Ny i klassen

Pigen Kira har flyttet rundt lige siden hun var helt lille. Nu er hun endnu en gang flyttet til en ny by med en ny skole med nye mulige venner. Kira har det ikke nemt ved at flytte rundt hele tiden, så hun lukker sig lidt ind sig selv.
Kira møder drengen Caleb, som er klassen leder.
Sammen med ham og hans bande løber hun i problemer..

2Likes
2Kommentarer
725Visninger
AA

6. Hjemme igen:

Et minut efter vi er kørt fra Føtex falder første hammer: "Kira, jeg ved det er svært for dig at flytte skole og by hele tiden, men jeg troede virkelig at du kunne forstå vigtigheden i at du ikke gik rundt i byen på egen hånd. Har du ikke forstået hvor værdifuld du er? Jeg ved godt, jeg ikke siger det tit, som man bør som forældre, men jeg elsker dig, og jeg ville ikke kunne klare hvis der skete dig noget." Jeg nikker fraværende, jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt denne frase fra ham af. Næste hammer: "Jeg ved godt jeg ikke er den far du ønsker, men jeg ved at du er i gode hænder, både i skolen og der hjemme. Du er aldrig alene, du har alle de ting du ønsker dig. Jeg nægter dig intet, hvorfor er det så at du bliver ved med at kræve det umulige?" Jeg synes personlig ikke at lidt frihed er en umulighed, hvis man ser sig omkring er alle frie og uafhængige. Bare ikke mig. Tredje hammer: "Kira, jeg ved godt at du er ked af at vi flytter hele tiden, men det er vi nødt til, jeg kan ikke blive forlænge et sted. Det giver mig en ubehagelig følelse i kroppen.. Kira?? Hører du efter?"  Det pludselige afbræk i hans tale var jeg ikke opmærksom på, jeg havde en forventning om at den fortsatte hele vejen hjem som sædvanlig. "Nej far, jeg lytter ikke på dit bræk af undskyldninger. Jeg har hørt dem hver gang jeg har gjort noget nyt, noget uden tilladelse, jeg er træt af at høre på dem. Hvorfor skulle jeg blive ved med at høre en gentagelse?" Jeg tager demonstrativt min iPod frem og sætter mig til at høre musik resten af vejen hjem. Et minut til og vi triller ind i gårdspladsen. Normalt venter jeg på at Felix kommer og åbner døren, men i dag kan jeg ikke udholde 20 sekunder mere i den bil sammen med HAM. Jeg stormer ud af bilen og løber op på mit værelse, hvor jeg giver døren en tur - lige som far.

Jeg vandre frem og tilbage på mit værelse, jeg ryster af vrede både til min far, vagten og til drenge i klassen. De næste par minutter løber en masse tanker igennem mit hoved, ikke meget giver mening, det er mest tavse vredesudbrud det giver genlyd der oppe. Jeg sukker efter fem minutters vandren og smider mig på sengen, hvor jeg stirre ind i vægen. Jeg hører ikke, da Felix åbner døren til mit værelse for musikken er skuet høj op. Jeg mærker nogen lægge en hånd på min skulder, den først tanke der går igennem mit hoved er: Har han ikke fået nok? Skal han nu også skælde mig ud her? Så jeg vender mig trodsigt om og glor olmt på manden, der gå to sekunder før jeg opfatter det er Felix og mine ansigtstræk formildes. "Hvad vil du? Jeg har ikke brug for mere irettesættelse lige nu." Siger jeg og finder min kramme-bamse og trykker den ind til mig. Han smiler til mig: "Kira jeg er ikke kommet for at skælde dig ud. Jeg er kommet for at fortælle dig at din far gerne vil snakke med dig på kontoret." Jeg glor på ham, ordne fatter jeg ikke, hvorfor skal jeg ind på hans kontor? Jeg plejer kun at komme der ind den første dag efter vi er flyttet, og selvfølgelig den dag han bestemmer sig for at vi skal videre. Jeg rejser mig langsomt op, i håb om at tiden kan gå i stå, så jeg aldrig behøver at gå ned og høre hvad han vil fortælle mig nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...