Kind of a angel - 1D

Niall Horan og Ellie Martinez var engang barndoms venner. De havde et meget unikt venskab. Men da de begge var gået ud af niende klasse, aftalte de at holde kontakten. Men Niall stilte om til X factor og fra den dag af, var det som om Niall havde glemt Ellie. Men så en dag støder de ind på hinanden igen. Men alt er ikke som det var. Ellie finder ud af hun ikke bare holder af Niall som en ven...

8Likes
3Kommentarer
1199Visninger

1. The drawing

Kapitel 1 - The drawing♥

 

Jeg tog min skitsebog frem og begyndte at tegne en tegning af æbletræet foran mig. Solen skinnede dejligt på min ryg. Jeg lå henne i parken, hvor jeg tilbragte det meste af min tid hver dag. Jeg kiggede lidt på æbletræet, jeg havde tegnet på papiret. Det så, så sørgeligt ud. Uden videre satte min hånd i fuld sving. Den tegnede en person ved siden af træet. Personen så velkendt ud. Er det ikke Niall fra skolen? Jeg fik en tryg fornemmelse indeni, af at kigge på den søde tegning af Niall, der smilte. Nu så tegningen meget pænere ud. Niall og jeg havde været bedstevenner siden første dag i børnehaven. Pludselig fik jeg en følelse af savn indeni. Vi havde det altid så sjovt, kunne jeg huske. Men så begyndte Niall at synge. Han sang faktisk meget flot. Tit, når han havde fundet på en ny sang, kom han hjem til mig, og sang den for mig. Men jeg fik ondt i maven af tanken om at Niall pludselig kom med i One Direction. For fra den dag af, havde jeg mistet min bedsteven. I starten var det helt vildt fedt, kunne jeg huske. Men det var ikke meget tid vi havde sammen og jeg begyndte at savne Niall mere og mere. Og nu har vi ingen tid sammen mere, han er jo på Turne hele tiden. Eller også er han i London og indspille deres andet album. Har han glemt mig? Har han virkelig glemt sin barndoms – veninde. Og hvor kom alle disse tanker om Niall fra? Jeg rejste mig op og samlede tæppet jeg havde ligget på op. Jeg lukkede hurtigt min skitsebog og lagde den i cykelkurven. Jeg havde lyst til at cykle ned til Nialls hjem. Måske var han hjemme? jeg kunne jo bare prøve at tage chancen? Jeg trak min cykel ned af den smalle sti, der førte ned til gågaden. Der var mennesker overalt, nede på gaden. Jeg satte mig op på cyklen og cyklede mod Nialls hus. Jeg kunne mærke spændingen brede sig i kroppen. Jeg svingede livligt med mit hår. To piger kiggede på mig, som om de synes jeg var underlig. Jeg kiggede bare ligeud og smilte. De kunne da tænke lige hvad de ville. Intet kunne slå mig ned, med et håb om Niall i mit hjerte. Nu var jeg nået til Nialls gade. Jeg kunne huske dengang jeg lærte Niall at cykle. Jeg løb med hans cykel og han sad på den. Et stort smil kom frem fra mine læber. Nu stod jeg foran Nialls hus. Det lille gule hus, med den store smukke have med alle hans mors ynglis blomster. Jeg stilte cyklen i indkørslen og gik hen mod døren. Skulle jeg banke på? min mave summede af spænding! pludselig førte min hånd sig hen mod døren og slog længselsfuldt på døren 2 gange i træk. Hvad skete der der? jeg kunne slet ikke styre mig selv. Døren gik langsomt op og Nialls mors ansigt dukkede frem.

"hej" sagde en lille stemme, der kom fra mig.

"Åh hej Ellie, hvor er det langt tid siden!" sagde Nialls mor og omfavnede mig.

"ja, det må man nok sige" svarede jeg og smilte.

"Nå, hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte hun og smilte.

Jeg kunne genkende Nialls smil, i hendes læber.

"Er Niall hjemme?" spurgte jeg.

"nej desværre, han er hemme hos Harry, men han kommer hjem i morgen" svarede Nialls mor.

"vil du ikke sige, jeg har været her?" spurgte jeg.

"jo selvfølgelig" svarede hun.

Vi sagde farvel til hinanden og så lukkede Nialls mor døren. Mit hjerte galoperede dobbelt så hurtigt som det plejede! han kom allerede hjem i morgen. Måske fik jeg Niall at se i morgen. Min krop boblede af glæde! jeg satte mig op på cyklen og cyklede hjem. Jeg havde aldrig været så glad før. Jeg glædede mig virkelig meget til i morgen!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...