The Best Vacation Ever - or not!


3Likes
6Kommentarer
691Visninger
AA

2. Strange boys

"Goddag USA! Mor, her er for lækkert!"

"Ja, ikke?" Jeg kan nærmest høre, at mor smiler.

Lige siden vi landede, har jeg faktisk ikke tænkt på Joan. Ah, det er fantastisk, endelig kan jeg føle mig fri. Det har ligesom hjulpet lidt på humøret. Altså USA. Palmerne, varmen, smil fra alle verdenshjørner.

Da vi sætter os ind i bussen, der skal køre os til hotellet, bliver jeg straks undret over de fem drenge, nede i enden af bussen. De sidder med store frakker, hatte og solbriller. Helt ærligt, det er altså 34 grader udenfor!

Ikke, at jeg har noget imod hattene og solbrillerne, men frakkerne!? De må da få hedeslag, inden længe. Det værste er dog, at mor vælger at sidde helt nede i enden af bussen. Nede ved de underlige drenge.

"Mor?" hvisker jeg.

"Ja, skat?" mor hvisker ikke ligefrem.

"Kan vi ikke sætte os et andet sted?" spørger jeg, mens jeg forsøger at vise mor, at hun skal dæmpe sig.

"Hvorfor?" mor forstår det tydeligvis ikke.

"De der drenge, de, virker lidt, øhh, undelige, syntes du ikke?" jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere det.

"Syntes du?" mor er forvirret.

"Ja, øhh, jeg mener, de går rundt i store frakker, i 34 grader." jeg prøver at hæve stemmen, og samtidig hviske.

"Nej, skat, nu sætter vi os her, basta!" mor sætter sig med et brag, og alle drengene kigger på os. Mor smiler til dem med et fjoget undskyldene ansigt.

"Skete der noget?" spørger den lyshårede dreng. Underligt, den stemme virker bekendt.

"Æh, nej." mor virker flov. Det burde hun også være.

Bussen starter med et drøn, jeg vælter tilbage i sædet og slår albuen ind i armlænet.

"Av," siger jeg, mens jeg gnider på det sårede sted.

Hvorfor satte jeg mig ikke ned noget før, tænker jeg, mens jeg placere min håndtaske mellem benene.

"Kom du noget til?" spørger mor, og drengen med det krøllede hår i kor.

"N-nej," siger jeg og ryster febrilsk på hovedet. "nej, slet ikke."

"Lad mig se," siger mor, og tager fat i min arm. Jeg kæmper stædigt imod.

"Sarah Hotts," siger hun bestemt. "Lad mig se dig arm!" Jeg fortsætter med at kæmpe, og det får det bare til at gøre endnu mere ondt. Til sidst giver jeg op, og lader mor se.

"Den er heldigvis ikke forstuvet. Vær du glad for det, Sarah."

"Selvfølgelig er den ikke forstuvet, mor," hvæser jeg. "har du måske aldrig prøvet at banke albuen ind i et eller andet?"

Min stemme er frygtelig hård, men jeg er også irreteret. Mor minder ikke om en der har en 17-årig datter. Hun æmmer mere en der for lige har sendt en 5-årig i børnehave.

"Så er vi ankommet til Hotel Antonius, og jeg vil bede passagerne stige af."  chaufførrens stemme skratter i højtaleren. 

"Nøj," siger jeg højt, mens jeg forsøger at undgå at tabe underkæben. Vores hotel tårner sig højt over de andre huse, og døren der fører indenfor - puha, den er gigantisk! 

Da vi går hen for at tjekke ind, lægger jeg mærke til, at de fem drenge også steg af her. 

Nå, hvis jeg alligevel skal bo sammen med dem, kan jeg vel ligeså godt lære dem at kende. Jeg trækker mor i ærmet, og peger hen mod en montre som de står ved. 

Mor nikker forstående, og vender sig så for at kunne få tjekket ind. En ældre dame, som står foran hende, prøver tydeligvis at forstå, hvad manden bag disken siger.

Sikkert en dansker, tænker jeg mens jeg trasker hen mod drengene. 

Jeg stiller mig ved montreren, og prøver på at se ud som om, at jeg syntes at det er spændende. Det er det nu ikke. Det er bare en gammel dagbog, som hotellets grundlægger skrev. 

"Jeg ser at du kigger på William Van Glories dagbog." en stemme får mig til at se mig tilbage.

En af drengene har taget solbrillerne af, og ser mig lige i øjnene.

"Vent lige lidt," siger jeg, mens jeg prøver at finde ud af hvem det er. "er du ikke..."

"Liam fra One Direction?" forsætter han.

"Det er korrekt. Vi sad ved siden af hinanden i bussen."

Han ser på mig.

"Sarah, ikke?" spørger han. Jeg nikker. Lamslået. Han huskede mit navn! 

_____________________________________________________________________________________________  

Hej! Smid en kommentar ind, så er i super duper nuser!

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...