Moving on (One Direction)

Maria er lige blevet 18. Hun er godt og grundig træt af, at leve sit liv gennem sin 'bedste veninde', som ikke behandler hende særlig godt. Hun beslutter sig for at gøre noget ved hendes kedelige liv, som veninden der altid stod i baggrunde, og flytter til London sammen med en god veninde, som har hjulpet hende med at åbne øjnene. Hun får et job som rengøringsdame på et fornemt hotel. En ting hun dog ikke havde regnet med, var at hun ville møde en person, der ville forandre hele hendes liv én gang for alle.

7Likes
3Kommentarer
950Visninger
AA

4. Beskyldt

Jeg fjerne langsomt mine hænder fra min mund, da det langsomt gik op for mig, hvordan jeg havde reageret. Det var faktisk ret flovt. Jeg kunne forstå hvis jeg havde været en eller anden skør fan, eller sådan noget.

ÅÅHH Gud! nu troede han sikkert jeg var en af de der piger, der fuldstændig forgudede ham. Og det var jeg altså IKKE... Slet ikke! 

Overhoved ikke!

Så fik vi lige sat det på plads. 

Jeg rettede mig op og hostede et par gange i håb om, at den ret så akavede og misforstået situation ville blive en smule mindre... misforstået...? 

"Du ved godt du kan blive fyret for det her ikk?" sagde han med en alt for voksen stemme, som irriterede mig grænseløst. "Du ved godt at jeg ikke var igang med at stjæle din mobil ikk?" svarede jeg hurtigt med en lidt næsvis tone, så han ville fatte det med det samme. "Hvorfor i alverden står du så med MIN mobil" sagde han ret så anklagende, så jeg kunne mærke min vrede begynde, at boble indeni. "Hør her, jeg er for at gøre rent. Alt dit lort er spredt ud over det hele. Jeg var ligesom nød til, at rude op på det". Jeg holdt øjenkontakt med ham i et par sekunder, for at være sikker på, at han begyndte at forstå, at jeg ikke ville stjæle hans skide mobil. "Og for det andet, hvis jeg så absolut SKULLE stjæle en mobil, så havde jeg da virkelig ikke valgt en iPhone", sagde med en hård tone og flyttede mit blik ned på hans iPhone, som han nu holdt en smule op, mens han samtidig med mig studerede den et kort øjeblik. "Hvad snakker du om?.. Du ville IKKE stjæle en iPhone?... hvilken planet er du fra?" han kiggede på som om jeg havde givet ham verdens største fornærmelse. "Ja undskyld mig.. det er ikke alle der har lyst til at gå 'Band Waggon'!" hvilket betyder at man køber de ting som er ind, for at være med i "gruppen", hvis du forstår.. Det var  noget jeg lærte, da jeg gik på HG-almen...

Han kiggede på mig, som om jeg lige havde sagt noget, der overhoved ikke gav mening. "undskyld hvad?" sagde han, mens han fortsatte hans ret så ubehagelige stiren. 

Wow jeg følte mig klog lige der.

Ham Harry fyren forstod mig ikke.

Haha!

1-0 til mig.

Vi stod igen i nogle sekunder og bare gloede på hinanden, inden jeg besluttede mig for, at ende den her samtale. 

"Nå, men nu har du fået din telefon. Må jeg så godt komme videre med mit arbejde?" sagde jeg med en overdrevet falsk venlighed, hvilket han i det mindste godt kunne opfange.

Godt for ham. 

"Hvordan kan jeg vide at du ikke stjæler flere af mine ting?" spurgte han med en drillende stemme.

Seriøst!.. Vi havde lige stået og skændes og så har han lige pludselig lyst til at drille!.. 

Lidt for tidligt for mig.

"Virkelig..?" sagde jeg, mens jeg gav ham et af mine værste blikke.

Du ved, det der blik man kun en sjælden gang benytter, når en eller anden bitch bare går over stregen. Eller hvis man selv er en bitch og godt kan lide at kigge på folk på den måde... Det er da også helt fint. Hvis man altså er en bitch.. Og det er jeg ikke.. Overhoved! 

