I want you back.{1D}

Emese og Niall har altid været bedste venner, ihvertfald lige siden de kunne gå. Emese har altid haft følelser for Niall, men han har altid haft andre piger. Og efter Niall er kommet med i verdens største boyband, så bliver det ikke nemmere. De ser ikke hinanden så ofte mere og Niall har jo en masse andre piger han kan vælge imellem. Men hvad sker der når Niall en dag kommer hjem og finder ud af at der også er en anden fyr i Emese's liv? Og ville de nogensinde blive mere end bare venner?

22Likes
18Kommentarer
2342Visninger
AA

2. ''I have missed you more than words can describe.''

Så var det hele vidst klart til at Niall kunne komme hjem. Jeg smilede en sidste gang til  Maura og gik så op på mit værelse for at være sikker på at alt også var ordnet der, det var det heldigvis. ''Hans bil er her nu skatter, åbner du døren for ham?'' Jeg smilede stort og nikkede til min mor. Jeg kunne overhovedet ikke styrer mine følelser lige nu. Det havde været så længe siden at jeg så Niall og nu havde han endelig et par dage til at være sammen med os da han tour lige var færdig. Jeg løb ned af trapperne og nåede lige ned til at Niall ringede på. Jeg åbnede døren og stormede hen til Niall for at give ham et kram. Han satte sine tasker ned, tog mig op og svingede mig rundt. ''Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg har savnet dig!'' Jeg kunne mærke mine tårer presse på, men jeg prøvede at holde det inde. ''Der har ikke gået en dag uden at jeg tænkte på dig Emme, jeg er så glad for at se dig igen.'' Han klemte mig en sidste gang og gav så slip. Jeg vendte mig om og så ham kramme sin mor også min. Min mor kom hen til mig imens Niall gik ind i stuen. ''Hvad så? Har du lavet planer for dig og Niall imens han er her et par dage?'' Jeg smilede og nikkede ivrigt. Vi besluttede os for at gå ind i stuen og begynde at spise. Jeg smilede og begyndte at grine da Niall allerede havde sat sig ned og ventede bare på at vi kunne begynde.

 

~

 

''Hvad så? Nogen planer for idag?'' Jeg smilede og nikkede mens jeg prøvede at gnide søvnen ud af øjnene. ''Lad os bare starte med en picnik tur ude i skoven!'' Han smilede og nikkede og hev mig så tilbage i sengen ''Men lad os sove lidt endnu.'' Sagde han mens han tog fat om mig og lukkede øjnene. Selvom det her var alt det jeg ville, så blev vi nød til at stå op for klokken var allerede 12. ''Niall min søde, vi skal altså op nu. Klokken er tolv, det går ikke at vi sover så længe.'' Sagde jeg mens jeg kæmpede mig fri af hans stærke overarme. Jeg rejste mig op og trak et par hjemmesko på hvor der stod ''I love One Direction.'' Jeg smilede til Niall der bare stadig lå i sengen og så dejlig ud. ''Kom så dovne.'' Sagde jeg mens jeg åbnede for døren og begyndte at gå ned. Der var helt stille i huset, så jeg regnede med at det var fordi vi var alene hjemme. Jeg kiggede på køleskabet og der sad en lille note. ''Hej i to, vi er taget på shopping. Jeres mad til picnik står i kurven. xx'' Jeg smilede og kiggede over på den kurv de allerede havde gjort klar, rimelig lettet over at det ikke var mig der skulle gøre det. ''Niall! Kom nu..'' Mere nåede jeg ikke at sige før jeg kunne mærke at tog stærke arme tog fat i mig bagfra og svingede mig op. ''Jeg er klar. Nu skal du bare komme i tøjet og redde dit hår og hvad du nu ellers ville. Så bærer jeg tingene ud i bilen.'' Jeg smilede og kyssede ham på kinden.

Jeg satte mig ind i min mors ret gamle bil og spændte så for selen. ''Er du klar?'' Spurgte Niall mens han kastede et blik på mig og satte i bakgear - ''Jeg er helt klar.'' Jeg smilede og tog min mobil frem og tjekkede mine sms'er igennem. De fleste var fra mine veninder der havde spurgt om Niall var kommet hjem og om de kunne få lov til at møde ham. Det var det sidste jeg havde lyst til. At hive Niall rundt imellem en masse piger for at de kunne få billeder med ham.

