Ny i klassen

Pigen Kira har flyttet rundt lige siden hun var helt lille. Nu er hun endnu en gang flyttet til en ny by med en ny skole med nye mulige venner. Kira har det ikke nemt ved at flytte rundt hele tiden, så hun lukker sig lidt ind sig selv.
Kira møder drengen Caleb, som er klassen leder.
Sammen med ham og hans bande løber hun i problemer..

2Likes
2Kommentarer
767Visninger
AA

5. Sat fast:

I samme øjeblik som vagten hopper på krogen, braser min far ind af døren, han kan aldrig finde ud af at gøre som normale folk. Jeg sukker indvendig og venter på den skidebalde jeg ved jeg får. 5-4-3-2-1 "Kira! Hvad fanden har du nu rodet dig ind i?? Jeg troede virkelig at du havde forstået vores aftale! Du skal blive på skolen, til jeg kommer og henter dig! Er det så svært?" Hvis han kunne havde han råbt mine øre af, jeg ser blot på ham og forventer ingen kærlighed fra ham af. "Nej far, det er ikke svært bare røvsygt at du forventer at jeg venter og venter rundt omkring bare fordi du ikke har større tiltro til at jeg kan klare mig selv! Jeg er snart 14 år, jeg er ikke et lille barn mere! Og bare lige en lille information til dig og vagten så har jeg IKKE gjort NOGET!" Jeg ser trodsigt på ham og smider mig på stolen igen, jeg har ingen ide om hvornår jeg har rejst mig fra den. Min hjerne kører på højtryk og register næsten ikke den dødelige stilhed der har lagt sig over lokalet. Andet spørgsmål: Hvorfor sidder jeg her? Jeg kunne jo bare være løbet lige som alle de andre, men jeg blev stående, som det dumme får. Da min far pludselig afbryder stilheden får jeg et helt chok, da jeg har glemt alt om hvor jeg befinder mig. "Kira, du har ingen idé om hvor meget jeg ved om dig og hvad du føler lige nu." Hvad fanden mener han med det?, tænker jeg oprørt, han ved sgu da ikke hvordan jeg har det.

Vagten ser fra den ene til den anden af os. "Hmm, jeg tror ikke, at du har haft noget med denne sag direkte at gør, men min fornemmelse siger mig at du kender de drenge. Har jeg ret?" Jeg nikker surt: "Ja jeg kender 3 af dem ved navn: Cabel, Noa og John. Resten kan jeg ikke huske hvad hedder." Jeg mærker en rislen ned af rygsøjlen og tænker at det ikke bliver sjovt i morgen i skolen. Han nikker og siger at jeg godt må gå nu, men jeg skal vente uden foran døren, da far og ham lige skal snakke sammen om det her. Jeg rejser mig dovent op og går ud af lokalt.

Tiden går uendelige langsomt, mens jeg venter. 2 minutter, 3 minutter, 4 minutter, 5 minutter. Hvad er det de kan tale så lang tid om? Vagten har jo fået nogle navne af mig, og han tror på at jeg ikke har gjort noget. Igen som altid afbryder mig far mine tanker. Døren ryger op med et brag, jeg kan mærke lufttrykket ramme mig med stor kraft. "Kom Kira nu tager vi hjem!" Jeg lusker slukøret efter min far på vej ud i bilen. Tænk at jeg sad i den for snart syv timer siden og glædede mig til dagen. Nu ville jeg næsten give alt for at gøre den om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...