Love you forever 2 - One Direction

Serena er væk. Drengene er forsvundet fra offentligtheden. Det hele går ned af bakke. Selv for Serena. Hun er i lykke land. Eller Døden. Hun kan se dem men ikke hjælpe dem med deres savn. Hun føler hun ødelægger deres liv. Hun er en fem årig med en deprimeret teenagers tanker. Hun kan faktisk komme til dem igen. Med lidt vilje. Men hun skal jo vide hvordan hun gør det. Så hun må nøjes med noget. En ting af gangen jo. Men hvordan vil det hele gå? Vil hun stadig være som en latterlig deprimeret teenager? Eller bliver normal? Eller i det hele taget kunne være normalt sammen med sin familie? Hun er jo alligevel død. Men kan hun leve på en ny måde? Og gøre som det hun vil? Være sammen med dem hun elsker? Læs med i 2´eren af The piece in you heart.

31Likes
60Kommentarer
5349Visninger
AA

23. 23

Av mit hoved. Det dunker heeeelt vildt. Jeg rejser mig forsigtigt fra den seng jeg ligger i og kigger rundt. Jeg bliver ret svimmel og har lyst til at skrige. Jeg kigger i sengen sengen og bliver lettere sur. Zayn sidder og kigger på mig med et skuffet blik.

"hvorfor gjorde du det?" Jeg kigger tvært på Zayn. Han kan da være ligeglad. Ja det jeg gjorde var dumt men... Lige meget!

"Fordi Zayn. Fordi!" Zayn kigger irreteret på mig. Jeg vender mig mod døren og går hen imod den. Jeg tager fat i dørhåndtaget men når ikke at trykke det ned før at Zayn har sat en hånd på døren og lændet sig ned mod mig.

"Du var så glad for at se Perrie. Og du har jo stadigvæk føleleser for hende." Zayn sukker dybt og kigger mig i øjnene.

"Nej. Det har jeg ikke. Overhovedet. Forstår du ikke at jeg har følelser for dig?" Jeg bider mig i læben og vil kigge væk fra Zayns ærlige blik.

"U...Undskyld. Jeg troede bare... Undskyld." Zayn smiler til mig og ligger en hånd på min kind. Han stryger beroligende den ene finger over min kind og jeg smiler svagt. Han læner sig frem og planter sine læber på mine. Et svagt smil blomstrer frem på mine læber og det smitter af på Zayn.

Vent hvad laver jeg?

Jeg kan da ikke bare?

Jeg kan ikke hvad?

Jeg skal jo ikke tilgive ham men han skal tilgive mig. Jeg trækker mig væk fra Zayn og flytter mig væk fra ham. Jeg bider mig i læben og smider mig på sengen. Zayn sukker og smider sig ved siden af mig. Jeg kigger lige op i loftet. Zayn ligger sin hånd på min side og køre den stille frem og tilbage. Uden at sige et ord. Jeg vender mig mod ham og ser han smiler. Jeg har virkelig lyst til at til at fjerne hans hånd for det kilder helt vildt. Zayn kysser mig mig på kinden. Han kysser mig på munden og læner sig over mod mig. Jeg ligger mine hænder bag hans nakke og han hviler på sine albuer så alt hans vægt ikke ligger på mig. Hans hånd glider ned og begynder at hive min T-shirt af.

Døren banker op og Louis, Niall og Harry springer ind med et stort smil på deres læber. Jeg tager hurtigt min T-shirt og dækker min overkrop. Mit ansigt er helt sikkert rødt og drengenes smil er stivnet. Harry ser rasende ud, Niall forvirret og Louis som om han er det heeeelt forkerte sted! Jeg bider mig i læben og kigger hjælpeløst på Zayn. Harry griber fat i Zayn og river ham op fra sengen.

"Hvad fanden laver du?!" Zayn himler med øjnene over at Harry råber.

"Du kan sgu da ikke være sammen med hende!" Jeg kigger forvirret på Harry.

"Hvorfor fanden kan jeg så ikke det?!" Zayn råber også og jeg kigger på Louis og Niall. Niall kigger nogen gange på mig ellers har han blikket på harry og Zayn.

"Fordi hun forfanden da er d..." Harrys stemme forsvinder nærmest da det går op for ham hvad han siger. Tårerne dukker op i mine øjne og løber med det samme ned. Hvorfor fanden sagde Harry det?! Jeg døde for dem og nu bruger han det imod mig! De er med det samme ovre ved mig.

"Jeg er virkelig ked af det! Undskyld Serena! Det var ikke ment sådan. Undskyld!" Harry prøver at tage min hånd men jeg river den væk med afsky. Han skal ikke røre mig! Jeg rejser mig op og går ud af rummet med tårerne ned af mine kinder. Det svin!

"Serena kom nu tilbage! Jeg tænkte ikke over hvad jeg sagde! Jeg syntes bare det er så svært. Alt det med dig og..." Jeg vender mig og kigger rasende på Harry. Han bakker et skridt bagud men træder hurtigt frem igen.

"Oh? Er det på den måde? Jamen så er du tilgivet. Nej vent. DU ER ET SVIN OG JEG VIL FUCKING ALDRIG SE DIG IGEN!!!!!!" Harry bakker igen over min kolde stemme. Jeg kigger kort på mine stilleter før jeg går ud. Ud i kulden. Væk fra det jeg ligesom kender. Eller troede jeg kendte. Bare fordi han ikke kan lide at mig og Zayn er sammen betyder det ikke at han kan stå at sige jeg er død. Det er noget jeg jo har det svært med. Men de fik mig ligesom til at glemme. Glemme Leah. Lykkeland. Mine forældre.

Jeg begynder at løbe og stopper først da jeg forpustet når til mit mål. Jeg ringer på døren til lejligheden og døren går op. Hun ser ud som om hun skal til at afsted. Hun har et lidt ængsteligt glimt i øjet men det forsvinder da hun ser mig.

"Serena! De er bekymrede for dig!" Jeg sukker. Selvfølgelig har de ringet til hende.

"Eleanor? Jeg vil ikke tilbage til Harry." Eleanor nikker og træder til side så jeg kan komme ind i hendes lejlighed. Det er bare ikke rigtigt gået op for mig at det er vildt dumt at gemme mig her.

 

hej alle sammen. Hvad synes i om kapitelet? Er det okay det var lidt længere men også tog længere tid? Ja. Smid en kommentar om hvad i synes. Like også gerne og put gerne på favorit.

Much love Jose xxxxx. KISS!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...