Dance like a Boss - One Direction

Den fabelagtige danser Florence Prideaux skulle hjælpe sin bedsteven Daniel Jamin med at fri til sin elskede kæreste Marian. Men på trods af, at hun er med til at planlægge den vigtigste dag i sin bedstevens liv, føler den 21 årige Florence næsten ingenting, han er bare endnu en. De fleste i Florences omgangskreds har allerede fundet kærligheden, nogle er endda ved at stifte familie, mens Florence lever et liv med one night stands og tømmermænd.
Samtidig er hun ved at blive skør over alt den sukkersnak og blide kys.
Måske er hun bare meant to be forever alone?

9Likes
31Kommentarer
1810Visninger
AA

3. Prostitueret mig i røven... Nej vent!

"Og fire, fem, seks..."  De små børn løb rundt som forvirrede høns, da jeg for niende gang startede musikken. Jeg skævede til ståluret over det store spejl og pustede lettet ud, da den allerede viste 18:40, tyve minutter til jeg ville få min løn, tyve minutter til jeg kunne smutte fra denne amatørskole, og aldrig sætte min fod her igen. I må ikke tro, at jeg har noget imod børnene, for det har jeg ikke, dog har jeg en del imod deres mødre, spørg mig ikke hvorfor, men der er bare noget ved rige stride madammer, der bringer mit pis i kog. "Nej, Justine læg den håndvægt fra dig!" Eller de fleste børn har jeg intet imod. Åh, min stakkels fod...

Jeg var lige blevet færdig med timen, da en pige, jeg ikke helt kunne huske navnet på, kom hoppende hen imod mig. "Florence, min mor siger, at du er en uduelig prostitueret, der..." Fik jeg nævnt, at mødre heller ikke bryder sig synderligt meget om mig? "aldrig finder en ordentlig mand." Fniste den lille Anastacia Carvel og løb hen til sin mor, der stod og hviskede med en gruppe andre mødre. Hvor pudsigt, min tante sagde præcis det samme, da jeg ringede til hende, her i morges, og spurgte om hun ville med ud, og have en kop kaffe. Svaret var selvfølgelig et nej også noget med, at jeg burde få mig et ordentligt job, så jeg kunne betale for min egen kaffe.

Jeg rankede ryggen og satte så kursen mod lille Anastacias mor. Jeg klaskede et stort smil op, og prikkede hende på skulderen. ”Undskyld Mrs. Carvel, ...” Anastacias mor vendte sig om med et stolt smil på læben, hun havde sikkert pralet om endnu en fin gave, hendes mand lige havde købt til hende, dog vidste alle i dette rum, at det var endnu en  'Vær' sød at tage vores datter til dans hver torsdag, så jeg kan tage stuepigen på sofaen' gave, eller Anastacias mor gjorde selvfølgelig ikke. Da hun så mig blev hendes stolte smil forvandlet til et hånende et, og hun viftede de andre damer væk. Tsk, bare fordi mine bryster ikke hænger nede ved mine knæ, behøver du da ikke hade mig, møgso. "... Jeg er den uduelige prostituerede, der aldrig finder en ordentlig mand. Altså siden jeg er prostitueret, burde jeg så ikke få mange ’ordentlige’ mænd? Skøn datter du har forresten. Jeg tror aldrig, vi har snakket ordentligt sammen?" Hun blinkede hurtigt et øjeblik, tydeligvis forvirret, men så rankede hun ryggen og stirrede vredt ned på mig, lorte flade sko. "Jeg mente det skam, skal du absolut danse rundt i .." Hun gav mig elevatorblikket "det der, jeg mener, du ligner, jeg ved ikke hvad. Ingen mand vil have en kvinde der klæder sig sådan" Fnøs hun hånligt. Hun var så ynkelig, at jeg var lige ved at grine højlydt. Jeg kiggede ned på min lilla sports BH, hvide oversize t-shirt og grå baggy pants, jeg gav så hendes beige garbardinebukser og karrygule polyester skjorte ét blik og konstaterede hurtigt, at hun nødigt skulle snakke om what to wear or what not to wear, og for slet ikke tale om at kritisere mit sexliv.

