Bag facaden(Jason McCann)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2012
  • Opdateret: 28 maj 2013
  • Status: Igang
Juliana er 17 år gammel og bor alene. Hun har ingen familie, ingen venner og ingen kæreste. Hun har altid været fars pige, men da hendes far er seriemorder, er det ikke ligefrem en god ting. Han har holdt hende hemmelig, så ingen ved hvem hun er. Dog er livet surt, når den eneste person man nogensinde har holdt af, begår selvmord. Da hun er ensom, begynder hun af snakke med en fremmed på twitter. Da han er den eneste hun kan snakke med, varer det ikke længe før han ved en hel del om hende. Men da de aftaler af mødes, går det ikke helt som planlagt, da hendes twitter-ven viser sig af være Jason McCann, der er efterlyst for kidnapning og mord.
Men også Jason får sig en overraskelse, da han beslutter sig for af Juliana er hans næste mål...

27Likes
33Kommentarer
3203Visninger
AA

12. Ninja

Jeg sidder stille og roligt på sofaen og hacker Jason computer(det kan jeg nemlig), da han tumler ind af døren, med hænderne fulde af indkøbsposer. Og det ser virkelig komisk ud. Man burde næsten hjælpe ham. Men også kun næsten.

"Har du mine piller?" De er nemlig super-duper vigtige.

"Klart, de er i den blå pose. Gider du hjælpe lidt her?!"

"Nårhh, Jason. Når nu du spørger så pænt. Så nej" Et stort flabet smil er klistret fast til mine læber.

Jeg ved godt ingen af os opfører os som man normalt gør når man kidnapper/bliver nidnappet. Og kald mig bare sindssyg, idiotisk eller bare hjernelam, men af en eller anden grund, føler jeg mig tryg her. Jeg kan bare ikke være bange for Jason. Det er noget andet med Alex. Han kan afsløre mig. Men Jason troede ikke på ham før, så der er nok ikke noget at være bange for. Jeg skal bare holde mig fra ham. Så går det nok. Håber jeg. Jeg vil ikke tilbage. Så sidder jeg bare her og stener. Og glemmer og være opmærksom. Og PAV! Så var han bare der.

"Hvordan er du kommet ind i min computer?!" upss..

"Jeg... så dig skrive kodeordet??" Flot. Virkelig flot.

"Jeg bryder mig ikke om når folk roder i mine ting" Hans ånde kilder i mit øre. Han er meget tæt på. Lidt for tæt måske.

"Okay så.." Jeg lukker computeren og stiller den på bordet. Han studere mig intenst imens. Jeg kan nærmest mærke hans blik.

"Hvor er Alex?" Ikke at jeg har lyst til at vide det. Faktisk, må han gerne forsvinde. Langt væk. Til Tyskland måske.

"Det skal du ikke bekymre dig om, Angel" Han smiler. Et ikke-rart smil.

"Okay..øhmm.. Hey, vidste du, at Hippopotomonstrosesquippedailofobi er en angst for lange og/eller indviklede ord?? Min farfar havde det vidst nok" Løgn. Men der var ligesom en lidt akavet stemning såå..

"Øhmmm.. Nej. Det vidste jeg ikke." Han smiler igen. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...