Bag facaden(Jason McCann)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2012
  • Opdateret: 28 maj 2013
  • Status: Igang
Juliana er 17 år gammel og bor alene. Hun har ingen familie, ingen venner og ingen kæreste. Hun har altid været fars pige, men da hendes far er seriemorder, er det ikke ligefrem en god ting. Han har holdt hende hemmelig, så ingen ved hvem hun er. Dog er livet surt, når den eneste person man nogensinde har holdt af, begår selvmord. Da hun er ensom, begynder hun af snakke med en fremmed på twitter. Da han er den eneste hun kan snakke med, varer det ikke længe før han ved en hel del om hende. Men da de aftaler af mødes, går det ikke helt som planlagt, da hendes twitter-ven viser sig af være Jason McCann, der er efterlyst for kidnapning og mord.
Men også Jason får sig en overraskelse, da han beslutter sig for af Juliana er hans næste mål...

27Likes
33Kommentarer
3216Visninger
AA

2. Julia-Ensom

Her sidder jeg igen. Laver ingenting. Det er sygt. Jeg kunne selvfølgelig tage i byen igen, men sidste gang det skete, blev jeg så fuld, af jeg egentlig ikke kan huske særlig meget. Jeg husker kun, af jeg vågnede i en seng, ved siden en eller anden dreng. Siden har jeg egentlig ikke være ude, bortset fra når jeg handler. Ellers er jeg i huset, der ligger lant inde i skoven, så der er i det mindste ingen der forstyrer. Det er ikke engang mit hus. Sådan er jeg det i hvert fald ikke. Det er fars, og det vil det altid være. Selvom både ham og mor er døde, og jeg har arvet alt hvad de havde-hvilket ikke var ret meget- så ser jeg ikke tingene som mine. Det er bare noget jeg låner. Computer, tv, sofa, seng, bad, køkken. Det hele er bare til låns. Selvom jeg godt ved de aldrig kommer tilbage, af jeg aldrig vil se dem igen, er det stadig deres regler der gælder, deres opskrifter jeg bruger, deres skema jeg følger. Måske skulle jeg sig hans.. hans regler, hans skema, hans opskrifter, eftersom far dræbte mor så snart jeg kunne gå. Spørg mig ikke hvorfor han gjorde det. Jeg mener, han er jo morder, og han havde ingen føleser for hende, men hvorfor er jeg så ikke død også? Hvorfor dræbte han ikke mig? Det har jeg altid spurgt mig selv. Dengang jeg tog mig sammen og spurgte far, svarede han bare" Fordi du er speciel, skat. Du har mine evner og din mors skønhed, så du skal nok blive til noget endag" Måske er det fordi jeg er hans eget kød og blod, men hvem ved?

Da klokken slår 4, sidder jeg ved computeren. Tænker, om jeg skal tage chancen. Far sagde altid man aldrig skulle tage chancer, men nu er han jo også godt og grundigt død. Jeg tager chancen, holder vejret, og trykker på enter. En besked bliver sendt over twitter, til en dreng under navnet Jason. Ikke andet. Bare Jason. Jeg er ikke dum, men har sikkert lige dummet mig godt og grundigt. Men whatever. Vi må se hvad der sker. Jeg logger ud, slukker og lukker. Tager mig noget juice og går så i gang med den daglige træning, Den, jeg altid lavede med far. Øver spark og slag- noget af det jeg er bedst til- og øver sigte med de forskellige våben, præsis som han lærte mig. Han ville sikkert ha´ været stolt, hvis det altså ikke lige havde været for han besluttede af begå selvmord, efter 3 år i fængsel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...