It's Gotta Be You - One Direction

Grace Riverton har lige afsluttet niende klasse og beslutter at tage et par måneder til London som en forlænget sommerferie. Hendes familie har aldrig manglet penge, og hendes far er englænder så han betaler et ophold på et luksushotel. Men når man kommer på hospitalet på grund af en hjernerystelse som man får ved at en ung dreng hamrer en glasdør i hovedet på dig, så dæmper det glæden en smule...

27Likes
20Kommentarer
2615Visninger
AA

4. Den stemning ved en valmuemark...

 

Det var fire dage siden at jeg havde været ude i byen med Niall, Liam, Louis, Harry og Zayn. Siden da havde jeg været sammen med Niall hver dag. De andre drenge havde også været der et par gange, men jeg var mest sammen med Niall. Og hver eneste aften kyssede han mig godnat på kinden, og hver eneste gang fik jeg en masse små sommerfugle i maven.

 

Men det var jo bare venskabeligt.

Troede jeg da i hvert fald.

 

***

 

Jeg ville gerne ud og shoppe, og Niall tog med. Vi var inde i alle muglige butikker og prøvede hatte solbriller og en masse andet gøjl. Og så tog vi billeder af det der så mest latterligt ud.

 

Vi havde det virkelig sjovt. Men efter at have været inde i en butik med, nok det største udvalg af solbriller jeg nogensinde havde set, kom vi ud på gaden. Der var fyldt med unge piger. De så ikke ud til at have genkendt Niall endnu, men det var kun et spørgsmål om tid. Jeg havde overhovedet ikke skænket det en tanke, men det havde Niall selvfølgelig.

 

Han så på mig med et ængsteligt blik. ”Tag dine solbriller på,” bad han mig. Jeg gjorde som han sagde. Det samme gjorde han, og han tog samtidig sin hætte op. Vi gik i tavshed hen til bilen, og så ned i jorden.

 

Da vi endelig sad i bilen åndede Niall lettet op. Jeg undrede mig lidt over hans opførsel. Alle drengene havde da fortalt mig at de elskede deres fans, og ville gøre alt for at møde dem så tit de kunne. Men det var selvfølgelig hans eget valg. Jeg kunne godt forstå at måske gerne ville væk fra horderne en gang imellem. Vi sad lidt i bilen uden at sige noget. Så startede Niall, og vi kørte væk.

 

Nu var min stedsans ikke særlig højtudviklet, men jeg huskede det ikke som om at det var denne vej vi var kommet fra. Jeg ventede lidt for at se hvad der skete, men jo længere tid vi kørte, jo længere uden for London centrum kom vi. ”Hvor kører du hen?” spurgte jeg nysgerrigt Niall. Han så på mig med et hemmelighedsfuldt smil, men svarede mig ikke.

 

Vi var efterhånden kommet rimelig langt ud på landet, og vi var omgivet af en masse forskellige marker, blandt andet de store gule rapsmarker. Det var et smukt syn. De store, fuldstændig skriggule arealer, der næsten reflekterede solens stråler.

 

Men Niall stoppede ikke foran en af de gule marker. Han stoppede foran en helt skarlagen rød valmuemark. Det var et helt utroligt syn. Jeg havde ikke set så meget natur hjemme i Danmark, for mine forældre havde ingen grund til at vise mig det. Vi havde intet sommerhus, og kendte ingen der boede på landet, så jeg var helt målløs da jeg så marken.

 

Den røde farve strakte sig langt frem foran os, uden afbrydelser. Der var bare rødt, rødt, rødt så langt øjet rakte.

 

Niall kom hen ved siden af mig. Vi stod så tæt så jeg kunne mærke hans kropsvarme. Vores hænder snittede hinanden og efterlod et brændemærke på min hud. Jeg greb hurtigt hans hånd helt spontant. Jeg tænkte ikke over det. Men i det øjeblik mine hånd klemte om hans, holdt jeg vejret og kiggede over på ham.

 

Han stod med lukkede øjne, og ansigtet rettet mod 'det røde hav' af blomster foran os. Men da han mærkede mit lettere forskræmte blik slog han øjnene op, sendte mig et beroligende smil og gav mind hånd et godmodigt klem.

 

Jeg vendte mig så vi stod med front mod hinanden. Jeg kunne mærke hans ånde mod mit ansigt. Hans isblå øjne borede sig ind i mine og hans ansigt kom tættere og tættere på mit. Hans læber var brændende hede, da de ramte mine. Han kyssede mig blidt, og jeg kyssede ham så sandelig tilbage. Hvordan havde jeg nogensinde været sur på ham? Det var ikke til at forstå. Han var så sød, så glad og så positiv. Og det virkede som om at jeg kom til at tilbringe en stor del af min tid i London med ham...

 

Jeg kørte en hånd op i hans hår, og han tog armene om på min ryg. Jeg løsrev mig forsigtigt fra hans læber, og sagde med en halvt forpustet og og hæs stemme: ”Lad os komme tilbage til hotellet.” han nikkede samtykkende og steg ind i bilen igen.

 

***

 

Jeg fumlede med at få nøglekortet op af lommen, eftersom mine læber var klistret til Nialls, og min opmærksomhed var et helt andet sted en min lomme.

 

Endelig fik jeg fat i det, og fik åbnet døren. Niall smækkede efter os, og var allerede i gang med at tage sin grå hættetrøje af. Han smed den på gulvet og gik i krig med sin skjorte. Jeg kastede mine sko i gangen, smed min jakke i sofaen, eftersom jeg bevægede mig tættere og tættere på soveværelset.

 

Niall var lige i hælene på mig, og manglede kun at fjerne sine bukser. Han løftede mig op, og lagde mig forsigtigt på sengen, og hjalp mig af med resten af mit tøj...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...