I Can't Remember {JongKey}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Færdig
Kibum har efter en ulykke fået hukommelsestab og han ikke huske noget om ulykken. Kun at han var sammen med nogle af sine venner, da der så skete noget uforklarligt. Kibum har ingen andeles om hvad der er sket ham men han for tit flashbags som han ikke rigtigt kan beskrive med ord. Jonghyun og de andre har dog lidt svært ved at hjælpe Key men de prøver så godt som muligt. Men hvad sker der når Key pludselig kommer til gernings stedet og kan huske det hele igen? Vil Key stadig have mulighed for at føle sig tryg ved hans venner, ud over SHINee? (I må undskylde for det dårlige resume, og for stavefejl i historien Hvis i ikke forstår hvad de forskellige Koreanske ord betyder, så skriv en kommentar med ordet, så skal jeg nok svare jer, hvis ikke det står i kapitlet.) Smid gerne en Kommentar og giv en Like. Tak ^^

21Likes
145Kommentarer
3931Visninger
AA

7. Skriget.

 

Da vi sad ved bordet og spiste vores aftensmad, var der en irreterne stilhed over os. Ingen sagde noget, vi spiste bare i stilheden. Den ville pine os, fordi Key ikke var med ved bordet. Han lå inde i sin seng og sov. Jonghyun tjekkede tit ham, for at være sikker. Ellers var det bare fordi han kedet sig?

”Emh..” Mumlede Jonghyun lavt mens han så ned i hans mad.  Vi alle så hurtigt på ham.

”Jeg skal mødes med nogle venner i byen. Kan i ikke holde øje med Key for mig? Jeg skal nok skynde mig?” Jonghyun så på os med han hvalpe øjne. Ingen af os kunne sige nej. Dog prøvede Minho lidt.

”Jonghyun. Key er gammel nok til at kunne sove alene på et værelse. Hvis der sker noget skal vi nok ringe til dig” Sagde Minho og så på Jonghyun. Selvom Jonghyun var ældre en Minho var han bare mere bekymret og derfor opførte sig på den måde.

”Vi skal nok holde øje med ham Jonghyun Hyung” Mumlede jeg lavt mens jeg så ned i min tomme skål. Jeg havde spist det hele, dog langsomt. Så mine nudler var blevet kolde ligesom vandet.

Jonghyun aede mig i håret, inden han tog sin skål hen i vasken. Han skyllede den ikke af, men satte den bare ned i vasken. Da han havde taget sin jakke og sne sko på, åbnede han døren og smuttede ud. Han så da ikke bekymret ud da han forlod os? Skulle han nu mødes med en pige og få sine lyster klaret?

”Minho Hyung? Hvorfor har jeg det som om Jonghyun hyung ikke skal mødes med han venner men med en pige ven?” Spurgte jeg lavt mens jeg så ned i min skål. Han havde nu ikke været sammen med en dame i lang tid.

”Det skal han sikkert Tae. Men tænk ikke på det. Sådan er Jonghyun jo bare? Ik?” Han smilte til sidst. Jo, Jonghyun var jo en med store lyster. Det viste jeg selv! Efter træning gik han altid i bad til sidst, for at være alene. Han var nu heller ikke den bedste til at gemme sine vokse film væk.

”Men Hyung! Jeg troede Jonghyun godt kunne lide Key! Hvorfor går han så ud i byen for at være sammen med en anden pige? Det er da ikke rigtigt?” Svarede jeg hurtigt. Onew smilede svagt mens han så på mig.

”Jov, Jonghyun kan godt lide Key. Men hvis han ikke for sine lyster klaret, så…” Han så væk. ”Så er han ligeglad med hvem det er med” Mumlede han lidt utydeligt. Og det gjorde mig utryg. Hvis Key ikke snart bliver bedre ville Jonghyun så knalde med alle piger han kan finde?

”Hvad var det?!” Spurgte Minho højt og så rundt. Mig og Onew så samtidig på Minho med lidt bekymret øjne. Vi hørte det ikke før anden gang. Et skreg lød. Igen. Igen og igen! Det blev højere og højere hver gang det kom igen. Det kom fra Keys værelse.  Vi løb over mod døren i panik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...