Ny i klassen

Pigen Kira har flyttet rundt lige siden hun var helt lille. Nu er hun endnu en gang flyttet til en ny by med en ny skole med nye mulige venner. Kira har det ikke nemt ved at flytte rundt hele tiden, så hun lukker sig lidt ind sig selv.
Kira møder drengen Caleb, som er klassen leder.
Sammen med ham og hans bande løber hun i problemer..

2Likes
2Kommentarer
731Visninger
AA

4. Endelig fri:

En hel klasses skramlen med stole, tasker og bøger lyder voldsom, og pludselig er der stille. Hele klassen er drønet ud af døren, som om de er bange for at få sygdomme af at være på skolen i længere tid. Jeg tager det stille og roligt og samler min ting sammen, jeg gennemgår dagen i mit hoved. Det har været en helt okay dag i dag, nu skal jeg bare hjem og vente på det flip ud min far får, når har kommer hjem uden mig. Jeg smiler lidt for mig selv, nu skal han da til at forstå at jeg godt kan selv. Caleb kigger ind af døren: "Hvorfor kommer du ikke Kira? Vi står alle og venter på dig." Jeg er færdig nu så smiler til ham og går med ham ud af skoledøren.

På vej hen til Føtex snakker drengebanden om underlige ting, som jeg ikke helt forstår, det er først da vi når hen til Føtex det går op for mig hvad de har i tankerne. På parkeringspladsen er der mange biler, mange fine biler, jeg har hørt at de voksne har snakket om mange biler der er blevet ødelagt på forskellige parkeringspladser. Caleb ser på mig og fortæller mig at de i deres fritid har hygget sig med at lave graffiti på bilerne på forskellige parkeringspladser. Jeg ser chokeret på ham og de andre drenge, det eneste jeg kan tænke på er: HVORFOR? Hvorfor gør de det? Hvad er det sjove i det? De står og griner af mig, af min reaktion, mens de finder deres graffiti dåser frem. "Vil du ikke være med Kira?" spørger de fjoget og begynder at male. Jeg står som forstenet, jeg fatter ikke at de gør sådan noget, det er jo gigantisk dumt, der kan jo komme vagter og tage dem. Netop som tanken har forladt min hjerne, ser jeg en voksen mand komme ud af en dør. Vagt står der næsten skrevet i øjne.

Banden løber grinende hen til deres cykler og sprinter væk, mens står jeg bare som en dum unge. Caleb råber til mig at jeg skal løbe væk, skynd dig nu Kira råber han, men jeg står bare og glor på vagten som løber hen og griber fat i min arm. "Du bliver bare her, lille ven" Jeg sukker og lader ham føre mig ind der hvor han kom fra.

Mine tanker køre rundt og rundt, jeg prøver at finde hoved og hale i alt det her, jeg er blevet rodet ind i. Jeg ser på vagten, som er travlt beskæftiget med at få fat i min far, hvis jeg en gang har muligheden ville jeg elske at arbejde som vagt, eller måske som politibetjent. Kira, fokuser på hvordan du kommer ud af det her rod, kommander jeg mig selv til. Første spørgsmål: Hvordan kunne det her ske? Jeg plejer ikke at lave noget lort, men jeg har jo som sådan heller ikke lavet noget lort nu. Nu kommer vagten ind til mig igen: "Når Kira det er noget værre noget du har rodet dig ud i. Din far kommer om lidt, han lød ikke så glad i telefonen." Han kunne ikke have sagt det bedre, for han havde forstyrret far i et (åbenbart) meget vigtig møde med nogle folk fra Kina. "Vil du ikke være sød og give mig nogle navne, så vi kan komme videre i denne her sag?" Hvorfor skal han lyde så sød og forstående hele tiden? Jeg ser forvirret op på ham, på en måde vil jeg gerne hjælpe ham, men så på den anden side vil det ikke hjælpe mig i min nye klasse. Jeg begynder at stykke noget sammen, som jeg kan give ham, en form for forklaring, der hverken hjælper ham eller mig. "Jeg.. jeg tror ikke, at jeg kan fortælle dig så meget. Jeg er lige startet i min nye skole, der hvor drengene også går i, men jeg har endnu ikke rigtig lært deres navne." Jeg ser uskyldig op på vagten og stikker ham mit jeg-er-lille-og-sød-pige-smil, som altid virker det - tror jeg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...