True love

!!Dette er min første novelle...!!
Den er meget lille, men det fordi den er blandet sammen med en drøm jeg drømte. Håber i kan lide den.. :)

Marry-Ann skal på lejr med en veninde, Nelly.. Marry-Ann finder så ud af, at Nelly har tænkt sig taget sin kæreste Harry med. Da hun lære Harry at kende finde hun ud af at han en rigtig sød fyr.
Hvad sker der når man bliver forelsket i sin venindes kæreste?
Hvordan skal man takle det..?

(Dette er året før x-faktor)

5Likes
3Kommentarer
711Visninger
AA

2. Hele historien begynder nu..

Jeg skulle på en lejr med min veninde, jeg havde ikke set hende i 100 år, så jeg glædede mig meget. Hun var ret player agtig, så jeg vidste ikke helt hvad vi havde tilfælles... Hun havde taget hende kæreste med, som faktisk var rigtig sød og vi begyndte at snakke meget. At se dem kysse og være forelsket var pinefuldt, jeg kunne ikke forstå det. Jeg var åbenbart "in love" .. Senere begyndte vi faktisk at flirte lidt, det kunne min veninde bare ikke se? Jeg vidste godt det var forkert at gøre, men jeg var totalt forelsket. En dag da vi sad helt alene (Harry og jeg) snakkede vi og sad ret tæt, jeg lagde mit hoved på hans skulder. Så kiggede han på mig og smilede, jeg smilede til ham, kiggede så ned og smilede for mig selv. Han løftede mit hoved så vi kiggede hinanden i øjnene, vores læber nærmede sig, og til sidst kunne jeg mærke hans åndedrag. *bank* lød døren, og med et var vi langt fra hinanden. Det var min veninde der kom ind, selvfølgelig hende.. Hun tog fat i Harry og gik, så jeg sad helt alene igen. Jeg havde trang til at se hvad de lavede, men alligevel "privat liv".. Så først gik jeg ud og hjalp Dorte med at komme godt til rette, derefter gik jeg ovenpå hvor man kunne kigge ned i et lille rum. Der så jeg til min store overraskelse, at de var der nede og bollede..  Jeg blev så sur, men jeg kunne ikke bare går ned og skælde ham ud. De var jo stadig kærester, men alligevel, han var ved at kysse mig!? Jeg var så forvirret, jeg kiggede bare på dem. Jalousien voksede bare mere og mere, pludselig så de mig, fuck jeg blev flov. Min veninde grinede og bad mig komme ned, da jeg var kommet ned havde de heldigvis tøj på. Jeg havde ikke noget at sige, ikke noget hun eller HAN ville høre. Jeg håbede inderligt, at han havde dårlig samvittighed. Han kiggede på mig, det kunne jeg mærke. Min veninde kom hen og gjorde nar af at jeg ikke havde en kæreste, Eller pigen jeg kaldte min veninde.. Jeg havde lyst at jeg græde, over ham, over hende, men jeg gjorde det ikke. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg løb.. Ind på mit værelse. Jeg var bare skuffet, sur, ked af det.. Så åbnede døren. Han kom indtil mig, jeg kunne høre det var ham. Hans vejrtrækninger, hans måde at gå på. Han satte sig på sengen, hvor jeg var. Han vente mit blik fra muren til ham, jeg kunne næste ikke holde ud at kigge på ham. At vide han ikke var min, gjorde ondt. Han nærmede sig pludselig, tættere og tættere. Denne gang havde han ikke tænkt sig at trække sig tilbage, det virkede uvirkeligt. Og så! Vi kyssede, og kyssede... Det var som om jeg ikke kunne give slip, og så når han hellere ikke gjorde var der slet ingen grund. Men jeg gav slip, og det var forfærdeligt. Han kiggede på mig og aede min kind, han fik mig til at tro at han kunne lide mig. Vi lagde os tæt sammen, ind mod hinanden. Han lagde den ene hånd hen til mit ansigt, så han kunne kæle mit hår og ansigt. Den anden lagde han på min numse, og trak mig så ind til ham. Min ene hånd lagde jeg under hovedpuden, den anden ved hans mave. Alt hvad jeg havde ønsket mig var sket... Da jeg vågnede igen lagde han der stadig, han smilede til mig. Jeg smilede til ham, og kiggede derefter forbi hans hoved hvor der lagde en lille seddel. Jeg satte mig op, tog sedlen og begyndte og læse for mig selv..

jeg er taget hjem når i ser dette.  Fuck jer!

