Mette

Det er egentlig et lille projekt jeg har startet da min bedste veninde tager til Frankrig de næste 3 måneder om en 12 dage :/
Nå men jeg vil vise hende, hvor meget hun betyder ved at skrive breve til hver uge hun er afsted så selvom vi er lang væk fra hinanden er vi stadig tæt på :D

0Likes
0Kommentarer
1056Visninger
AA

16. Brev 16

You're still a part

Of everything I do

 

Uhh, under en uge tilbage!

Glæder du dig til at vende snuden hjemad? Det tror jeg nok, men det er jo nok blandet sammen med en sørgelig fornemmelse, af at forlade noget du er kommet til at holde utrolig meget af...

Det må langt fra være fedt, at tænke på en livsoplevelse er ved at være slut, men på den lyse side er vi stadig en masse, herhjemme der savner dig, og bare venter på, at høre om alt det gode du har oplevet og ja, vel også det knap så fantastiske.

Hov, jeg var forresten lige ved at glemme at jeg skal forælle om endnu et sted, det næstsidste, det næstbedste. Hvilket jo betyder du snart er på vej hjem. Åhh, hvilken befrielse!

Tilbage til emnet, sted 6.

Nymarksskolen.

Hvorfor? Tænker du måske, jo det skal jeg sige dig! Fordi at vi har knyttet fantatsiske bånd på den skole, fordi det har gjort en forskel at vi begge skulle på den skole.

Et af de vigtigste minder er for mig dengang vi missede bussen, kan du huske det? Det ved jeg du kan! Hvad med vores samtale? Står den stadig klart? Det gør den for mig!!

Fremtid. Fremtiden.. Jeg skriver som var jeg i fremtiden, den er skræmmende! Fremtiden altså. Man ved ikke hvem man er, hvem man stadig har kontakt med og hvem der er forsvundet i glemmebogen. Én ting er jeg dog sikker på, der findes ingen glemmebog når det kommer til dig, tværtimod er jeg langsomt ved at opbygge en mindebog inden i!

Så hvis (gud forbyde det!) at vi alligevel mister kontakten så vil jeg stadig kunne trække den frem og tænke: "Gud, hvor havde jeg det egentlig ret godt dengang." Det håber jeg selvfølgelig aldrig bliver nødvendigt, jeg ønsker naturligvis vi er bedste veninder for evigt!

Og jeg lover jeg vender tilbage til den Kir der højt elskede os to og aldrig tvivlede på vores venskab. Hun er stadig gemt inden i og for min skyld vil jeg kalde hende frem igen.!

Jeg savner dengang vi var udafskillige! Jeg ville ønske det aldrig var gledet fra hinanden. Havde jeg bare været lidt mere ligeglad med alle de andre.

For først nu, da det for længst er for sent, indså jeg, hvor meget jeg værdsatte netop det! Gjorde du også det? Savner du det også? Eller er du endelig ved at give helt slip? Jeg føler vi er på vej tilbage på rette kurs, men måske er det kun mig?

Det tror jeg ikke, jeg tror du også holder af mig! Jeg tror vi var skabt til at elske og være gode for hinanden, både i solskin og regnvejr! Sangen Alex og Nick og Jay har lavet forbinder jeg med dig. Du ved den der "hvad nu hvis" Jeg ved heller ikke hvad jeg skulle gøre hvis du forsvandt. Lov mig du aldrig forsvinder!

 

Jeg har altid elsket dig. Det gør jeg stadig. Det vil jeg forevigt.!

-Kirstine.<3

 

Just like a tattoo

I'll always have you

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...