Viribus

Florence er sær. Ok, sær er en underdrivelse, når man kender hendes sande jeg, selvom hun nu ikke virker sær til at starte med. Hun har lige færdiggjort secondary og arbejder nu i hendes onkels kendte pladestudie, Upper Studios og har bestemt ikke travlt med at komme videre, selvom hun ved at vejen hedder musik. Travlt får hun dog, da en gammel ven, fra en helt anden tidsalder, dukker op. For Florence kender til mørke planer og magi, som ingen ville tro på. Sammen med hendes trofaste følgesvend katten Davies og den uskyldige olympiske svømmer Andrew begiver hun sig på eventyr gennem Londons gader i flere forskellige tidsaldre.

3Likes
6Kommentarer
920Visninger
AA

2. Prolog

Jeg kaster en besværgelse mod den lille blege pige med de farlige blå øjne, det sorte hår og det alt for store, sorte tøj og føler at legen lige er gået i gang. Den leg der vil udslette en af os, i en alt for ung alder. Hun sender hurtigt en tilbage, som danner et spejl mod, der vil sende den tilbage med dobbeltkraft. Hun laver et skjold, for at afværge skaden omkring hende og væver et sirligt spind af magiske tråde, bare for at vikle den sammen i et garnnøgle, som kan virke som en bombe mod mig. Den sender hun direkte mod mig og løber om bag gletsjeren.

Jeg sender lignende bomber mod hende, men da jeg kommer om på den anden side er hun væk. De fleste ville kigge mulige steder, men jeg ved hvem jeg er oppe mod, så mit blik falder straks på gletsjerens vand, som nærmest danner en mur af vand, mens det roterer som en tornado. Crap! tænker jeg.

”Jeg tror hun er væk, for denne omgang. Dit spejl var så kraftigt, at hun fik et kæmpe trykpres, som udmatter utroligt og typisk også giver et par brækkede ribben på sådan en lille størrelse,” siger Davies, som så yndigt kommer luntende. ”Måske kommer hun slet ikke tilbage igen. Nu vi snakker størrelser. Vil du prøve? Jeg tror endda i er lige gamle. Hvad er det du er ved at runde i katteår? Nå nej, så er vi på alder,” griner jeg lettet. Davies sender mig et, du er for langt ude blik. ”Dave, du bekymrer dig for meget. Ved du derimod, hvad der bekymrer mig? Jeg ved ikke, hvordan vi kommer hjem,” siger jeg. ”Jeg ved ikke rigtigt ved onkel Ben siger til at jeg ringer og spørger ham om han vil betale en billet fra Island til England og så med en kat. Er du klar over, hvor svært det er at rejse med kat?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...