The Best Vacation Ever - or not!


3Likes
6Kommentarer
679Visninger
AA

4. Cinema-love

"Bank, bank!" råber Niall på den anden side af døren. "Så' det bio-tid!" han griner, og jeg smiler inde på mit hotelværelse. Da jeg åbner døren, ser jeg, at Niall er den eneste på gangen.

"Hvor er de andre?" spørger jeg ham.

"Nedenunder," siger han med et smil. "jeg tilbød dem at hente dig." Jeg smiler, og kan ikke undgå at bemærke, at hans ører vist er blevet lidt røde. Sammen går vi ned til de andre, der ligesom Niall, er iført jakkesæt, af en eller anden grund.

"Skal i ikke have hættetrøjer på?" spørger jeg da vi kommer udenfor.

"Nix," svare Niall, som går meget tæt på mig. Det føles nærmest akavet.

"Det er så mørkt i biografen, at ingen vil se at det er os."

"Jamen hvorfor så de jakkesæt?" spørger jeg bagefter.

"Hvorfor den kjole?" spørger Louis tilbage.

"Jeg er en pige, og piger skal altid nette sig lidt." svare jeg. Vi er efterhånden kommet ind i biografen, og er omgivet af mennesker, der leder efter deres fløj.

"Aha," svare Louis og fortsætter.

"og fordi at vi er drenge, så skal vi altså aldrig være pæne?" Han er rap i replikken, og jeg kan som altid, ikke finde på noget at svare.

"Nej, det er bare..." jeg prøver og prøver, men ikke een lyd kommer ud af min mund.

"Det' okay," siger Niall og slår ud efter Louis.

"alle lære af deres fejl."

"Har jeg lavet en fejl?" spørger jeg, og fortsætter inden nogen kan nå at svare.

"hvilken fejl?"

"Du har såmen bare taget en alt for flot kjole på," svare Niall med et flirtene smil.

"Nøj, sikken casanova, hva' drenge?" Harry laver kyssemund efter Niall, som irreteret ser på ham.

"Hov, stop!" råber Liam pludselig, og slår ud med armene, så ingen kan gå videre.

"er der nogen der ved hvor vi er?" spørger han lidt efter.

"Øhh," svare Louis og ser på billetterne. Vi skal ind i fløj G. Hvor er vi?"

""Fløj L, tror jeg," svare Harry. "Hvorfor?"

"Altså Harry, du er ikke altid lig for klog!" siger Zayn drillende.

"Vi skal ind i fløj G, og vi er ved fløj L... vi er ligesom gået for langt!"

Louis ser på det armbåndsur, som han fisker op af lommen.

"Øhh, Louis?" spørger jeg.

"Ja, Sarah, hvad er der?" spørger han mens han koncentrere sig om sit ur.

"Hvorfor har du ikke uret om håndledet?" spørger jeg dumt.

"Det her er meget sjovere." svare han og vender uret, så tallene vender rigtigt.

"Venner?" spørger han og ser rundt på os.

"Vi har to min. og så begynder filmen..." han putter uret i lommen igen.

"Løb, løb, løb!" råber Liam, der allerede drøner hen mod vores fløj.

NIALL'S P.O.V:

Selv har jeg også lyst til at spæne mod fløj G. Men noget holder mig fra det. Sarah, som garanteret ikke havde ventet dette, kan ikke løbe i de sko hun har taget på. Jeg løber over mod hende, for at hjælpe, men hun takker nej. I stedet begynder hun at tage sine sko af, og kort tid efter løber hun over gulvet i bare tæer. Skoene har hun i hænderne, og som jeg ville kalde hende nu; en opfindsom pige. Vi når hurtigt op til de andre, og sammen, når vi lige på de sidste par sekunder, fløj G.

"Her," siger Louis til billetmanden.

"Tæl dem selv, okay?" Vi finder vores pladser en anelse forpustede, tror jeg, og sætter os hurtigt ned.

"Puha," stønner Sarah, der har sat sig med et bump.

"jeg tror aldrig, jeg har løbet så hurtigt før." Hun lægger som jeg håbede hun ville gøre, sin arm på armlænet. Yes, tænker jeg. Nu har jeg mulighed for, at holde hende i hånden. Jeg er frygtelig glad for, at jeg fik en plads ved siden af hende. Jeg prikker Liam på skulderen, og smiler til ham, mens jeg peger på Sarah. Han smiler tilbage, eftersom han er den eneste der ved, at jeg godt kan lide Sarah - mere end de andre. Så begynder filmen, lysende bliver dæmpet, og jeg tænker seriøst over, om jeg skal lægge armen op til Sarah's, så vores hænder 'tilfældigvis' rører hinanden. Men jeg når ikke at tænke færdig, før hun selv tager min hånd! 

"Jeg har altid godt kunnet lide Titanic," hvisker hun.

"og jeg er glad for at jeg kom til at sidde ved siden af dig." Hendes ord gør mine ører røde, men jeg tror ikke at hun ser det. Mit hjerte banker hurtigere end vilde heste, og et øjeblik er jeg bange for, at det banker så højt, at man skulle tro, at det var bassen til 'My Heart Will Go On'. Jeg rykker længere ind mod armlænet, og mærker en kuldegysning stige op i kroppen på mig. Dejlige kuldegysninger. Liam drejer hovedet, og ser på os, mens han smiler til mig. Jeg smiler tilbage, og mimer et 'Yes!' til ham. Louis, Harry og Zayn, fokusere på det store skib, der buldre ind på biograf-lærredet. Sarah ser på mig med kærlige øjne.

"Tror du vi er de nye Rose og Jack?" spørger hun så.

"Tror du vi kunne være det?" hun knuger stadig min hånd, og jeg ved ikke hvad jeg skal svare.

"Det ved jeg ikke, Sarah," svare jeg, da jeg igen har samlet mig. 

"Altså uden den der døds-scene," siger hun, mens hun nervøst piller ved sine sko, som hun stadigvæk har mellem benene. Aha, tænker jeg. Hun er ligeså nervøs som jeg er. 

"Er du nervøs?" hvisker jeg til hende.

"Ja," hvisker hun tilbage.

"jeg lærte dig at kende, for kun 8 timer siden, og jeg holder dig allerede i hånden." hun ser på mig med et smil. 

"Niall?" siger hun så.

"Ja?" min stemme er svag, nærmest lammet, af glæde for, at Sarah kan lide mig. HUN KAN LIDE MIG! "Kan du lide mig?" hendes spørgsmål giver mig lyst til at råbe ud i verden at JEG KAN LIDE SARAH HOTTS! 

"Ja," svare jeg med lykke i stemmen.

"Ja, jeg kan." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...