"Ved du hvad. jeg går nu, men hvis der er noget, der mangler når jeg kommer tilbage, så ringer jeg til din chef!" sagde han på den der voksne måde, hvor man bare for lyst til, at vende øjne af den person der besluttede sig for, at åbne sin mund!

Og husk... Jeg er ikke en bitch.. 

Jeg er bare en person.... med........ holdninger!

Jep, det er det jeg er.

En person med holdninger.

husk det.

Nå, men ham Harry besluttede sig så endelig for, at forlade værelset. Hvilket endelig gav mig tid til, at gøre mit arbejde færdigt. 

 

Jeg fik med nød og næppe skrumlet rengørings vognen ud af det sidste værelse, da jeg var blevet færdig med at gøre rent på værelserne. Jeg må godt nok sige, at det sidste værelse var det værste. Der stod en hel del tallerkener og der lagde slik papir spredt rundt omkring. 
Personen der havde værelse der, måtte havde haft sig nogle hyggelige stunder derinde med alle de lækkerier.

Og JA! vi snakker stadig om maden her!!

Vær' nu ikke så pervers.

Jeg tog elevatoren ned, selvom jeg næsten ikke kunne være i den, da den der skide vogn fyldte det hele, og der var ligsom heller ingen mulighed for, at tage trappen med den laban jeg slæbte rundt med. Så jeg maste mig op ad den bagerste væg i elevatoren og prøvede på ikke at gå i panik.

Ja! Jeg er en af de der personer, der bare ikke dur til elevatorer, små rum og masser af mennesker på et sted.

Klaustrofobi.

Selvom der nu ikke ligefrem var særlig mange mennesker i den her elevator.. men du ved hvad jeg mener!

WOW!

Jeg strammede mit greb om håndtaget på labanen.

Ja. Fra nu af kalder jeg den labanen. 

Det gør bare det hele meget sjovere!

Så klam man er Maria..

Nå, men det var altså fordi det der trælse sug kom, da elevatoren stoppede.

Jeg HADER det! 

Men det er også fordi, at jeg har en virkelig dårlig balance.

Og nej.. Det er ikke sådan at jeg bare sejler rundt konstant. Jeg kan faktisk godt holde balancen helt fint!

Men uden at gå i dybten, så fik jeg for et par år siden en virus på balancen, så jeg lagde i sengen i 2 fucking uger. 

De værste i mit liv!

Jeg kunne ikke engnag ligge ned, uden jeg følte mig søsyg. 

Not nice.

Nå, men det er altså derfor jeg har en dårlig balance. 

Så fik i også lige den livs historie.

Så hvergang jeg tager en elevator tur, så går der lige sådan to minutter, hvor jeg føler at det hele hopper. 

Nej, det drejer ikke rundt for mig. Jeg kan sagtens holde balancen, det er ikke det.

Det føles bare som om jeg hopper, hver gang jeg tager et skridt.

Skide ubehageligt!

Nå.. 

Jeg kom så endelig ned til check-in, hvor der var en dør ind til personaleomklædningen  og et køkken, hvor vi kunne spise vores frukost og sådan. 

Jeg fik endelig stillet labanen fra mig.

Haha..

Sjovt.

Nej......

Jeg fik skiftet mit tøj, og fik sagt farvel og tak for i dag.

Og så var ellers på vej hjem. 

Jeg glædede mig VIRKELIG til, at komme hjem og få smidt føderene op, og bare glo noget TV. 

Noget mad ville heller ikke være helt galt, efter en lidt hektisk første arbejdsdag. 

 

"SÅ ER JEG HJEMMEEEE" råbte jeg lige så snart jeg fik åbnet døren ind til vores dejlige lille lejlighed.

"Hej Maria" kunne jeg høre Kristin råbe ude fra køkkenet.

Hey! 

Kunne jeg lugte lasagne!

Det tror jeg nok lige jeg kunne.