-Nelly

Jeg blev vel lidt overrasket, men alligvel glad. Jeg rakte ham sedlen, hans ansigudtrak blev overraskende glad. Der kom jeg til at tænke over, at vi overhovedet ikke havde snakket sammen. Så jeg kiggede på ham og kyssede ham, for at vise at jeg var glad fot ham. Da vores hoveder igen stod overfor hinanden, åbnede han munden. "Lige fra da jeg så dig, vidste jeg du var speciel.." han tog mig ind til ham, og kyssede mig i panden. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg elskede ham jo. "Du ved ikke hvor lang tid, jeg har drømt om dette øjeblik." Sagde jeg, og klemte til. Han løftede mit ansigt og kyssede mig inderligt, jeg forsvandt langt ind i kærligheden.. Og derefter ind i drømmeland. Da vi vågnede igen tog vi tøj på. Vi gik og grinede, og nussede om hinanden. Jeg var spændt på, at se vores venners reaktion.. Han tog sin hånd om livet på mig og så gik vi ind i kantinen, han kiggede på mig hele vejen derind. Da vi så endelig fik sat os kyssede han mig blidt på kinden, og smilede til mig. 5 dage senere.. Alting gik fantastisk! Jeg var glad, mere end nogensinde. Harry og jeg var lige gået til frokost, vi sad stille og roligt da et stykke mad kom flyvende på mig. Hvem fanden var det!? Og så begyndte madkrigen. Efter et godt stykke tid kom lederen af lejren ind, og selvfølgelig fik vi skylden.. Straffen var at gøre rent 2 dage, så det var okay. Det tænkte jeg i hverfald, men det tænkte Harry ikke.. Vi begyndte at skændes og blev vildt uvenner. Jeg løb ind på mit værelse og begyndte at græde, jeg blev nød til at græde mig selv i søvn. Han var mit et og alt, uden ham var verden ingenting! Da jeg vågnede næste morgen havde jeg ikke lyst til at komme op, jeg ville bare have ham men han var der jo ikke.. Jeg besluttede mig for at gå ind til ham, men da jeg endelig fik åbnet døren til hans værelse var han der ikke.. Der lagde en seddel på hans natbord, jeg gik hen for at se hvad der stod. "Jeg er så ked af det der er sket.. Jeg elsker dig og jeg vil altid passe på dig! Jeg ville aldrig gør dig ked af at.." Omg, han havde sikkert været inde ved mig igår nat, men havde ikke at lagt sedlen alligvel. "jeg elsker også dig" sagde jeg for mig selv. Da vi skulle til at spise så jeg en ny dreng, vi begyndte at snakke, han fik mig på andre tanker.. Og der, i alt sjovheden kom min kæreste eller ekskæreste ind... Jeg var ikke sikker mere.. Jeg prøvede og ignorere ham, men det var virkelig svært nu fordi jeg vidste han kiggede på mig. . Han satte sig ved siden af mig og kyssede mig, jeg sad helt stiv. Hvad lavede han, hvordan kunne han bare lade som om intet var sket!? Jeg havde sådan lyst til at gøre det samme, men vi havde noget at tale om. "hvad laver du?!" sagde jeg så ondt jeg kunne. "Lad nu vær Marry-Ann! At flirte med andre drenge, får mig ikke til at ignorere dig!" Sagde han og fik mig til at kigge på ham. "Det prøver jeg jo heller ikke, jeg prøver bare at komme på andre tanker end dig! Og ham her er faktisk sød!" råbte jeg. Hans ansigt ændrede sig pludselig fra drillende til trist, hvad havde jeg lige sagt..? Jeg havde virkelig såret ham.. "Hvis det er Sådan du vil ha' det.." sagde han, og gik. Nu pressede tårene virkelig på, det var ikke meningen at gøre ham ked af det. Men hvordan kunne han bare lade som om intet var sket, måske var det hans måde at ordne problemer på, men en dårlig en. "Du skulle tag nu gå efter ham" sagde den nye dreng som hed Simon. Han tog min hånd og smilede, jeg smilede tilbage og løb hen mod døren hvor Harry forsvandt. Imens jeg løb tænkte jeg på alle de sjove tider vi havde haft sammen, jo mere jeg tænke, jo mere græd jeg. Til sidst tror jeg at jeg hulkede, jeg kom løbende ind på hans værelse, hvor han sad. Jeg krammede ham så hårdt jeg kunne. "undskyld, jeg er så ked af hvad hvad jeg har gjort!" sagde han og løftede mit ansigt så jeg kunne se hans, han græd..  Jeg prøvede virkelig og sige at det ikke var hans skyld, men jeg kunne ikke sige noget. Jeg var bare så glad for at have ham, glad for at han elskede mig.. Jeg krammede ham og klemte til, jeg prøvede at sige noget igen. "jeg... Je... Jeg er ked af det... Jeg elsk.. Elsker dig!" sagde jeg. Han løftede mit ansigt igen, og kyssede mig. Alting forsvandt, jeg var dybt begravet i hans læber da han trak sig væk og sagde tre ord jeg elskede at høre: "jeg elsker dig". Derefter tog han hænderne om mig, og holdt mig tæt ind til sig. Da jeg vågnede var han væk, jeg blev pludselig bange for at han var gået, men i alle mine tanker kom han ind af døren med morgenmad. Han smilede..                                                                                                                 Jeg håber i kunne lide den! Vær' sød at skrive hvad i synes, for hvis i kan lide den er jeg klar på at skrive en mere som er længere. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...