Mine absurde venner - og dem jeg hader.

Indeni mit hoved bor der omkring 10.000 væsner. Tallet er stadig voksende og der er stærkt pladsmangel. Derfor får i lov til at få nogen af dem herind sammen med deres historie. Pas godt på dem.

38Likes
19Kommentarer
2486Visninger
AA

5. Drømmeren.

Jeg tror aldrig de andre har forstået dig og fordi du er den største del af mig, så har de nok heller aldrig forstået mig.

Jeg har altid gerne ville beskytte dig mod alverdens matematiske ligninger og alle dem som ikke tænker i vores baner. Du er bare så skrøbelig. Du slingrer dig rundt og tilpasser dig, men alligevel har dine egne ideer. Du har et eller andet blik. En måde at sige alting på, uden at skulle bruge ord.

Du græder over ord og du græder over dine egne tanker om dine karakterer. Jeg ved ikke om jeg kan lide det. Om jeg kan lide at du kan bruge flere timer på at tude over at din karakter er blevet alvorligt syg, mens du bider læberne sammen når din egen mor bliver det. Det er bare sådan du er. Du ser verden igennem alle de andres øjne og glemmer dine egne. Men du elsker. Du elsker meget mere end du burde.

Dengang du var mindre, kunne du ikke kende forskel fra virkeligheden og drømmen. Du spurgte dig selv: ”Hvordan ved jeg om jeg lige nu drømmer, eller om jeg er vågen?” Du ville udvikle en teknik til at finde ud af det. Du vred din hjerne, alt hvad du kunne, for til sidst at komme frem til at det var umuligt.

Kan du huske dengang sandkassen var hele verdenen? Kan du huske at du gik rundt der, med dine små fødder, mens alle de andre legede indeni sandkassen? Mens du havde regnet det ud, for du vidste at eventyr ikke sker i sandkassen, men udenfor. Kan du huske hvordan alle troede at du var syg i hovedet? Måske bare lidt?

Det kan jeg. Jeg kan huske det hele og hvis verden nogensinde bliver for normal, så husker jeg dig. Hvordan du var. Er. Var. Jeg ved det ikke. Jeg er ligeglad. Jeg elsker dig. Selvom der er mange, som ikke forstår dig og din kluntede måde at se ud af vinduet på, når der bliver gennemgået matematik lektier.

Vi to vi forstår hinanden. Vi er hinanden. Bliver jeg nogensinde i tvivl om jeg er okay, så ser jeg på dig. Så siger du til mig at jeg skal huske, hvordan at vi legede at verden blev vendt på hovedet, når vi så op i loftet. Hvordan vi byggede huse af lamper, røgalarmer og alle de andre ting der er på lofter. At det gør os til noget særligt, selvom jeg måske ikke altid tænker over det.

Du giver mig det selvværd, som al logikken der findes i verden prøver at tage fra mig. Jeg er hårdhudet, for at du kan være skrøbelig. Du hvisker at himlen er hvid, når det er nat. Og det kan godt lide.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...