Mine absurde venner - og dem jeg hader.

Indeni mit hoved bor der omkring 10.000 væsner. Tallet er stadig voksende og der er stærkt pladsmangel. Derfor får i lov til at få nogen af dem herind sammen med deres historie. Pas godt på dem.

38Likes
20Kommentarer
2496Visninger
AA

6. Mindreværds væsnet.

Du er en knude.

En knude, der vikler sig om mine fingre, om mine øjne, mit hoved.

Når du er der, skriger du af alle, der prøver at sige dig imod. Du kan ikke diskutere, du kan kun have ret. Du snerre og du dræber fornuft, med din jalousi og tanken om at andres fingre, kan holde bedre på en blyant. Jeg har lyst til at smile dig ihjel, men det kan jeg ikke, for du lægger mit ansigt i tunge folder og optegner den smalle linje af rynker, over min pande.

Du vil være den bedste og middelmådighed er en synd. Dine negle er nedbidte og din stemme kravler, når du prøver at fortælle om alt det du kan. Du er blændet af tøvende spotlights og små måske’er, men du tør ikke sige det, du vil sige. Nogle gange tror jeg endda du ikke ved hvad du vil sige, fordi du har skrevet din stemme ihjel.

Du bløder på papiret, hvor andre venter til blodet er tørret, så de kan presser deres ar ned og række papiret ud, med et spørgende blik. Så kan de andre gætte hvorfor papiret er så krøllet, men du er pisse ligeglad. Du bløder og når arene kommer kigger du ned, med et lille snert af rødmen i dine kinder og siger at du har det fint. At blodet kommer fra alle de andre.

Jeg ved ikke om du har ret. Jo. Jeg ved du ikke har ret. Du må ikke have ret.

Måske en dag. Jeg er i hvert fald klar til at bløde helt ind til knoglerne, forbi vener og kød. Forbi mig selv. Til der kun står en ting tilbage: Hudløshed.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...