I Can't Remember {JongKey}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Færdig
Kibum har efter en ulykke fået hukommelsestab og han ikke huske noget om ulykken. Kun at han var sammen med nogle af sine venner, da der så skete noget uforklarligt. Kibum har ingen andeles om hvad der er sket ham men han for tit flashbags som han ikke rigtigt kan beskrive med ord. Jonghyun og de andre har dog lidt svært ved at hjælpe Key men de prøver så godt som muligt. Men hvad sker der når Key pludselig kommer til gernings stedet og kan huske det hele igen? Vil Key stadig have mulighed for at føle sig tryg ved hans venner, ud over SHINee? (I må undskylde for det dårlige resume, og for stavefejl i historien Hvis i ikke forstår hvad de forskellige Koreanske ord betyder, så skriv en kommentar med ordet, så skal jeg nok svare jer, hvis ikke det står i kapitlet.) Smid gerne en Kommentar og giv en Like. Tak ^^

21Likes
145Kommentarer
3940Visninger
AA

8. Navnet.

 

Onews P.O.V

Jeg åbnede hurtigt døren da jeg var den første som kom frem til Keys værelse. Minho og Taemin vær lige i hælene på mig. Key lå og vred sig i sin seng. Alene? Var det hans drøm? Havde han fået så slemt mareridt at han skreg, sparkede, hev, bed og vred sig. Taemin var der i mod den første henne ved hans seng.

”Key Umma!” Råbte han højt selvom Keys høje skrig overdøvede ham. Han blev ved indtil Minho hev ham væk, derfra. Taemins kinder var allerede blevet våde. Han kunne ikke lide synet at Key vride sig sådan, skrev sådan.

”Hvis du vækker ham nu, så vil han blive ved med at have det mareridt! Vi må ikke væk..” Minho blev stille da Key begyndte at ligge stille. Han mumlede noget som ingen af os rigtigt kunne forstå.

”Do wa jo!!!*” Hviskede han helt lavt. Hjælp? Hvad skete der? Hvorfor hviskede han om hjælp? Jeg så på Minho Som nu krammede den grædende Taemin.

”Han drømmer om ulykken!” Sagde Minho lavt. Han Klappede Taemin på ryggen, hvorefter han rakte ham til mig. Jeg lagde armene om Taemin mens jeg holdte øje med hvad Minho lavede. Han havde fundet sin mobil frem og optog hvad Key sagde. Så hvis vi ikke kunne hører hvad han mumlede nu, kunne vi hører det igen senere, og finde ud af det. Men Keys lave mumlen forsvandt helt. I stedet for skreg Key igen, lige ind i Minhos hoved.

Taemin begyndte at græde ind til min skulder, mens han holdte om mig. Jeg aede ham på ryggen, for at berolig ham men det hjalp ikke da Key skreg igen. Denne gang skreg han et navn. Et bekendt navn. Minho stirrede staks på mig med store øjne. Jeg gjorde det samme. Havde han lige skreget det navn?

”Du hørte også hvad han skreg ik?” Mumlede Minho. Jeg så på ham.

”Jov, Minho. Jeg er ikke Døv!” Snerrede jeg lidt muggent. Key skreg pænt højt så hvorfor skulle jeg ikke kunne have hørt det?! Minho rejste sig op og gik hen til Key igen. Denne gang lå Key helt stille i sengen, og var viklet ind i sin dyne. Minho begyndte at hive i dynen, i håb om at Key ville vågne. Og måske huske noget som han kunne fortælle os, ud over navnet.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Do wa jo = Hjælp mig

Sorry, for et lidt kort kap. -.-' Havde ikke så meget tid lige til at skrive denne :-'p

Mere? :D<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...