Love you forever 2 - One Direction

Serena er væk. Drengene er forsvundet fra offentligtheden. Det hele går ned af bakke. Selv for Serena. Hun er i lykke land. Eller Døden. Hun kan se dem men ikke hjælpe dem med deres savn. Hun føler hun ødelægger deres liv. Hun er en fem årig med en deprimeret teenagers tanker. Hun kan faktisk komme til dem igen. Med lidt vilje. Men hun skal jo vide hvordan hun gør det. Så hun må nøjes med noget. En ting af gangen jo. Men hvordan vil det hele gå? Vil hun stadig være som en latterlig deprimeret teenager? Eller bliver normal? Eller i det hele taget kunne være normalt sammen med sin familie? Hun er jo alligevel død. Men kan hun leve på en ny måde? Og gøre som det hun vil? Være sammen med dem hun elsker? Læs med i 2´eren af The piece in you heart.

31Likes
60Kommentarer
5341Visninger
AA

7. 7

Jeg kigger rundt og bider mig i læben. Jeg sidder i en gyde og kigger mig bare trist omkring. Hvorfor stak jeg af? Jeg savner drengene som bare fanden! En flok mænd kommer gående ind i gyden og kigger på mig med et specielt blik. De går grinende og snakkende hen imod mig. Jeg kigger skræmt på dem og de stopper lige foran mig. Den ene sparker mig i maven og jeg klynker. En tåre glider ned af min kind. De sparker mig igen og slår mig hårdt. De river mig i håret og snakker frygteligt ondt til mig. Men jeg hører ikke deres sårende ord og ser ikke rigtigt hvad de gør ved mig. Jeg mærker smerten hvor de rammer mig og lyde lavet af smerte glider over mine læber. De bliver ved med at slå mig. Længe. Til sidst skærer de mit hår af og og forsvinder sammen med det.

 

 

Jeg skriger kort og rejser mig. Jeg vælter men kæmper mig op ved hjælp af den fugtige mur. Jeg støtter mig ud på gaden og begynder med vaklende skridt at gå. Smerten ligger som en tåge over min hjerne og jeg aner ikke hvor jeg går hen. Men jeg ved at ved det sted vil jeg være i sikkerhed.

 

 

Jeg går og går og til sidst vælter jeg omkuld. Et skrig forlader mine læber da jeg rammer jorden og det bliver ret utydeligt det hele. Et råb lyder og et par arme bliver lagt om mig. Jeg bliver båret ind i et hus og nogen stemmer lyder. Jeg spærrer mine øjne op og begynder med det samme at græde. Jeg knuger mig indtil Liam som står med mig i armene. En sige nogen trøstende ord men jeg hører dem ikke. Det er forfærdeligt hvad der er sket. Jeg bliver lagt ned i noget jeg tror der er min seng og dynen bliver lagt over mig. En dør bliver forsigtigt lukket. Jeg spærrer mine øjne op. Jeg vil ikke være alene. Tænk nu hvis jeg får de sære tanker igen. Eller at nogen kommer. Jeg rejser mig op fra sengen med stort besvær og går med vaklende skridt ind i stuen. Drengene vender sig om og kigger på mig ligesom jeg kommer ind. Niall springer op og hen til mig. Han løfter mig op og jeg knuger mig indtil ham. Han sætter sig hen i sofaen og jeg begraver mig ansigt ved hans skulder.

"U...u....undskyld." Jeg kigger overhovedet ikke op og jeg lukker deres argumenter ude.

"Jeg skulle jo ikke være stukket fra jer. Undskyld." Tårerne dukker op i mine øjne og det hele bliver bare for meget. Smerten i min mave er pludselig ekstrem og jeg springer væk fra Niall. Jeg løber ud på badeværelset og sætter mig foran toilettet og kaster op. Jeg klasker grædende sammen på gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...