Love you forever 2 - One Direction

Serena er væk. Drengene er forsvundet fra offentligtheden. Det hele går ned af bakke. Selv for Serena. Hun er i lykke land. Eller Døden. Hun kan se dem men ikke hjælpe dem med deres savn. Hun føler hun ødelægger deres liv. Hun er en fem årig med en deprimeret teenagers tanker. Hun kan faktisk komme til dem igen. Med lidt vilje. Men hun skal jo vide hvordan hun gør det. Så hun må nøjes med noget. En ting af gangen jo. Men hvordan vil det hele gå? Vil hun stadig være som en latterlig deprimeret teenager? Eller bliver normal? Eller i det hele taget kunne være normalt sammen med sin familie? Hun er jo alligevel død. Men kan hun leve på en ny måde? Og gøre som det hun vil? Være sammen med dem hun elsker? Læs med i 2´eren af The piece in you heart.

31Likes
60Kommentarer
5322Visninger
AA

10. 10

2 måneder senere

 

Jeg kigger rundt. Her er vildt oppyntet. Skræmmende meget. Men det er jo også jul. Jeg smiler og kigger på drengene som sidder og snakker om hvem jeg skal være hos i julen. Nu får jeg det jo til at lyde som om jeg er skilsmisse barn.

"Jamen hun skal jo gå for at være min kusine. Er det ikke mest naturligt hun kommer med mig?" Louis kigger på de andre drenge og de sukker. De vil alle som en gerne have mig med hjem til deres familier. Jeg vil gerne med dem alle sammen men jeg kan ikke deles op. Desværre.

"Jamen hvad med os andre? Vi vil også gerne have hende med os." Jeg sukker og kigger nu over på Zayn. Jeg går over til dem og stiller mig i midten af dem. De kigger alle på mig og jeg smiler forsigtigt.

"Hvad med at stemme om det? Jeg glæder mig uanset hvor det er." Jeg smiler og drengene kigger tænkende på hinanden.

"Det var en god ide." Jeg smiler triumferende og nikker. Drengene griner og de springer på mig. Jeg hviner og springer over dem da de alle falder over hinanden. Jeg griner ondt og de kigger op på mig. De rejser sig hurtigt og jeg bakker langsomt væk fra dem. De griner ondt og jeg bakker ind i væggen. De går tættere på mig. Fuck. Jeg kigger på dem med hundeøjne og gør mig så nuttet som muligt. De stopper en halv meter foran mig og kigger på mig. Harry bløder først op. Det kan man se. De andre kommer hurtigt efter. Bortset fra Zayn. Ahr! Jeg har ikke tid til at give ham komplimenter for hans hår. Jeg går forsigtigt hen imod Harry og han smiler til mig. Jeg går helt hen til ham og løber væk. Jeg spæner ind på mit værelse og falder gispende sammen på Harrys værelse. Mit ben og min mave gør vildt ondt. Smerten fra da... de der drenge overfaldt mig er der stadigvæk. Jeg stønner af smerte og ligger mig fladt ud på gulvet. Jeg gisper og jeg kan høre drengene kalder på mig. Men jeg kan ikke holde rigtigt fokus på andet end smerten. Deres stemmer kommer tættere på. Harrys stemme fylder rummet som han åbner døren indtil mig. Hans stemme bliver med et bekymret. De ved ikke smerten stadigvæk er der. Jeg bider mine tænder sammen og gisper igen.

"Serena hvad sker der?" Jeg hiver vejret ind og kan godt selv høre at det lyder smertefuldt. Harry kommer hurtigt hen til mig og flytter forsigtigt den hånd jeg har lagt på min mave. Han løfter op i min t-shirt og kigger på min mave som jeg ved er blå, lilla, gul, grøn og brun. På grund af blå mærker. Han gisper og jeg klemmer mine øjne i.

"Serena hvorfor har du intet sagt? Gør det meget ondt?" Jeg nikker svagt og han kigger ned på mine ben. Jeg har nemlig altid en af drengenes t-shirt på når jeg er hjemme. Det er mest behageligt. Han gisper igen og rør blidt ved mit ben. Jeg gisper højt og tårerne fylder fuldkommen mine øjne. Harry løfter mig forsigtigt op som om jeg var en baby og bærer mig ud til drengene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...