Jeg skyndte mig, at smide mine sko og jakke, og løb ud i køkkenet, hvor Kristin stod som en anden engle, og betragtede den smukkeste lasagne, jeg nogen sinde havde set.

Okay..

Du kan godt høre jeg er sulten ikk?

"ORGH, det ser godt ud det der" sagde jeg som en anden havnarbejder, der ikke havde fået sin frukost endnu.

"Ja. Ser det ikke bare godt ud?" spurgte hun helt stolt. Og jeg bebrejder hende ikke, hvis jeg havde skabt et sådan mesterværk, så havde jeg også været stolt.

Jeg ved ikke om du hørte det men.. den så altså bare SÅ lækker ud.

Vi satte os ind til bordet og begyndte at spise.

Og ja. Jeg er nød til at sige det! Den smagte altså også bare for dejligt.

Bedste lasagne EVER!

OK. I'm done!

"Hva' så? Hvordan gik din første arbejdsdag så?" spurgte Kristin med munden fyldt med mad, så jeg kunne ikke andet end, at grine lidt af hende, da hun lavede et ret så sjovt ansigt.

"Joo... Det var hårdt, men det er nogle gode penge jeg tjener, så jeg klager ikke" sagde jeg mens jeg gav hende det største smil, lige indtil jeg kom i tanke om én person, jeg faktisk havde fortrængt for længst.

Harry.

Eller.. Ham der, som jeg vil kalde ham. For helt ærligt, så fantastisk var han altså ikke. Jeg fatter altså ikke hvorfor alle piger gerne vil have ham. Der er så mange andre lækre mennesker, der ude i verdenen. 

Men dilemmaet her var altså ikke om ham der, var lækker eller ej.  Det var mere om jeg skulle fortælle Kristin mit knap så fantastiske møde med ham i dag.

For helt ærligt. Hun ville flippe fuldstændig ud, og sikkert plage mig om, at tage hende med på arbejde. Og det ved jeg altså ikke om jeg kan holde ud.

Og det vil så også betyde, at jeg så ville blive tvunget til, at være... sød... undskyld mig.. øhhmm... venlig mod ham. 

Han fortjente ikke min sød hed..

Eller.........

Glem det!

Så Kristin fik ikke noget at vide. 

Undskyld Kristin!

 

Jeg smed mig i min seng, efter vi havde spist, hvilket jeg hurtigt fortrød, da jeg var prop mæt og i forvejen var lige ved at skvulpe over. Jeg satte mig langsomt op i sengen, for ikke at gøre den ubehagelige følelse værre. 

Lækkert ikk...

Klamt.

Du så klam Maria!

Jeg skulle lige til at gribe ud efter min mobil, da den brummede et par gange. Jeg undrede mig lidt over hvem fanden der skrev til mig, fro min mor havde haft ringet tidligere i dag, så det ville sandsynligvis ikke være hende, og det var heller ikke ligefrem fordi det kunne være fra nogle venner, da vi ligsom ikke havde været ude endnu. Eller jo, det kunne være kollegaer. 

Jeg kiggede forventningsfuldt på skærmen, da den lyste op, men blev en smule skuffet, da jeg så det var et ukendt nummer.

Hvem kunne det være??

Jeg åbnede beskeden og skimte kort teksten.

"Hi! I'm sorry for my behavior today. Hope I'll get to see you tomorrow. xx"

NEJ!

Det var da forfanden ikke?!

Seriøst!

Neeej.. Det var det da ikke....

Var det??

________________

Heeey folkens! Jeg undskylder SÅÅ mange gange for, at der er gået så lang tid. 

Jeg vil gøre mit bedste for at skrive så meget som muligt fra nu af, og jeg lover der ikke kommer til at gå lige så lang tid mellem kapitlerne som her.

Men ud over det, så håber jeg i kan lide det. Jeg har i det her kapitel prøvet at skrive på en anden måde, end i de forrige kapitler, da jeg selv synes det så bliver en smule nemmere og sjover at læse. 

Men ellers tak for at i gider læse med.  :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...