Loftet


1Likes
1Kommentarer
754Visninger

1. Loftet

 

Der går så mange på det.

De tramper og de løber på det næsten hver dag.

Jeg har lidt ondt af det, men jeg siger det ikke.

Det burde jeg ikke.

Jeg er jo hævet over den slags.

 

Men alligevel kan jeg ikke lade vær med, at have ondt af det.

Desuden er jeg også jaloux.

Det bliver nusset og pusset og vasket og poleret.

Jeg bliver kun støvet af en sjælden gang.

Men det er også lige meget, for jeg er højt hævet over den slags.

 

Der er ikke ret mange der lægger mærke til mig.

Alt opmærksomheden bliver altid rettet imod væggene.

De bliver pyntet og udsmykket, imens jeg selv forbliver bar.

Selv gulvet, som alle træder på får gulvtæppe på.

Det eneste jeg får er lidt spindelvæv i hjørnet.

Men jeg klager ikke. For jeg er højt hævet over alt og alle.

 

Jeg har dog den gode udsigt.

Jeg fryder mig over synet af menneskene der ligger så lange de er, hver gang de falder

og griner gerne højlydt af gulvets smerte.

Jeg nyder synet af mit eget spejlbillede i det blanke og våde gulv.

Og det kan godt være at væggene har alle vinduerne og er smukt udsmykket,

men alle lamperne hænger i mig.

De er afhængige af min holdbarhed og styrke.

Så jeg klager ikke, for jeg er højt hævet over den slags.

 

Hvis jeg ikke var så højt hævet over væggene og gulvet,

så ville her være menneske tomt.

Væggene må bære min vægt imens jeg arbejder tæt sammen med taget,

om at holde regn og blæsten ude.

Jeg holder meget af når det tordner.

For så skal jeg arbejde endnu tættere med taget,

Imens teglstenene klamre sig til taget, og lamperne til mig.

 

Selv om jeg er et loft,

Og er højt hævet over alle,

så ville jeg ikke bytte med nogen,

hverken væggene eller gulvet.

Og den lille edderkop i hjørnet er da meget hyggelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...