I Can't Remember {JongKey}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Færdig
Kibum har efter en ulykke fået hukommelsestab og han ikke huske noget om ulykken. Kun at han var sammen med nogle af sine venner, da der så skete noget uforklarligt. Kibum har ingen andeles om hvad der er sket ham men han for tit flashbags som han ikke rigtigt kan beskrive med ord. Jonghyun og de andre har dog lidt svært ved at hjælpe Key men de prøver så godt som muligt. Men hvad sker der når Key pludselig kommer til gernings stedet og kan huske det hele igen? Vil Key stadig have mulighed for at føle sig tryg ved hans venner, ud over SHINee? (I må undskylde for det dårlige resume, og for stavefejl i historien Hvis i ikke forstår hvad de forskellige Koreanske ord betyder, så skriv en kommentar med ordet, så skal jeg nok svare jer, hvis ikke det står i kapitlet.) Smid gerne en Kommentar og giv en Like. Tak ^^

21Likes
145Kommentarer
4004Visninger
AA

13. Umma?!

 

Jeg sad og ledte på min bærbar. Jeg havde tvunget Minho og Taemin til at lede efter det. Jeg ville ikke give op før jeg havde fundet det. Vi sad hver med vores bærbar og ledte og ledte.

"FUNDT!" Råbte Taemin glad og viste mig hurtigt videoen. Jeg tog bærbaren fra ham og så video. Jeg kunne ikke fatte det. Jeg var jo død på det tidspunkt, og alligevel kan jeg sidde her, og være i live? Betød det at dette var min anden chance? Som de sagde i skolen. Gud giver alle 2 chancer til at leve livet. Nu var jeg død så jeg fik en chance. Den næste ulykke vil slå mig ihjel? Jeg ville ikke have nogle chance mere.

'Kim Kibum fra SHINee, fundet død. Fik hjerte massage af Kim Jonghyun i over 40 min. Derefter ankom Ambulancen'

Mandens stemme forsvinder i mit hoved selvom man kan se han stadig snakke. Det eneste jeg ligger mærke til at Jonghyuns ansigt. Han græder imens. Taemin står og græder op af Minho, mens Onew er ved at stor tude ned i hans halstørklæde. Jeg sank en klump. Jeg kunne ikke fatte det? Flere billeder viser en masse mennesker, stå grædende omkring mig. En masse SHINee Fans er der skam også, dem kan man aldrig slippe af med. Men at de er sådan.

Mine tanker bliver afbrudt da jeg hører min telefon ringer. Giver hurtigt Taemin bærbaren og sætter min egen på min plads, før jeg går hen til køkken bordet og ser på hvem der er. Umma. Jeg smilte blidt og stort, inden jeg tog den.

"Hi Umma!" Sagde jeg ind i telefonen og min mor svarede glad. Hun spurgte om jeg var okay. Jeg slap da en hvid løjen.  Jeg fortalte hende at jeg havde fået det meget bedre, selvom jeg stadig havde en masse smerte i kroppen og skulle spise en masse piller for at lindre smerterne en smule. Og så mine normale piller skulle også taget. Jeg var begyndt at blive træt af det, selvom jeg kun havde spist det 2 gange. Jeg hadede at skulle sluge piller.

"Okay, Umma. Hils bedste og Appa! Saranghae! Bye" Sagde jeg hurtigt inden hun lagde på. Jeg sank igen en klump i halsen og så hen på Taemin og Minho som så nysgerrigt på mig. Jeg trak lidt på skulderne og så ned. Minho viste hvad det betød, og rejste sig op, efter at have sat hans bærbar på stuebordet. Han kom hen og lagde armene om mig. Da han arme kom omkring min krop brød jeg ud i gråd.

"Rolig, Key Hyung. Du skal nok klare det." Sagde Minho til mig. Jeg viste jeg nok skulle klare det, men det ville ikke være nemt. Jeg ville helt klart, slå Jonghyun ihjel når han kom hjem. Han kunne ikke bare tillade sig at tage af sted på den måde! Ikke når jeg var syg og går rundt og har brug for ham. Hører så nogle rør i håndtaget og ser straks ud mod gangen.

"Hi! Jeg er hjemme!" Nynnede Jonghyun højt og man kunne høre han tog sine sko af. Nu skulle han få sådan en røvfuld at han ikke ville kunne klare at knalde flere piger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...