Manden der drikker soja.

Manden der drikker soja har lidt af et afhængighedsproblem med soja, hans ven Manden med overskægget prøver at få ham til at stoppe, dog uden held. Den her handler sådan set bare om deres venskab.

1Likes
0Kommentarer
312Visninger
AA

1. Manden der drikker soja.

 

  ”Jeg synes altså det virker lidt usundt det der”, mumlede Manden med overskægget. ”Pfff, jeg har drukket soja siden ´77” sagde Manden der drikker soja lidt småfornærmet. Selv om Manden med overskægget har prøvet at overbevise ham om, at det var vildt usundt, kunne Manden der drikker soja ikke lade være. Han var nærmest afhængig. Manden der drikker soja og Manden med overskægget gik altid en tur nede i byen mellem klokken fire og halv seks. De diskuterede altid politik og vejret. På sjældne dage diskuterede de også priserne på dagligvarerne i Netto. ”Jeg kan måske få et nyt job”, sagde Manden med overskægget begejstret, ”men det er i USA”. ”Nå da da. Hvor meget får du i løn, hva’?” Det vidste Manden med overskægget ikke, han vidste bare, at det var et godt job. En dag da de gik nede ved åen, som var propfyldt med mennesker, der sad og snakkede ved de mange caféer, havde Manden med overskægget noget vigtigt at fortælle: ”Jeg skal til jobsamtale, du ved til det job i USA ik’.” ”Nå nå” Manden der drikker soja var ikke glad for det. Han ville ikke have, at Manden med overskægget skulle flytte. ”Du kan jo bare komme og besøge mig, hvis jeg får jobbet altså.” ”Ja ja”, mumlede Manden der drikker soja.   Der gik lang tid inden Manden med overskægget fik svar på hans ansøgning. ”Hvad synes du om priserne på ost for tiden?”, spurgte Manden der drikker soja. ”Øh det ved jeg sørme ikke” svarede Manden med overskægget. Han virkede fraværende, syntes Manden der drikker soja. Da de mødtes første gang, var Manden der drikker soja i gang med at brokke sig til ekspedienten i Netto. Manden med overskægget var enig i hans brok, men han dyssede ham alligevel ned, så ekspedienten ikke blev alt for bange. Det var selvfølgelig priserne på ost, der var alt for høje dengang. Lige siden den dag har de gået en tur næsten hver dag, for det meste her nede i byen, men nogle gange også ved stranden eller andre steder.   Dagen efter gik Manden der drikker soja alene. Manden med overskægget skulle et eller andet. Han købte en plade chokolade og kastede små stykker chokolade ud til duerne og mågerne, mens han spekulerede over det hele, men især på sit job som ærlig talt var et møgjob. Han var gadefejer. Han syntes det var ekstremt kedeligt. Da han kom hjem lavede han en ordentlig portion pasta med kødboller, han var blevet sulten. Bagefter så han en dokumentar om fugle. Manden med overskægget havde spist på restaurant den aften. For at fejre, at han måske fik et nyt job. Han skulle have ordnet et par ting, så derfor nåede han ikke at gå en tur med Manden der drikker soja. Han havde dårlig samvittighed, og nu havde han også ondt i maven på grund af en dårlig bøf. Eller det var i hvert fald det, han troede. Der gik endnu et par uger inden han fik svar, men til gengæld var det godt nyt. ”Jeg har fået jobbet!”, sagde Manden med overskægget begejstret. ”Jeg skal flytte til Washington!”. ”Super! Hvor fedt hva’?”, sagde Manden der drikker soja, men de kunne begge høre, at det lød falskt. ”Er der noget i vejen?” spurgte Manden med overskægget bekymret. ”Nej nej. Det er ingenting. Virkelig.”, svarede Manden der drikker soja. Men i virkeligheden var der en storm i hans hoved. Han var overrasket, selv om han havde troet, at Manden med overskægget fik jobbet. Han var trist, for nu ville han være utrolig ensom. Han var sur på sig selv, for han ville ikke være så ked af det. ”Nå. Hvor længe skal du så være derovre?” spurgte Manden der drikker soja pludseligt. ”Bare et par år vil jeg tro. Og det er varmt derovre!”   Manden med overskægget tog af sted en onsdag. Manden der drikker soja ville ikke med ud i lufthavnen. Han havde sagt farvel og ønsket god tur dagen forinden. Det var deres sidste gåtur.   Manden der drikker soja besluttede sig for at blive bedre venner med de andre gadefejere, men han savnede stadig Manden med overskægget. Lidt.   Det gik nu godt for Manden med overskægget. Han trivedes på jobbet og i USA. Han blev derovre. Et par år siden mødtes de igen. Manden med overskægget var hjemme i Danmark en uge. Så de gik en tur og diskuterede priserne på ost og kaffe, som de havde gjort engang. Det var lidt kunstigt. De gik bare en tur for gammelt venskabs skyld, og det var ikke helt det samme. Manden med overskægget havde jo tjent mange penge, så han gav en hotdog ved den lokale pølsemand. Uden remoulade. De gik i noget tid uden rigtigt at sige noget. Det var en lun dag i april, og det havde lige været Manden der drikker sojas fødselsdag. Manden med overskægget gav ham en vaskemaskine. Det havde han ønsket sig, selv om det var ret dyrt og. Heldigvis var Manden med overskægget i sit gavmilde hjørne, og Manden der drikker soja fik den alligevel. ”Jeg har fået en forfremmelse” grinede Manden med overskægget, ”nu tjener jeg næsten dobbelt så meget som jeg gjorde før”. Manden der drikker soja var ret ligeglad, han havde andre ting at tænke på ”Godt for dig”, sagde han stadigvæk. ”Ja.. ja det er det.” Deres liv gik videre og ændrede sig. Det blev nu aldrig som det var engang.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...