Bag facaden(Jason McCann)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2012
  • Opdateret: 28 maj 2013
  • Status: Igang
Juliana er 17 år gammel og bor alene. Hun har ingen familie, ingen venner og ingen kæreste. Hun har altid været fars pige, men da hendes far er seriemorder, er det ikke ligefrem en god ting. Han har holdt hende hemmelig, så ingen ved hvem hun er. Dog er livet surt, når den eneste person man nogensinde har holdt af, begår selvmord. Da hun er ensom, begynder hun af snakke med en fremmed på twitter. Da han er den eneste hun kan snakke med, varer det ikke længe før han ved en hel del om hende. Men da de aftaler af mødes, går det ikke helt som planlagt, da hendes twitter-ven viser sig af være Jason McCann, der er efterlyst for kidnapning og mord.
Men også Jason får sig en overraskelse, da han beslutter sig for af Juliana er hans næste mål...

27Likes
33Kommentarer
3214Visninger
AA

9. Jason-Alex

 Indeholde scener, der kan være ubehagelige for nogen.

Jeg tumler ind af døren, træt efter en lang dag. Jeg smider tasken, og går mod mit værelse, men stopper da jeg hører en lyd. Jeg gør ned mod gangen, drejer til højre ind mod køkkenet, hvor lyden kom fra. Jeg når lige og se Alex løfte hånden, inden den rammer Junes kind og efterlader et rødt mærke. Hun ligger på knæ, og små tåre samler sig i hendes øjne. Alex har ikke set mig, men nået siger mig han alligevel er for fuld til af se noget lige nu. Hans pupiler er store, og hans øjne er let slørrede. Han stirre koncentreret på June, som kigger direkte på mig. Spørg ikke hvorfor, for jeg kan ikke svare, men jeg kan ikke lige af se hende sådan. Jeg løber hen og sætter mig på knæ ved hendes side, og kigger vredt på Alex, der først lige har opdaget mig. 

"Alex, hvad fanden har du lavet? Hvad har hun gjort dig?"

Jeg lægger en hånd på hendes skulder og kigger hende i øjnene.

"Er du okay June?"

"Hun var selv uden om det! Jeg siger dig Jason, hun er sindsyg!"

"Klart Alex. Det siger vi bare. Bare hold dig fra hende, er du med? Du rør hende ikke igen!"

Han er virkelig langt ude. Som om June kunne gøre ham noget. Kunne hun virkelig gøre os noget, ville hun vel for helvede være stukket af, ikk? Hvis hun virkelig var farlig, ville hun nok ikke side grædende på gulvet, netop nu, ville hun? Tror jeg ikk lige. Langsomt hjælper jeg hende på benene, og trækker hende ind i et kram. Og igen, lad vær og spørg. Nu siger vi bare jeg er krammetypen, okay? Hun stivner et øjeblik, men krammer langsomt med. Stille lægger hun hagen mellem min skulder og hals, der er blevet helt våd af tåre. Jeg går mod hendes værelse, og hun følger lydigt med. Inden vi går ind, ser jeg ALex, som bare står og ser dum ud, med åben mund og stirre. Han ligner faktisk lidt en fisk, som han står der. Okay, sidespring, tilbage til sporet, alt det der pis. Når, men vi lukker døren. Eller jeg gør. Men er det egentlig ikk lige meget? Jeg kigger hen på June, der har sat sig i sengen, med hovedet hvilende op af væggen. Hun har lukket øjnene, og sidder bare helt stille. Først nu lægger jeg mærke til hendes tøj. Og hår. Og makeup. Hun har været i bad, det er tydeligt, og hun er åbenbart fundet skabet med pigetøj. Hun har ret meget af det der stads i ansigtet, men på en eller anden måde, virker det bare naturligt. Hun har også gjort noget ved håret. Jeg tror hun har klippet det eller noget... Men jeg er jo en dreng, så hvad ved jeg om det? Bukserne er sorte, læder tror jeg. En hvid top, og en sort læderjakke. Hun ser helt tilpas ud. Som om hun aldrig har gået i andet. Det går ikke op for mig, at jeg har flyttet mig, før jeg sidder helt tæt på hende. Og jeg mener virkelig, virkelig tæt på. Ved siden af hende, med knæene trukket op til brystet, armene omkring dem, ligesom hende. Skulder til skulder, arm til arm, hofte til hofte. Kigger bare på hinanden. Hendes hoved er utrolig tæt på. Utrolig tæt på mit.. Bare lige et par centimeter, og hendes læber ville ramme mine, og.. Det er fristende. Lidt for fristende faktisk.. Men hva fanden, jeg har jo kidnappet hende ikk? Hvorfor ikke få lidt sjov ud af det? Jeg læner mig lidt fremad, så vi sidder pande mod pande. Hun rykker ikke væk, men kigger mig bare i øjnene. Stille lader jeg mine læber snitte hendes, hvilket sender signaler rundt, ikke bare i mig, men også hende. Jeg trækker mig lidt væk, men kun for denne gang af presse mine læber helt mod hendes. En kort sekund stivner hun, men derefter kysser hun med. Hendes hjerte banker hurtigt og hårdt, da jeg udvikler kysset. Min hånd hviler på hendes hofte, og jeg læner mig frem, så hun falder på ryggen ned i sengen, med mig over sig.

