I Can't Remember {JongKey}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2012
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Færdig
Kibum har efter en ulykke fået hukommelsestab og han ikke huske noget om ulykken. Kun at han var sammen med nogle af sine venner, da der så skete noget uforklarligt. Kibum har ingen andeles om hvad der er sket ham men han for tit flashbags som han ikke rigtigt kan beskrive med ord. Jonghyun og de andre har dog lidt svært ved at hjælpe Key men de prøver så godt som muligt. Men hvad sker der når Key pludselig kommer til gernings stedet og kan huske det hele igen? Vil Key stadig have mulighed for at føle sig tryg ved hans venner, ud over SHINee? (I må undskylde for det dårlige resume, og for stavefejl i historien Hvis i ikke forstår hvad de forskellige Koreanske ord betyder, så skriv en kommentar med ordet, så skal jeg nok svare jer, hvis ikke det står i kapitlet.) Smid gerne en Kommentar og giv en Like. Tak ^^

21Likes
145Kommentarer
3928Visninger
AA

3. Håbet må aldrig forsvinde!

Jonghyun P.O.V

 

Solen skinnede ind af vinduet og ramte hans ansigt perfekt. Den hvide dyne nåede op til hans skuldre, mens man kunne se og hører hans dybe vejrtrækninger. Han var stadig i live så længe masken lå over hans mund og gav ham luft ned i lungerne. Det var det som holdte ham i live, og holde ham sammen med mig.

”Jonghyun Hyung? Er han vågnet?” Spurgte Taemin som åbnede døren ind til værelset vi var på. Han kom han ved siden af mig og lagde en hånd på min skulder. Jeg rystede bare på hoved. Key betød meget for mig!

”Umma skal nok snart vågne!” Sagde Taemin i håb om at opmuntre mig. Det lykkes ikke, da jeg stadig bare sad og stirrede på Key, med våde øjne og kinder. Hans vejrtrækninger begyndte langsomt at blive svagere og svagere som om han var ved at dø? Eller var det bare mig som troede at han ville fordi mit håb snart ikke kunne mere?

”Jonghyun Hyung! Key Umma vågner!”  Sagde Taemin højt og gik hen ved siden af hans seng. Jeg begyndte at blinke hurtigt for at fatte hvad der sker. Er Key ved at vågne? Er det Sandt?!

”Key Umma! Du må ikke tage den af! Lægerne har sagt du skal beholde den på indtil du har fået det bedre!” Sagde Taemin mens han lagde hånden på masken for at holde den fast. Key slap sit greb om masken og lod hånden falde ned på siden igen. Jeg rejse mig op og gik hen til ham

”Key-goo~” Mumlede jeg lavt før jeg smilede svagt. Han var endelig vågnet. Så må guderne have hørt mine bønner om at få ham tilbage til mig igen. Han smilede svagt igennem masken mens vi havde øjnekontakt. Han var ligeså glad for at se mig som jeg var for at se ham.

”Jeg henter det andre Hyung!” Sagde Taemin og gik hen mod døren. Jeg hørte ikke rigtigt efter, jeg holdte bare øjnekontakten med Key, så længe han nu var vågen. Hans hånd flettede sig forsigtigt sammen med min hånd. Han ville altid være min lille Kitty, og jeg ville altid være hans Puppy.

”Er han vågnet?!” Sagde Onew højt da han kom ind af døren. Minho og Taemin var lige bagved ham og de alle så på mig og Key med store øjne. De viste godt vi var lune på hinanden men de forstillede sig ikke jeg ville stå og græde over ham, som jeg stod og gjorde nu.

”Jonghyun Hyung. Du skal ikke græde, han overlever jo!” Sagde Taemin og smilede sit engle smil til mig. De var kommet hen og stå på den modsatte side af sengen. Key slap forsigtigt min hånd og så hen på de andre. Minho og Onew smilede varmt og så på ham med blide øjne. Taemin smilede og holdte stadig øje med mig. Han gik hen til mig og tørrede blidt mine våde kinder. Han vidste jo godt at når jeg først græd, så græd jeg til jeg ikke kunne mere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...