30 days - One shot

Hey alle sammen! Undskyld historien er lidt kort men havde lige brug for at skrive lidt :3 <33 Smid gerne en kommentar så bliver jeg glaaad n.n

2Likes
0Kommentarer
468Visninger

1. 30 Days<3

30 Days

 

Parkens børn legede lykkeligt med hinanden. Drengen og pigen sad på bænken sammen. ”Jeg tror vi er de eneste der er alene i verden..” Hans stemme var tøvende og han så ikke på hende. Blot direkte ned i jorden, som altid. ”Jaeh, alle mine venner har kærester.” Hun sukkede og så på ham i et kort sekund før hendes smil lyste op. Han så forundret på hende i det hun sendte ham det første smil. ”Lad os lege en leg?” Hans blik var mistroisk i det hun pludselig virkede helt barnlig. – Hun fortsatte. ”Lad mig være din kæreste i en måned, blot en måned. Og hvis du ikke kan lide mig når den måned er gået, behøver du aldrig snakke til mig igen.” Han lyttede roligt til de til hun sagde. Hans blik strejfede hendes, og han nikkede langsomt ”Okay, det kan vi godt?” Hun smilede og han smilede tilbage.

 

Dag 1.

"Vil du se en film?" Han så spørgende på hende og da hun kort tid efter nikker, tager han hendes hånd og de går sammen mod biografen. "Hvad vil du se?" Hans stemme var lav, nærmest forsigtig. Hun trak på skuldrende og så på de store plakater på væggen. Hun plejede langsomt på plakaten længst væk og han nikkede. Da filmen begynder tager han forsigtigt hendes hånd, og hans fingre fletter sig ind i hendes. '

 

Dag 4.

Hun så ud mod havet og i et mildt smil vendte hun blikket mod ham. De var taget på en strandtur med tæpper og mad. Solen forsvandt langsomt i horisonten. Han så på hende, og hun så på ham.

 

Dag 12.

Hun klamrede op af ham da endnu en klovn sprang frem for øjnene af dem. De var taget til et cirkus, og havde besluttet sig for at prøve spøgelseshuset. Hun tog panisk hans hånd i sin og han gav ikke slip på hendes.

 

Dag 15.

De så en spåkone, og bad hende spå deres fremtid. Hun så på dem med et mildt gammeldame-smil. "Mine kære, i må ikke spilde jeres tid. Forbliv sammen resten af jeres liv.." Tårerne løb ned af den gamle dames kinder.

 

Dag 20.

"Meteoren kommer kun hvert 120. år" Hun så på ham med et sødt blik i det de steg ud af bilen og gik hen mod pladsen, hvor man bedst kunne se meteoren. Stjernerne hang smukt på himmelen og glimtede til dem. Han nød tiden med hende og hun mumlede noget han ikke kunne høre.

 

Dag 28.

Han så på hende med et roligt blik i det de gik hånd i hånd ned af byens små stier. Menneskerne der gik omkring dem, forsvandt langsomt til de var alene på gaden i den måneoplyste by. Hun lagde hovedet på hans skulder og havde aldrig følt sig lykkeligere.

 

Dag 29.

De sad på den samme bænk, hvor det hele startede. Hun smilte forsigtigt til ham og han til hende. "Jeg begynder at blive tørsdig.. Vil du have noget med?" Han rejste dig og fandt en halvtredser frem fra sin lomme. "Bare en æble juice tak." Hendes smil var blidt og han nikkede en enkelt gang "Vent på mig okay?" Han begyndte at gå og hun så efter ham.. Tyve minutter senere fare en dame hen til hende. "Undskyld, kender du en dreng der gik den vej efter æble juice?" Hun nikkede og undrede sig let over damen der tydeligvis havde løbet en del. "Han er på vej til skadestuen. En fuld bilist kørte ham ned.." Damen så på hende med et melidenhedsfyld blik. Tårene bredte sig i pigens øjnkroge og hun løb.

 

Lægen kom ud af operationsstuen og så på hende med et trist blik. "Han kommer nok til at ligge i koma i lang tid.." Hun hulkede en enkelt gang. Lægen rakte hende en æblejuice og et lille brev. "Det her lå i hans lomme.."

Hun åbnede forsigtigt brevet og læste i sit hoved.  

De sidste mange dage er det gået op for mig hvilken fantastisk sød og dejlig pige du er. Jeg vil have du skal være min kæreste for altid <3 Jeg elsker dig.

 

Lægen førte hende ind til hans stue og da hun så ham begyndte hun langsomt at hulke "Jeg elsker dig.. Jeg vil ikke have du dør! Kan du huske da vi så den meteor! Jeg mumlede noget! Jeg mumlede at jeg ville ønske du var min for altid. Please! Du må ikke forlade mig.." Tårene løb fortsat ned af  hendes kinder. Hun satte sig på knæ og lagde sig ind over hans seng. Hun tog forsigtigt hans hånd og lukkede øjnene..

Klokken slår 00:00 om natten og hun mærker hvordan hendes hånd blidt bliver klemt.. Hun ser forbavset på ham med røde øjne. Han smilte svagt til hende og hun omfavnede ham lykkeligt. Det var den 30. dag!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...