It's Gotta Be You - One Direction

Grace Riverton har lige afsluttet niende klasse og beslutter at tage et par måneder til London som en forlænget sommerferie. Hendes familie har aldrig manglet penge, og hendes far er englænder så han betaler et ophold på et luksushotel. Men når man kommer på hospitalet på grund af en hjernerystelse som man får ved at en ung dreng hamrer en glasdør i hovedet på dig, så dæmper det glæden en smule...

27Likes
20Kommentarer
2668Visninger
AA

5. Det kaldes jalousi

 

Jeg vågnede op med Nialls stærke arme omkring mig, og kom til at tænke på i går. Det var gået ret hurtigt mellem mig og Niall... Men jeg kunne bare virkelig godt lide ham, og i går var jeg vist blevet revet lidt med.

 

Jeg kunne høre en irriterende ringetone inde fra stuen. Jeg stod op, meget forsigtigt for ikke at vække Niall som sov som en sten, hoppede i en T-shirt og et par joggingbukser og gik ind i stuen.

 

Det var Nialls iPhone der lå på gulvet og lyste op. Jeg kiggede på displayet hvor et billede af Harry med hans skæve smil og store krøller lyste, og under stod navnet: Hazza. Jeg smilede ved mig selv og gik ind til Niall. ”Harry har ringet,” sagde jeg stille og satte mig ved siden af ham. Han slog øjnene op og tog imod sin telefon med et søvndrukkent ansigtsudtryk.

 

Han gned sig i øjnene, og ringede Harry op. Jeg gik ud i stuen for ikke at virke som om at jeg lyttede til hans samtale. Men jeg kunne stadig høre hvad Niall sagde. ”Hey Hazza, hvad så?” spurgte han med en stemme der var ligeså søvndrukken som hans ansigt havde været. Der var stille i et stykke tid indtil jeg hørte Niall sige tøvende: ”øhm... Jeg er sammen med Grace...” Harry skulle virkelig være dum for ikke at regne den ud.

 

Jeg stoppede med at høre efter hvad Niall sagde, og begyndte at tænke over hvordan situationen var. Nu hvor jeg tænkte over det, hvor længe var det lige jeg havde kendt Niall? Ca. en uge eller noget? Så fremfusende havde jeg dog aldrig været hvad angik drenge.

 

Men jeg følte bare at det var noget helt andet denne gang. Jeg ved ikke om jeg ligefrem elskede ham endnu.

Eller gjorde jeg?

Måske havde jeg aldrig rigtig været forelsket? Jeg havde da haft et par kærester, men det her føltes meget anderledes. Jeg havde aldrig haft det sådan her.

 

Hver gang jeg så på Niall, blev jeg opfyldt af en varm og glad følelse, hver gang han lo fik jeg lyst til at le med ham, og når han så på mig fik jeg små, flaksende sommerfugle i maven. Men det var bare gået så hurtigt!

 

Indtil i går havde vi bare været venner! Men havde følelsen ikke været der inden? Men hvis nu at Niall ikke kunne lide mig på den måde? Hvis han nu bare var gået i seng med mig fordi... fordi han kunne? Nej, det troede jeg alligevel ikke. Det virkede da som om han også havde en smule følelser for mig? Men ærlig talt var jeg ikke så velbevandret på det område.

 

I det samme kom Niall ud fra soveværelset med et undskyldende smil. Han havde fået sit tøj på. ”Hey Grace,” sagde han og stillede sig overfor mig. Jeg rejste mig op og så spørgende på ham. ”jeg bliver desværre nødt til at tage i studiet med drengene, der er lige nogle småting vi skal ordne, men vi kan være sammen i morgen igen?” Han lød næsten som om at jeg ville blive sur på ham over at han var en dag sammen med drengene. Jeg smilede glad til ham og sagde: ”Det er helt fint! Så må du hilse de andre. Og hav en god dag!” Han gik helt hen til mig og kyssede mig blidt på munden. ”I lige måde.” Jeg smilede lidt og kyssede ham bare tilbage. Jeg så efter ham da han gik ud i gangen og tog sine sko på, åbnede døren og sendte mig et luftkys, og forlod hotelværelset. Jeg smilede for mig selv, og gik så i bad. Og jeg tog mig god tid.

 

***

 

Niall var bare perfekt. Jeg var sammen med ham næsten hver eneste dag. Vi gik på stranden og samlede sten og muslinger og badede, han tog mig med på bittesmå restauranter hvor ingen kendte ham og hvor vi bare kunne være os to alene.

 

Men nogle billeder af os var kommet ud. Et af dem kunne jeg specielt godt lide. Vi gik hånd i hånd på stranden med vores sko i hånden og lo.

Han havde også spillet mere af deres musik for mig, og når man lyttede rigtigt til det var det egentlig rimelig godt. Man kunne i hvert fald hurtigt synge med. Men vi var også meget på hotellet hvor vi bare sad og snakkede eller kyssede eller. . .

 

Og så havde vi fortalt hinanden hvor vi gemte vores ekstra nøglekort, (jeg gemte mit under min dørmåtte) så vi kunne gå ind uden at banke på, for vi stolede begge på hinanden.

 

***

 

En dag sad vi på Nando's og spiste. Vi sad bare i et hjørne og snakkede med hinanden, men pludselig tyssede Niall på mig og sagde: ”Lyt!”

 

...what a mess I made upon your innocence And no woman in the world deserves this But here I am, asking you for one more chance Can we fall, one more time? Stop the tape and rewind Oh and if you walk away I know I'll fade 'Cause there is nobody else It's gotta be you Only you It's got to be you...”

