Ny i klassen

Pigen Kira har flyttet rundt lige siden hun var helt lille. Nu er hun endnu en gang flyttet til en ny by med en ny skole med nye mulige venner. Kira har det ikke nemt ved at flytte rundt hele tiden, så hun lukker sig lidt ind sig selv.
Kira møder drengen Caleb, som er klassen leder.
Sammen med ham og hans bande løber hun i problemer..

2Likes
2Kommentarer
726Visninger
AA

3. Nye venner:

En prikken på skulderen hiver mig tilbage til virkeligheden, jeg ser op og ser på drengen som sad foran mig. "Hey, vil du ikke med ud og spille lidt bold?" Han ser sig grinende rundt, han er åbenbart klassen fører. Jeg nikker og rejser mig op. "Fedt nok, så er vi 15, der er med." Hele banden løber ud af klassen og finder frem til stedet, hvor man spiller bold. Han går ved siden af mig og forklarer mig om skolen og reglerne der er mellem klasserne. "Altså eftersom vi er 7. klassen, har vi en stor indflydelse, da 8. og 9. klassen ikke er her på skolen, men er længer ned i byen. Alle de andre klasser skal underordne sig os. Fedt ikke?" Jeg nikker bare og prøver at virke usynlig, han virker meget stor. Han er højere end mig og jeg er omkring 1,65, han bliver en stor mand en dag. Jeg spiller ikke rigtig med, ser mere på. Hele flokken af mennesker der er ude og spille bold virker lidt som en flok ulve, som følger reglerne, som han laver. I samme øjeblik går det op for mig, at jeg ikke ved, hvad nogen af dem hedder.

Mens jeg står og tænker flyver bolden over i mod mig, den rammer mig lige i hovedet og vælter mig omkuld. En masse mennesker stormer hen til mig, men den eneste jeg ser, er ham. Han er knælet ned ved siden af mig og hjælper mig op at sidde. "Hvad hedder du egentligt?" spørger jeg, som om det er det eneste, der betyder noget i verden. "Caleb" svarer han og får mig op at stå, spark nu til bolden siger han grinende. Det gør jeg så og smiler.

Klokken ringer og den næste time starter.

Resten af dagen går stille og roligt. Alle lærerne kommer hen til mig og giver mig de der opgaver, jeg skal løse, men ellers sker der ikke noget særligt. Ikke andet end at alle i klasse nævnte deres navn - som om jeg ville kunne huske dem, men jeg vil gøre et forsøg.

Klokken nærmer sig 14, så vi har snart fri, hvilket jeg ikke glæder mig ikke til. Jeg har aldrig forstået min far, hvorfor skal jeg absolut vente på skolen, til han har tid til at hente mig? Det er jo ikke fordi vi har lange hyggelige samtaler i bilen på vej hjem, vi sidder bare i hver sit hjørne af bilen og ignorer den anden. Mens jeg sidder i min lille ensomme verden, bliver der puffet en lille seddel over på mit bord. Jeg samler sedlen op og begynder at læse den: "Hej nye pige ;) Vil du ikke følge med os hjem? Vi tager et smut forbi Føtex. Hilsen Caleb og banden" Jeg smiler over deres venlighed, men hvad gør jeg nu? For at være ærlig gider jeg ikke sidde i to timer og vente på min far, desuden kan jeg godt finde hjem fra Føtex af. Jeg vender sedlen om og skriver et svar: "Hej gamle dreng og banden. Jeg kunne da godt overtales til at skulle med, jeg bor lige i nærheden af Føtex." Jeg venter til læreren er travlt optaget af at skrive lektier op på tavlen, så kaster jeg papir kuglen hen til Caleb. Pletskud, lige i nakken. Jeg har altid været god til at kaste præcis, hvilket så har gjort at samtlige skoler har sagt at jeg skulle gå til håndbold. Caleb vender sig om og laver en thumbs-up til mig, i samme øjeblik ringer klokken, og vi har fri.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...