I Can't Remember {JongKey}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Færdig
Kibum har efter en ulykke fået hukommelsestab og han ikke huske noget om ulykken. Kun at han var sammen med nogle af sine venner, da der så skete noget uforklarligt. Kibum har ingen andeles om hvad der er sket ham men han for tit flashbags som han ikke rigtigt kan beskrive med ord. Jonghyun og de andre har dog lidt svært ved at hjælpe Key men de prøver så godt som muligt. Men hvad sker der når Key pludselig kommer til gernings stedet og kan huske det hele igen? Vil Key stadig have mulighed for at føle sig tryg ved hans venner, ud over SHINee? (I må undskylde for det dårlige resume, og for stavefejl i historien Hvis i ikke forstår hvad de forskellige Koreanske ord betyder, så skriv en kommentar med ordet, så skal jeg nok svare jer, hvis ikke det står i kapitlet.) Smid gerne en Kommentar og giv en Like. Tak ^^

21Likes
145Kommentarer
3919Visninger
AA

25. Hukommelsen.

Jeg havde aldrig troede jeg ville være her igen. Jeg kunne med det samme genkende det hele. Alle billederne fra hvad der var sket kom da tilbage. Jeg kunne huske det hele. Vi havde forladt bilen og jeg stod nu der hvor jeg lå død.. Eller  halv død. Jeg vil ikke engang tænke på det.

"Yah! Jonghyun-ah! Hvorfor har du fået mig her ud? Hvorfor hader du mig?!" Jeg var begyndt at råbe af ham. Hvorfor lige her, lige nu? Jeg er jo tydeligvis ikke klar. Hvad er der gået? Ikke engang en måned? Eller var det bare mig som havde glemt hvilken dag det var? Jeg har ikke kunne huske ting så godt å det sidste. Jeg var i det hvert i fald ikke klar til at stå her i nu. Tænk hvis jeg var død.

"Key.. Vi blev alle enige om det. Vi bliver nød til at få det her ud af dig. Ellers vil SM, ikke lade dig blive i SHINee.. Vi har ikke øvet i lang tid. Du må få det ud af krop og hjerne.. Jeg er ked af det Key, men sådan siger de. Jeg elsker dig stadig, hvis du ikke kan.." Langsomt kom han tætter på mig selvom jeg følte han blot forsvandt for mig. Igen følte jeg mig helt alene i hele verden. Selvom der var så mange mennesker over alt, var alt så stille der hvor jeg stod og kiggede på det som kunne have været min død.

"Jonghyun...." Jeg holdte lang pause. "Hvordan viste du jeg var her.. Hvordan kunne huske vide at jeg lå her, alene, og var ved at.. dø.." Jeg fik en klump i halsen da jeg skulle fuldføre min sætning. Hvordan viste han det endelig? Det var noget han ikke kunne tale sig fra. Han var det bare, som om det var planlagt at han skulle komme.

"Kan du huske hvem du var sammen med? Hvor mange der var? En klokke der ringer?" Jonghyun stemme var lige ved siden af mig selvom han var langt væk. I min verden. Rigtig stod han ved siden af mig med hans hånd på min skuldre. Jeg var begyndt at græde. Jeg kunne huske det hele indtil det pludselig blev sort.

"Super Junior.. Yesung, Ryeowook, Sungmin,  Siwon, Donghae, Eunhyuk, Henry. TVXQ, Sungmin, Yunho. Exo, Kai, Chen, Kris, Tao.. Og så Kangta" Jeg tøvede. "Hvorfor er det vigtigt at vide lige nu Jonghyun? Jeg vil vide hvorfor du viste jeg var her? Du kom så hurtigt, selvom det følelses som om det gik flere går før nogle kom for at hjælpe." Jeg græd stadig, og det var tydeligt at høre i min stemme. Den var hæs og knækkede næsten hele tiden. Jonghyun stod nu og tørrede mine øjne selvom det ikke hjalp, da de blev oversvømmede lige så hurtigt igen.

"Jeg ved det ikke var pænt men.. De var her da det skete. De var alle helt forvirrede.. Og så ringede de til mig mens de var på vej væk. De viste det ville lade en masse ballade. Ryeowook, blev lidt længere da de andre tog den ene bil hjem til SM igen. Jeg mødte anden bil, hvor de fleste græd.. Ja, Key.. Det græd. De viste ikke hvad der var sket. De ville ikke få problemer så derfor viste jeg hvor du var. Jeg prøvede at, og jeg kan godt forstå hvorfor du ikke vil tilgive dem. De ville bare ikke risikere at blive smidt ud af SM.. Det må du så også forstå.. Du falde om at hjertestop. Ingen ved hvorfor.." Da hans stemme stoppede følte jeg at jeg skulle besvime. Hvorfor? Why? Wae?...

--------

Mere?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...