Love you forever 2 - One Direction

Serena er væk. Drengene er forsvundet fra offentligtheden. Det hele går ned af bakke. Selv for Serena. Hun er i lykke land. Eller Døden. Hun kan se dem men ikke hjælpe dem med deres savn. Hun føler hun ødelægger deres liv. Hun er en fem årig med en deprimeret teenagers tanker. Hun kan faktisk komme til dem igen. Med lidt vilje. Men hun skal jo vide hvordan hun gør det. Så hun må nøjes med noget. En ting af gangen jo. Men hvordan vil det hele gå? Vil hun stadig være som en latterlig deprimeret teenager? Eller bliver normal? Eller i det hele taget kunne være normalt sammen med sin familie? Hun er jo alligevel død. Men kan hun leve på en ny måde? Og gøre som det hun vil? Være sammen med dem hun elsker? Læs med i 2´eren af The piece in you heart.

31Likes
60Kommentarer
5445Visninger
AA

12. 12

Jeg smiler og kigger på Harry. Han stopper langsomt bilen og skynder sig ud. Han kommer over til min dør og løfter mig ud efter at have løsnet min sele. Han går hurtigt men forsgtigt op til døren og banker på med venstre da han ligesom holder fast i mig med højre. Døren åbner og en pige smiler til os. Hun har langt, mørke brunt hår som er helt gladt og nogen venlige grønne øjne. Hun smiler og jeg bider mig i læben.

" Hey Gem." Jeg kigger på Harry som kigger på pigen. Hun er rigtigt pæn.

"Hejsa Haz og.." Jeg kigger på hende igen med store øjne. Hun kigger halv forvirret på mit hår.

"Crystal. Aka Serena." Jeg smiler forsigtigt og pigen kigger på Harry med et løftet øjenbryn.

"Jamen nu skal jeg da nok præsenterer mig selv.."

"Det var da godt. For jeg orker ikke." Jeg kigger ondt på Harry og det samme gør pigen. Harry griner undskyldende og pigen fortsætter.

"Jeg er Gemma. Harrys store søster." Hun smiler til mig og jeg smiler tilbage. Gemma træder til side og Harry går ind. Gemma smiler til og jeg smiler nu større tilbage. Hun virkr sød. Men hvis hun er Harrys søster kan hun kun være sød. Harry kigger forvirret rund og Gemma griner.

" Hun er ikke hjemme lige nu." Jeg kigger over på Gemma med et forvirret blik. Hun sender mig bare et sjovt smil. Jeg vrider mig i Harrys greb og han sætter mig forsigtigt ned. Jeg kigger rundt og går så mod en gang.

"Hvor skal du hen?" Jeg vender mig om og kigger på Harry. Jeg smile til ham og han smiler stort tilbage.

"Bare ud at se huset. Jeg kan sagtens finde tilbage." Harry nikker og jeg forvinder.

"Er du ikke lidt for overbeskyttende?" Jeg stopper op ved lyden af Gemmas stemme.

"Nej. Hun har det jo ikke så godt som hun foregiver overfor alt og alle. Hun har lært, i en alt for ung alder, at sætte en facede op. Hun er blevet overfaldet og banket synder og sammen. Hun har en stemme i hovedet der kritiserer hende og hun har for fanden da også været død. Hun bor end da sammen med hende der slog hende ihjel. Altså i Døden. Tror du ikke at du også ville være overbeskyttende?" Gemma svarer ikke men jeg tror hun nikker. Jeg går hen af gangen og kigger rundt. Jeg vender hurtigt rundt igen og går tilbage. Harry sidder i en sofa og snakker med Gemma og jeg springer hen på Harry. Han kigger overrasket på mig og jeg smiler cute til ham. Han smiler stort og Gemma griner. Jeg sender hende et besiddende blik og hun griner endnu mere. Harry stirrer bare på hende som om hun er sindsyg. Jeg fniser lavt og Harry himler med øjnene. Jeg kigger såret på ham og han ryster let på hovedet. Jeg ligger mit hoved på skrå, blinker en masse gange med mine øjne og gør mig bare i det hele taget nuttet. Harry sukker og jeg griner. Han er så nem.

"I har et sært forhold. Altså..." Jeg fniser og nikker til Gemma. Jeg kan sno Harry om min lillefinger. Harrys telefon ringer og jeg tager den ud af hånden på ham da jeg ser det er Louis. Jeg trykker på den grønne knap og med det samme lyder Louis´ stemme.

"Hey Haz hvad så?" Jeg fniser og Louis sukker

"Hej prinsesse." Jeg smiler stort og Harry griner.

"Hej Boo Bear" Louis er ikke specielt vild med at blive kaldt det så han prøver at finde på et nyt navn til mig når jeg siger det.

"Hvordan går det... Barbie? Det var et godt kælenavn. Barbie, Barbie, Barbie." Jeg sukker surt.

"Gå væk Boo Bear!" Louis griner.

"Jeg har det fint hvor jeg er Barbie. Jeg vil ikke væk lige nu." Jeg sukker fortabt og Harry griner igen. Jeg sender ham et ondt blik men det virker ikke som det plejer at gøre.

"Louis. Søøøøøøøøøøøøøøøøøøde Louis?" Jeg kan høre Louis smile. Lad være med at spørge hvordan.

"Ja Serena?" Jeg smiler. Man skal bare ikke sige Boo Bear.

"Jeg lægger på nu. Seeeeeeeeeeeeeeeeeees Boo Bear.!" Jeg griner og lægger på. Jeg giver Harry sin mobil og jeg læner mig træt op af ham. Hans hjerte banker imod hans bryst og jeg smiler. Gad vide om mit hjerte slår på samme måde. Jeg gaber træt og Harry begynder at tale med Gemma. Jeg kan høre hans stemme i hans bryst og smiler træt. Mine øjne glider i og jeg falder i søvn.

 

Så var der noget mere. Men jer der læser vil i ikke gerne like, kommenterer og putte på favorit. Og rigtig gerne kom med noget kritik hvis der er noget og hvis i har nogen spørgsmål så kom med dem. Er der noget i ikke forstår skal i bare sige det og er der noget i ville ønske ske så skriv det lige i en kommentar ikke? Kan ikke læse tanker som Serena kan :D

 

Much love Jose xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...