 

Niall mimede med på sangen, og lod som om han sang den til mig. It's got to be you... Mente han mon det?

 

”Hør, har du lyst til at tage i byen i aften?” spurgte han pludselig. Tage i byen.. det var længe siden at jeg havde været ude at feste og drikke for den sags skyld. Og nu var der kun tre uger tilbage af min ferie her i London. Så jeg måtte ud og lære alle de gode steder at kende. ”Selvfølgelig, den er jeg med på!” sagde jeg og sendte ham et blændende smil.

 

Vi tog hjem på hotellet for at skifte til noget der passede bedre til en klub. Jeg tog en kort, sort kjole med et langt ærme i venstre side, og intet i højre. Et par røde øreringe, røde stiletter og læbestift der matchede.

 

Jeg mødtes med Niall og Louis i foyeren. De andre var ikke i humør til det, så vi gik bare afsted os tre. Klubben som drengene kendte, lå et par gader fra hotellet så vi valgte at gå. Og vi slap med meget få billeder og autografer.

 

Da vi kom til stedet, kunne man høre musikken ud gennem den åbne dør. Man måtte vist ikke ryge indenfor, for der stod en 5-6 stykker udenfor og pulsede løs. Plus et par der virkelig stod og råsnavede op ad væggen. Niall kiggede med et sigende smil på mig, og gav min hånd et klem.

 

Da vi kom ind i klubben var musikken så høj så man knapt nok kunne høre hinanden. Louis mødte en eller anden han åbenbart kendte og gik fra os. Der gik ikke ti minutter inden de første par fans kom hen til Niall, og inden jeg fik set mig om var han næsten fuldstændig omringet. Niall kiggede undskyldende på mig, men jeg klemte hans hånd, og lod ham vide at det var i orden, og pegede så op mod baren som tegn på at han kunne finde mig der.

 

Jeg gik derop. Der sad kun to, og de havde begge ryggen til. Jeg bad om en Filur, og vendte mig så udad på stolen så jeg vendte mod folkemasserne. En hæs stemme ved siden af mig sagde højt: ”Hey smukke,” det lød virkelig sleskt og jeg blev en smule forskrækket da jeg ikke havde forventet det. Jeg kiggede til min højre side, og der sad en mand, måske i tyverne. Han var lettere ubarberet, og havde halvlangt, fedtet hår. Kort sagt: aldrig en jeg frivilligt ville henvende mig til. Han stirrede grådigt på mig med sine grumset-grønne øjne.

 

Han begyndte at tale med mig om alt muligt ligegyldigt, og jeg kedede mig grusomt, så jeg gik i gang med at afprøve alle drinks på kortet. Jeg var efterhånden blevet ret omtumlet for jeg havde nok siddet og tyllet i mig i en halv time, og kiggede mig om efter Niall så vi kunne se at komme hjemad. Ham fyren sad stadig og prøvede at føre en samtale med mig.

 

Endelig fik jeg øje på Niall. Han sad i en sofagruppe med fem piger omkring sig, og så rimeligt glad ud. Jeg sad og betragtede ham, og nåede faktisk at blive en smule jaloux. Jeg kigge væk et kort øjeblik, og da jeg kiggede tilbage, sad han og uddelte kindkys til dem alle. Pludselig kunne jeg mærke en varm ånde mod min kind. Den osede af cigaretrøg og alkohol, og jeg rynkede på næsen. Jeg vendte hurtig mit ansigt mod fyren ved min side. Bvadr.

 

Jeg kom til at tænke på Niall og alle hans damer, og fordi jeg var beruset, blev jeg vred over det. Han kunne da ikke tillade sig at sidde og kysse på vildtfremmede piger, når han havde mig?

 

Den gustne fyrs læber ramte mine som en lussing, men jeg gjorde ikke noget for at rive mig løs. Jeg sad bare passivt og lod det ske. Men en tanke slog ned i mig som et lyn. Hvad fanden var det jeg lavede? Jeg tænkte på Nialls kys. De kys der altid opfyldte mig af en summende varme. Jeg løsrev mig og kiggede over mod Niall.

 

Alle pigerne var væk, han havde rejst sig op, og stod bare og stirrede på mig med et forpint ansigtsudtryk.

 

Åh gud.

 

Jeg i-d-i-o-t. Jeg rejste mig hurtigt op, men Niall var allerede på vej mod døren med lange skridt. ”Niall!” råbte jeg. Jeg løb efter ham ud på gaden. ”Niall,” sagde jeg og satte i løb. Jeg nåede ham, og rakte ud efter hans arm. ”Niall, det var ikke men sådan!” sagde jeg. Jeg var på kanten til at græde.

 

Gud, hvor havde jeg dog dummet mig, big time!

 

Han stoppede op og så på mig med et skuffet ansigtsudtryk. ”Hvordan var det da ment?” spurgte han mig roligt. Men hans stemme rystede. Han virkede ikke vred, bare såret, ked af det og ikke mindst skuffet. Og det gjorde kun det hele værre.

 

”Jeg var jaloux, Niall,” sagde jeg grådkvalt. ”Og hvad kunne mon have gjort dig så jaloux, at du frivilligt stikker tungen i halsen på en klam stodder du har kendt i en halv time?” spurgte han med gravryst. ”Niall undskyld! Jeg skammer mig virkelig!” ”Det burde du også. Jeg kommer i hvert fald aldrig til at stole på dig igen. Farvel!” sagde han, og med de ord, drejede han om på hælen og forsvandt rundt om et hjørne.

 

Jeg stod efterladt tilbage med tårerne rendende ned ad kinderne i stride strømme. Jeg kunne ærlig talt ikke bebrejde Niall hans reaktion.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...