How Could You Do It? - One Shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2012
  • Opdateret: 5 aug. 2012
  • Status: Færdig
En fortælling om smerte...

5Likes
0Kommentarer
461Visninger
AA

1. Et Grædende Hjerte

Giv mig Deres hjerte på et fad og Deres sjæl i et bægre. Lad mig blot fortære Deres livs essens og lad mig beskue de ynkelige rester. Deres tåre giver mig styrke og Deres skrig mig mod. Jeg ønsker at gøre Dem fortræd, at høre Dem tigge om min barmhjertighed. Uheldigvis for Dem er der ikke meget mand i mig længere. Den smule menneske der engang eksisterede i mit indre, blev bort da De knuste mit hjerte. Hjertet! Det skrøbelige lille organ, der er skyld i al denne smerte. Hvor jeg ville ønske at kunne skære det ud! Smerten er mig ligegyldig. Intet er være end den tomme følelse af had, der nu fylder min krop. Jeg vil ikke græde i modsætning til Dem. De fortjener ikke min tåre eller tilgivelse. De tog mit hjerte, min sjæl. De tog mit liv. 

Frygt ikke! Jeg har ikke i sinde at tage Deres, skønt at De fortjener det. Jeg vil ikke gøre Dem fortræd. Ikke endnu. Dertil er De mig alt for kostbar. De vil aldrig blive min så længe at han stadig lever. Den forræderiske kujon jeg uheldigvis kalder min broder. Han burde føle denne smerte. Føle hvordan det er at miste alt der er af betydning. Som altid får han det som han vil. Han bryder altid igennem mens jeg altid svigter. Stop! De må ikke gå! Jeg må have lettet mit hjerte. Bliv! Jeg beder dig, vil du ikke nok blive? Jeg hader ham med et had, der ikke kan sættes ord på. Jeg ønsker at gøre ham ondt, men så længe Deres hengivenhed tilhøre ham, kan jeg ikke løfte en hånd, end ikke en finger mod ham. Gjorde jeg det, ville jeg også gøre Dem ondt. Jeg har Dem for kær til at give efter for min trang efter hævn.

Det piner mig! Alt dette had der ikke kan komme ud! Denne trang til at gøre fortræd, men samtidig lade fingeren løbe ned af Deres kind i et kærtegn, blot for at kysse Deres oprørske læber en sidste gang. Disse blandede følelser fortære mit indre. Jeg elsker Dem, men De valgte ham frem for mig. Hvorfor? Hvorfor ham? Hvad har han som jeg ikke har? Jeg kunne give Dem alt og det ved De. Hvad fik Dem til at foretrække den kujon? De skal ikke sige mig imod! De ved hvordan han er! De har selv set hvordan han flygter. En smule modgang og så er han væk. Hvordan kunne De vælge sådan en mand? De skal ikke sige kærlighed! Enhver ved at De ikke elsker ham! Enhver troede det skulle være os! Elskede De mig aldrig? Var det hele blot et spil?

Det der nager mig er ikke at De valgte ham. Det er at De valgte ham frem for  mig. De troede ikke at jeg nærede nogle form for følelser, gjorde De vel? De troede blot at jeg var kold og grusom. Hvis De synes det før, så kender De mig ikke! Nok var jeg hård, men jeg var menneske nok til at føle kærlighedens brod. Hvorfor blev jeg ramt? Hvorfor skulle pilen ramme mig? Mig som aldrig før har elsket? Jeg ville have givet Dem mit liv og De vidste det! Det ved jeg De gjorde! De udnyttede mig! De gik bag min ryg og valgte en anden. Disse spørgsmål står klart i mit hovede. De er skåret i min hukommlse og brænder efter svar. Svarene vil jeg bare aldrig få, vil jeg vel? De er stille som graven, mens jeg udtaler mig om mine kvaler. Har De intet at sige? Er det noget jeg forestiller mig? Det tror jeg nemlig ikke!

Jeg tror at De ikke kan finde ord, men hvilke ord er det De søger? De undskyldende eller nogle der er fyldt med foragt? Udtrykket på Deres ansigt er så tomt. Hvis det ikke var fordi jeg kender Dem bedre end mig selv, ville jeg tro De ikke lyttede. Men det gør De. Jeg kan se det i Deres ansigt. Jeg kan se hvordan jeg påvirker dig. Længslen i Deres tomme øjne siger alt. De holder af mig, men De  vil ikke indrømme det for Dem selv. De skal ikke komme nærmere! Jeg vil ikke falde for Deres dobbelt spil. Ikke igen. Hvordan skal jeg kunne stole på Dem? Det vil aldrig blive som før. Slip min hånd og lad mig gå! Kræfterne svigter mig. Jeg har ikke mere at sige. Jeg skulle ikke være kommet. Jeg skulle have ladet Dem være, da De svigtede mig. Lad mig ikke forstyrre Dem mere. Hverken De eller jeg kan klare det.

Jeg elskede Dem og elsker Dem stadig. Jeg elsker Dem på trods af min foragt. Giv mig blot et svar. Elskede De nogensinde mig? Var det en illusion eller virkelighed? Deres svar er afgørende for hvad der nu skal ske. Skal dette ende i kærtegn eller tragedie? Et ord er hvad De behøver at sige. Elskede De mig? Ja eller nej. Hvis svart er nej, skal jeg gå og lade Dem leve deres liv. Jeg skal ikke længere gøre Dem ulykkelig. Deres glæde vil jeg ikke knuse, trods min egen er borte. De fortjener det, men jeg kan ikke. Selvom jeg har lyst, kan jeg ikke gøre Dem fortræd. Hvis svaret er ja, så kom. Læn Dem ind mod mit bryst og lad vore læber mødes. Overbevis mig om Deres kærlighed. Det vil aldrig blive det samme, det ved jeg. Kun tiden kan vise om De igen vil vinde min tillid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...