Jeg kom muligvis til at udstøde et lille fnis, for Mrs. Carvel pustede sig op som en kuglefisk. "Hrmf.. Undskyld Mrs. Carvel, men jeg kom bare til at tænke på, hvor du mon har købt dit tøj, det er faktisk ret, hrm, fint.. " Fniste jeg, hun hævede, det der skulle være perfekt plukkede øjenbryn, hvilket det ikke var, og så overasket på mig, dog før hun nåede at sige noget, tilføjede jeg. "Fås det også til kvinder?" Havde det ikke været, fordi jeg var trådt to meter bagud, havde hun nok slået mig. Mrs. Carvels ansigt var nu samme farve som den koralrøde neglelak, der var blevet lagt skrævt på hendes tånegle. ”Uf, din lille!” Hun holdte truende en pegefinger imod mit ansigt. ”Åh Mrs. Carvel, det er ingen skam at lige en gammel hejre i mandetøj, dog skal du måske overveje, om det er derfor, at din mand søger tilflugt til, lad os sige, lidt mere feminine udseende væsner…”Også løb jeg, mildest talt, hen imod sikkerhed, også kaldet min chefs kontor.  

"Hey Sam, jeg skal hente min løn.." Sagde jeg, mens jeg trommede lidt på kontorbordet med mine fingere. Regel nummer 1. Spørg altid Sam om pengene først. Tina, læreren før mig, begik den fejl at sige op først, hvilket resulterede i hun gik hjem uden en krone i lommen. Jeg lærer af andres fejl, aldrig mine egne, desværre. Sam er gammel danserinde, hun havde en lovende fremtid foran sig, dog gik det hele i vasken, da hun tog et grimt styrt og brækkede kravebenet så slemt, at hendes karriere blev ødelagt. Hun grundlage denne skole, hvilket der var ret gode penge i, og hun begyndte jagten på at få kontoen op på det otte cifrede tal. Hun satte priserne for timerne op hver måned, og kun rigmandsbørn var velkomne. Sam i en nøddeskal. Sam rev en check af på 5200€ , to måneders velfortjent løn, og viftede mig så væk uden at tage blikket fra computerskærmen. Jeg tog checken og spankulerende så over imod døren. Inden jeg lukkede døren i bag mig, råbte jeg til Sam. ”Forresten, så siger jeg op.” Også smækkede jeg døren hårdt i.

Da jeg kom ud i receptionen vinkede Eliza vildt bag disken. ”Miss. Prideaux!” Jeg orkede ikke rette hende i dag, da vi højest sandsynligt aldrig ser hinanden igen. Jeg nåede akkurat at vende hovedet mod hende, før hun var sprunget over disken og hvinede hysterisk ind i øret på mig. ”Hvor kender du dem fra! Åh, kan du skaffe mig autografer? Det her er så vildt!” Hun hoppede op og ned, mens hun hev mig i armen, og borede hendes lange negle ind i huden på mig. ”Huh?” Spurgte jeg fortumlet, mens jeg prøvede på at finde balancen igen, hun var fandens stærk af en splejs at være. "Florence, hører du overhovedet efter?!" Nå, så hun kan godt mit navn. Jeg rystede på hovedet, og gned lidt der, hvor hun havde holdt fast, da jeg ikke forstod en skid af, hvad hun snakkede om, og fordi jeg havde seriøst ondt. Det kaldes en neglefil, Sweetheart..

Eliza sukkede højlydt og stampede lidt i jorden, dog pegede hun på baglokalet og mumlede en masse utydelige ting, jeg nok helst ikke ville høre alligevel. Uh, måske er det Seth og Jake, mine to tvilling mates, kunne de være grunden til, at Eliza flippede sådan ud, de er jo ikke just grimme? Blink, blink...

Jeg gik langsomt hen til døren, der var præget med et 'INGEN ADGANG' skilt, sparkede døren op og stivnede så.  1... 2... 3... 4... 5... Holy crap.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...