Vi ankom ret hurtigt til skoven og heldigvis var vejret virkelig godt. Vi begyndte at gå ind i skoven og fandt så et godt sted, satte alle tingene ned og var så klar til at spise. ''Så, fortæl hvad der er sket!'' Jeg smilede og tog en bid af min sandwich. ''Der er intet sket i forhold til dig og drengene. Jeg har ikke et særligt spændende liv. Fortæl hvad der er sket for dig!'' Sagde jeg mens jeg tørrede mine fingre i et stykke papir. ''Tjo, du ved jo det meste. Du følger vel med i mit liv?'' Sagde han med et smørret grin. Jeg tørrede mig i mundvigen og smilede imens jeg kiggede ned. ''Tjoeh, nogen gange.'' Sagde jeg drillende. Jeg tog endnu en bid af min sandwich og kiggede på Niall der sad og kiggede ud i luften. ''Hvad tænker du over?'' Spurgte jeg mens jeg stille lagde sandwichen tilbage. ''Hvor heldig jeg enligt er. Jeg er med i verdens mest kendte boyband, jeg har verdens mest støttende familie og verdens dejligste bedste veninde.'' Jeg smilede og rødmede en smule. ''Tja, du er jo helt vild heldig at have mig altså.'' Sagde jeg imens jeg bed mig i underlæben og smilede som et fjols. Han smilede og rystede på hovedet. ''Nå, så det er jeg?'' Sagde han mens han sprang på mig og begyndte at kilde mig. ''Sig at du elsker mig!'' Jeg grinede så meget at jeg til sidst ikke kunne få vejret. ''SIG AT DU ELSKER MIG!'' Blev han ved med at sige. ''Sig at du elsker mig, ellers så går jeg aldrig af dig!'' Jeg smilede og prøvede at trække vejret ''Okay, jeg elsker dig! Du er verdens dejligste dreng!'' Han smilede fornøjet og lagde sig så ned ved siden af mig. ''Godt så, så har vi det på plads!'' Sagde han mens han endnu engang fniste en smule og kiggede på mig.

 

~

 

Jeg kiggede ned og kunne mærke tårene presse sig frem .. Men den her gang kunne jeg ikke holde det tilbage. De her fire dage var nogen af de bedste af mit liv og jeg ville ønske de ikke var gået så hurtigt. Niall kom over og løftede min ansigt op. ''Du skal ikke græde smukke. Du ved hvor meget jeg hader at se dig græde.'' Sagde han mens han tog fat i mig og klemte sig hårdt fat ind til sig. ''Det er bare så hårdt uden dig ..'' Sandheden var, Niall havde altid været en af mine eneste venner. Folk ville kun snakke med mig fordi jeg kender ham, men jeg har lært at ignorere de fleste jeg kan mærke på er falske. Det var også derfor jeg ikke rigtigt havde nogen andre end Niall, Anna og Freja. Det værste, og alligevel bedste er at jeg går ud af skolen om et år. Det dårlige ved det er at mig, Anna og Freja skal gå hver vores vej og det gode er, jeg så endelig kan følge med Niall til der hvor han tager hen. ''Jeg ved det babe, men bare hold ud. Det er kun et halvt år mere, og du ser mig alligevel igen om fire måneder. Også bliver jeg hos dig en måned. Du skal bare være stærk, du ved jeg kun er et opkald, tweet eller besked væk. Jeg ville altid være her for dig.'' Jeg snøftede og vidste godt jeg skulle give slip. Jeg vidste godt at han skulle afsted, men jeg kunne bare ikke. Det her var det værste ved at han kom .. At skulle sige farvel igen. Men som han sagde, jeg skulle være stærk og det lovede jeg ham at være, så jeg gav slip. Han smilede og kyssede mig på kinden imens et par tårer trillede ned af kindene på ham. Han åbnede døren og drengene stod allerede klar til at hjælpe ham. Det var ikke første gang jeg havde set Liam, Louis, Zayn og Harry så jeg løb over og krammede dem alle sammen, og til sidst fik jeg et stort gruppe kram. ''Pas godt på jer selv drenge og lov mig at opdatere mig!'' Sagde min mor og Nialls mor mens drengene satte sig ind. Jeg havde svært ved ikke at græde, så jeg vinkede bare. Helt indtil man ikke kunne se dem mere. Jeg løb op på mit værelse og lagde mig i sengen og kunne ikke andet end at græde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...