Lad eventyret begynde!

Alt det Lasse og Emil ville var at gå en tur i skoven. En helt normal tur, i en helt normal skov. Den lige nede ved Fruens Bøge. Men da de møder den forslåede, hjemløse pige, skulle alt blive som et eventyr. Men ikke alle eventyr ender lige lykkeligt.

0Likes
1Kommentarer
952Visninger
AA

3. Hyrdinden og Skorstensfejeren.

 

Henne ved døren, begynder en lille spilledåse at live stemningen op. Alle finder sig en partner. Ballerinaerne finder tinsoldaterne og Hyrdinden Skorstensfejeren. Alle danser undtagen Kineseren, der ikke kan andet end at nikke. En skuffe i skænken åbner sig, og ud kravler spillekort i forfærdelig uorden. De finder også i par, hjerter med hjerter, spar med spar osv. Men midt i myldret af dansene spillekort står enlige ruder dronning og hjerter dronning, da de begge har mistet deres konger. De kommer roligt gående mod Lasse og Emil, og rækker dem deres flade hånd. De tager tøvende imod den, og begynder at danse. De danser tæt, men det er ret besværligt med flade spillekort. De har det sjovt, men bliver stoppet af en høj brægen.

Alle gisper og gemmer sig i hjørner og skuffer. Også spillekortene løber tilbage, og efterlader Emil og Lasse på skænken, ved Skorstensfejeren, Hyrdinden og Kineseren. En mørk stemme kommer fra det store mørke skab i den anden ende af værelset. ”Så er natten kommet, Kineser. Brylluppet er i nat!” Kineseren nikker med hovedet. ”Ja. Mit barnebarn skal blive din kone i nat.” Emil og Lasse ser over på Hyrdinden. En lille tåre falder på hendes porcelænskind. Skorstensfejeren hænger med hovedet. Lasse går over til ham. ”Hvorfor gør du ikke noget?” Skorstensfejeren ser på ham. ”Hvad kan jeg gøre? Hendes bedstefar har lovet hende væk til Gedebukkebensoverundergeneralkrigskommandantsergenten. Der er ikke noget man kan gøre imod ham. Det er umuligt.” Lasse lægger hånden på hans skulder. ”Vi skal nok hjælpe dig med at få din Hyrdinde, ik Emil?” Han nikker usikkert. ”Se. Det skal nok gå. Vi kender denne historie ud og ind.” Skorstensfejeren løfter et øjenbryn. ”Fint, men hvad skal jeg gøre for at redde Hyrdinden?” Emil bryder ind. ”Du skal tager hende med ud i den store verden. Stikke af herfra, for aldrig at komme tilbage!” Skorstensfejeren lyser op. ”Ja, det er en god plan. Jeg har altid hadet det er værelse, så det ville være en god ide. Tak, fremmede.” Han går hen til Hyrdinden, og fortæller hende planen. Lasse hvisker til Emil, ”Og nu begynder alt det der med at hun ikke vil med ud og bla bla bla.” De mange hviskende stemmer tiltrækker Gedens og Kineserens opmærksomhed. ”Hvad snakker de om, Kineser?” råber Geden. Han råber panisk tilbage ”De vil stikke af op gennem skorstenen!” Geden råber endnu mere nu. ”Så stop dem dog. Hun skal ikke nogen steder før vi er blevet gift!” Mens de har snakket er Hyrdinden allerede nede på gulvet, og Skorstensfejeren halvejs nede. Kineseren begynder at rokke imod kanten, men kommer ikke rigtig nogen vegne. Emil og Lasse stiller sig bag ham. ”Kan du bruge et lille skub?” Spørger de. ”Jo tak, bare et lille et:” Svarer Kineseren, og i næste nu ligger han på gulvet i 3 stykker. Hyrdinden gisper, og læner sig op ad Skorstensfejeren. Han føre hende imod skorstenen. Geden råber højt af Kineseren. ”Hvor dum har man lov at være! Du skal ikke bede om hjælp fra dem der gav den dumme unge sin flugtplan!” Kineseren ligger tavst på gulvet. ”Så må man bare gøre det selv. Efter dem!”

Alle ser op på skabet, da alle hjorte udskæringerne begynder at bevæge sig. En efter en træder de ud på gulvet. Alle i Hyrdinde og Skorstensfejer størrelse. Der er 7 i alt. Med bukkede horn, løber de imod Hyrdinden, Skorstensfejeren, Lasse og Emil. Alle løber i hver deres retning. Hyrdinden og Skorstensfejeren når lige at komme op i skorstenen, og forsvinder derefter. Lasse og Emil gemmer sig i en vase, som står på gulvet. Det tager dog ikke lang tid for hjortene at finde de, og smadre vasen. Drengene ligger fastklemt under et stort stykke skår, og kan ikke flytte sig.  Hjortene træder nærmere og ser på dem med deres onde mørke øjne. Hjortene ligger deres spidse horn for drengens strube, og gør klar til. ”NEJ!” Alles opmærksomhed bliver fanget af den knuste Kineser. ”Min kære vase. Min kære smukke vase. Hvordan kunne du dog gøre det?!” Hans ord er rettet imod Geden. ”I var forlovede for lang tid siden. Havde i forlovet nu havde jeg ikke gjort det, Kineser.” Kineseren liver helt rød i hovedet. ”Sådan en morder som dig har ikke fortjent mit barnebarn!” Geden fnyser. ”Det er lidt sent at komme med nu. Du kan hverken tage dit ord eller dine nik tilbage. Hun tilhører mig!” Kineseren griner stille for sig selv. ”Men så må du selv få fat i hende.” Geden ser hen på skorstenen. Han brøler så højt at blækbøtten på skænken vipper frem og tilbage. Under samtalen er det lykkedes drengene at komme fri af skåret, mens hjortenes opmærksomhed var vendt mod Kineseren og Geden. De gemmer sig bag skænkens bordben. ”Hvad skal vi gøre?” Spørger Lasse. ”Vi kan ikke komme ud af døre, for den har Ole låst. Skal vi så være fanget her for evigt?”

”Så mange svar har jeg ikke, men der må være an anden udvej.” Svare Emil. De gennemser rummets vægge for nogen synlig udvej. Lasse peger. ”Der!” Hans finger er rettet mod et musehul. ”Det kan måske være vejen ud!” Siger han. Emil supplerer. ”Det er værd at prøve.” De løber over gulvet, men bliver opdaget af Geden. ”Hov, hov. Hvor skal i hen?” Råber han. De vender sig og ser Geden bevæge sig ud ag skabets dør. ”Skynd dig. Vi må af sted!” Råber Lasse. Geden er ude af skabet, og står på signe gedebukkeben. Han sætter i løb efter dem. Lasse ser et lille håndtag i musehullet. ”Det er her!” Råber han lettet. Han åbner døren og løber ind. Emil ser sig tilbage og ser Geden kaste sig over ham. Geden rammer ved fuld kraft, og det kaster dem begge ind ad døren. Lasse lukker den hurtigt. Da den er lukket forsvinder den. De står igen i det hvide univers. Emil rejser sig og tager sig til hovedet. ”Det føles som om jeg blev ramt af en buk.” Siger han. Geden rejser sig op bag ham. ”Det gjorde dug også.” Først der opdager Lasse at Geden er kommet med ind ad døren. Geden gå med tunge skridt imod Emil og Lasse. Bag Geden står en skygge, og før nogen ved af det, Slår Ole Geden så hårdt med paraplyen at han besvimer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...