You have forgotten me (1D)

Den 18 årige irske Jemma Lowe, skal til OL i London med sine forældre, Lille søster og kæreste. Hun er ikke særlig glad for det, da hendes eks bedsteven Niall bor der. Hun savner ham ufatteligt meget og er aldrig kommet over, at han bare glemte hende, eller det tror hun i hvert fald, for han har overhovedet ikke kontaktet hende siden, han fik den pladekontrakt kort efter x-factor, som nu er ca. 2 år siden. Overfor andre lader hun som om hun har glemt ham, men inderst inde er hendes hjerte knust. Hun savner ham, men er også virkelig sur på ham, og hun ved ikke, om hun vil smile eller gå helt amok, hvis hun møder ham. Hun kan ikke rigtig finde ud af om hun gerne vil møde ham, eller om hun bare vil prøve at glemme ham helt!

35Likes
51Kommentarer
2930Visninger
AA

4. A day in London.

Jeg sad på toilettet og trak mine bukser ned, derefter mine trusser. Jeg havde håbet, at der måske kun ville være en lille plet at se, men der var slet ingen, hvilket var dejligt, men hvordan kan den slutte så pludseligt? hvad hvis jeg var gravid? Mig og Jack havde heller ikke brugt beskyttelse i går. Kunne jeg allerede være gravid? For at blive sikker, fandt jeg en graviditetstest frem fra min toilet taske, sådan en havde jeg altid med, når jeg rejste. Jeg tissede på den og lagde den på vasken. Nu skal der bare slås 5 minutter ihjel – 5 lange minutter.

Det var de længste 5 minutter i hele mit liv, og jeg skulle skønne mig, da vi skulle ud og se en masse i dag.

Efter 5 minutter, kiggede jeg på den med meget forskrækket øjne og følte mig virkelig dårligt tilpas. Det burde ikke være rigtigt. Ikke nu.

"Jemma er du okay?" det var Jack der spurgte igennem døren, han havde sikkert tænkt, hvorfor jeg var så lang tid om det.

"2 sek" sagde jeg tilbage, men tror ikke han hørte det efter som jeg sagde det med en meget svag stemme og han ikke svaret.

"Er der noget galt?" Jeg lagde graviditetstesten i min taske og åbnede døren, for at kramme ham.

"Undskyld, skal vi komme af sted?" Jeg kyssede ham på munden og i det gik det faktisk op for mig, at jeg bare vores barn. Jeg ved det er tidligt, men jeg har altid ønsket mig det her skulle ske. Men jeg ved ikke med ham.

"Ja, når du er klar." sagde han. Jeg fik mine sko på og en trøje ned i min taske.

***

"Jeg vil på Nandos og have frokost råbte Emma.

"Det gør vi så, men vi skal lige være færdige her først" svarede min mor og tog hende i hånden.

Vi var lige nu på voksmusset og det var faktisk meget fedt og få taget billeder med de kendte, selvom man sagtens kan se de er fake og mange af dem ligner slet ikke.

"Endelig" vi havde endelig fundet en Nandos. Jeg var blevet skide sulten i mellem tiden og nu skal jeg jo også spise for to.

***

Jeg var gravid, det var jeg 100 % sikker på, men om jeg skulle fortælle det til Jack, vidste jeg ikke. Mit sind var et rod i dag, jeg var gravid, jeg havde ødelagt mit eneste minde om Niall. Grunden til at jeg ikke ville sige det til Jack, var at jeg ikke sikker på, om han ville beholde barnet. Jeg havde allerede knyttet mig til babyen, jeg ville ikke af med 'ham' jeg vidste jo egentligt ikke om 'han' var en dreng eller en pige. Det eneste jeg vidste, var, at jeg elsker 'ham' og aldrig ville af med 'ham' nogensinde. Jeg placerede en hånd på min mave, jeg havde det, som om jeg kunne mærke "ham" derinde. Hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne, eller kunne jeg? Nej nu var jeg dum, jeg havde været gravid i et par timer, så kan man ikke allerede mærke barnet. Skulle jeg fortælle Jack om det? Jeg var jo kun 18 og han 19, så vi var for unge ville de fleste nok sige. Jeg orkede ikke noget i dag, så jeg lagde mig bare på hotelværelsets sofa med en pose chips og en halvanden liters sprite. Jeg tændte for tv'et og fandt efter lidt zappen terminator to. Kort efter faldt jeg i søvn.

Der løb han, en lille irsk gnom. Min irske gnom. Jeg kiggede kærligt på ham, han sendte mig et tandløst smil, begge fortænker manglede. Jeg smilede og mærkede pludselig et stort vådt kys på min kind. Jeg kiggede på kysseren, Niall. Jeg troede det var Jack. Jeg blev virkelig forvirret og svedet løb ned ad min pande.

Jeg satte mig op med et ryk, jeg var helt svedig. Jeg lå ikke i sofaen mere, Jack måtte hav båret mig ind i sengen. Han var dejlig, jeg kunne godt fortælle ham om barnet. Og hvis han så ikke ville have det, måtte jeg insistere, og hvis han så blev ved... Måtte jeg forlade ham. Men jeg ville drøfte det med mine forældre først. Men hvordan? Hvordan skulle jeg, en 18 årig pige fortælle sine forældre, at jeg var gravid. De vidste jo godt, at vi havde haft sex, de havde hørt det. Men de opfattede mig stadig som deres lille barn. Men jeg var ikke et barn mere, jeg kunne flytte hjemmefra hvis jeg ville.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...