You have forgotten me (1D)

Den 18 årige irske Jemma Lowe, skal til OL i London med sine forældre, Lille søster og kæreste. Hun er ikke særlig glad for det, da hendes eks bedsteven Niall bor der. Hun savner ham ufatteligt meget og er aldrig kommet over, at han bare glemte hende, eller det tror hun i hvert fald, for han har overhovedet ikke kontaktet hende siden, han fik den pladekontrakt kort efter x-factor, som nu er ca. 2 år siden. Overfor andre lader hun som om hun har glemt ham, men inderst inde er hendes hjerte knust. Hun savner ham, men er også virkelig sur på ham, og hun ved ikke, om hun vil smile eller gå helt amok, hvis hun møder ham. Hun kan ikke rigtig finde ud af om hun gerne vil møde ham, eller om hun bare vil prøve at glemme ham helt!

35Likes
51Kommentarer
2931Visninger
AA

2. Departure - arrival.

Jeg sad endnu en gang med brevet i hånden, den havde efterhånden fået mange af mine tårer. Jeg læser den hver dag, når jeg står op og derfor skal den også med til London.

 

"Kommer du skat?" Råbte Jack, min kæreste ude fra gangen.

 

"Ja, om lidt." Råbte jeg stille tilbage.

 

Døren knirkede stille og der stod han, så tynd som et vaskebræt!

 

"Sidder du nu med den seddel igen?" Spurgte han trist og kiggede på mig.

"Hvordan kunne han? Hvordan kan han se sig selv i øjnene den dag i dag? Han er jo et forfærdeligt menneske!" Sagde jeg og tårerne strømmede nu igen ned af mine kinder. Jack holdte mig tæt ind til sig og kyssede mig på kinden, mens han kørte hans hånd forsigtigt op og ned af min ryg,

"VI KØRER NU!" Råbte min far nede fra gangen. Vi rejste os begge op fra min seng. Jeg fik hurtigt tørrede mine øjne, som gjorde min arm helt sort af mascara. Jeg lagde lynhurtigt noget nyt, pakkede det ned i min taske, sammen med sedlen og ellers var vi dem der var ude af døren.

***

Efter nogle timer i fly kunne vi endelig indånde britisk luft. Vi havde lige tjekket ind, så vi stod midt i Standsted lufthavn, en af de største lufthavne i London. Jeg gik og flettede fingre med Jack, mens vi grinede en del. For vi havde købt billetter til en håndbold kamp, men vi anede ikke hvad reglerne var. vi gik og snakkede lidt, indtil vi fandt vores kufferter.

Vi kom ud af lufthavnen og var nu i gang med, at få os mast ind i en taxa. Jack og jeg havde tilbudt, at vi kunne tage en anden, men det ville mine forældre ikke have. vi sad ret mast, men det gik da.

Efter en times kørsel var vi på vores hotel midt inde i London. Det var stort og rigtig smukt. Jack tog min kuffert og jeg fik så vores nøgle.

"Skat vi har værelse 106." Han smilede til mig og kyssede mig derefter på munden, jeg kyssede igen, men trak mig så, for at gå op til værelset. Der lød til at være langt. De andre tog elevatoren.

Endelig kom jeg op til værelset og Jack var der allerede, så jeg gik bare ind og smed mig i sengen.

"Er du træt?" Spurgte han og lagde sig på sengen ved siden af mig.

"Ja." Sagde jeg og lukkede øjnene.

***

"Er det her fint?" Spurgte jeg og stilede mig i døren imellem badeværelset og værelset.

"Nej, det er smukt!" Sagde han og lyste op! jeg sendte ham et stort smil og rødmede lidt.

"Tak!" sagde jeg og fik lige tisset en ekstra gang. tøjet bestod af en let hvid sommerkjole, nogle sorte sko med lidt hæl på, jeg havde lavet flotte store krøller og lagt noget naturligt make up, og så det irske flag på mine negle.

"Skal vi gå?" Spurgte jeg og gik hen imod ham.

"Ja," sagde han og tog min hånd, kort efter stod vi nede i Lobbyen og ventede på en taxa.

Vi var nu kommet til stadionet, og der var rigtig mange mennesker. Vi kom ind og fandt vores pladser ret langt oppe på tribunen. Det var rigtig smukt det hele og en fed ide han havde fået, ham der har lavet det!

Det blev sent inden vi kom hjem, så jeg var helt smadret og gik direkte i seng. Jeg kunne lidt efter mærke en ligger sig i sengen og nogle læber på mine. Jeg kyssede igen, men trak mig så. Jeg kom igen til at tænke på Niall.

Jeg tror, at mange af deres fans ikke kan forstille sig, at han har gjort en pige så ked af det, på den måde. For den side har han aldrig vist for dem. Han er altid den smilende og mad glade dreng over for medierne, men han har altså også en dårlig side, som jeg kun tror mig og de andre drenge fra bandet kender. Jeg har aldrig mødt dem, så jeg ved det ikke. Men jeg gad godt og vide, hvordan han bare kan dumpe mig på den måde! Jeg fatter ikke at han kan gå rundt og smile til alle de fotografer og lade som ingenting. Men! han har sikkert glemt alt om mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...