 

Junes synsvinkel

Han udvikler kysset, og skubber mig ned på ryggen , med ham over. Jeg vil ikke sige jeg ikke mærker noget, for det gør jeg. Hans kys sender underlige signaler rund i kroppen. Men jeg indrømmer gerne, af jeg ikke er helt tryg ved det. Han havde det der blik i øjnene, drenge får, når de vil noget. Tro mig, jeg har set det blik før. Mange gange. Jeg har bare næsten altid slået dem ned før det nåede så langt som nu. Tro det eller lad vær, men jeg er faktisk stadig jomfru. Jep, 18 år gammel, og stadig jomfru. Jeg har egentlig ingen planer om af lave det om i aften, men noget siger mig, af Jason vil det anderledes. Og det noget har som regel ret. Hvilket bekymre mig lidt, da jeg ikke kan forsvare mig hvis han prøver på noget. Ikke nu. Ikke i den stilling. Jeg kan hverken sparke eller slå, så jeg er rimelig meget på spanden lige nu. Jeg er hundrede på han ikke stopper, hvis jeg siger det. Det plejer de ikke. De er ens, hele banden. Er kun ude efter én ting. Dyr, det er hvad de er. Tænk jeg rent faktisk næsten kunne lige ham. Han bruger mig bare. Ligesom alle de andre. Eller, de andre prøvede. Han gør det bare. Svin. Det skulle han få betalt. Tror jeg nok.

Han er gået et hak videre, mens jeg tænkte. Strengt egentlig. Slå til når jeg er optaget af noget andet. Han udvikler igen kysset, til et heftigt snav, inden han ligger sine hænder på min mave, under toppen. Min er jakke væk for længst. Hans hænder kører fra min mave, ned til kanten af mine bukser, som lige så stille ryger samme vej som jakken. Derefter forsvinder toppen, så jeg faktisk kun ligger i undertøj. Jasons trøje er allerede væk, hvilket undre mig en smule, da hans mund har været som limet til min siden han satte sig. Det er faktisk rigtig ubehageligt, selvom det samtidig er rart. Mit blik er klistret til hans mave, som irriterende er vildt lækker. Normalt ville jeg skamme mig, men eftersom hans blik har været klistret til min, siden han nærmest flåede mit tøj af, er det vel rimeligt, ikk? Mit åndedræt er hurtigt og ukontrolleret, og det samme er hans. Jeg kan ikke gøre for det. Selvom det er frygteligt og alt det der, så er det også fandens rart. Han stopper med af stirre, men kun for af kysse igen, denne gang ned af min hals, hele vejen ned til kanten af mine trusser, der lidt efter ryger ned til jakken og bukserne..

I kan vidst gætte jer til resten...

Dette kapitel er ikke rettet. Tak fordi i læser:)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...