den røde plet, fløj forvirret op fra træerne længere fremme. Nu vidste jeg hvad Raxie lavede her ude. Jeg rejste mig og gik videre ind i den tætte skov. Som tiden gik, blev det langsomt mørkere, og mørkere. Månen stod tidligt op i dag, det var fuldmåne. Dens skær ramte sneen og lyste den op. Det gjorde at jeg havde nemmere ved at se hvor jeg gik. Jeg ville ikke tilbage til lejeren. Ikke lige med det samme i hvert fald. Skoven var rigtig tæt nu, så tæt at jeg måtte skubbe de nåle besatte grene til side for at kunne komme forbi. Det var også blevet en smule koldere. Selvom mine fingre var pakkede ind dejlige varme vanter, kunne jeg alligevel mærke den bidende kulde igennem. Mine kinder var også helt frosne. Jeg gik nærmest og faldt over mine egne ben af træthed. Jeg tænkte at det måske var på tide at gå tilbage. Jeg vendte mig om, og kiggede på noget gran der sjovt nok lignede alt det andet gran. Jeg trak grenene til side og mere gran kom til syne. Jeg gik forvirret rundt i en lille ring og så ikke andet end gran, gran og atter gran. Efter godt en halv times tid, satte jeg mig ned og kiggede fortabt ud i luften, eller jeg kiggede teknisk set på, ja øh… Mere gran. Det var nu så mørkt at granet forsvandt fra mit syn. Jeg kunne intet se, alt var sort som kul.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...