Håb - one shot

Okay... Da jeg er virklig dårlig til lange historier vil jeg nu prøve at skrive en ''one shot'' er det ikke det de hedder?:) I må meget gerne like og skrive hvis jeg skal skrive en til:)! Og tjek mine andre movellas ud!;) <3 Btw. Det er min søster på coveret, jeg ville ikke bare tage en fremmede:)
Xoxo.

0Likes
9Kommentarer
295Visninger

1. Hvorfor?

                                                                                              One Shot 

Den hvide kiste skinnede pga. lyset faldt ind på den gennem vinduerne. Præsten begyndte at sige noget om min mor, men jeg hørte ikke rigtig efter. Jeg kiggede op på min far der sad og knugede min hånd. Han havde tårer i øjnene det var tydeligt. Jeg blev med ét helt trist. Det var som om der var noget der lige havde slået mig. Jeg kunne mærke tårerne der langsomt flød ned ad mine kinder. Ikke fordi at min mor var død, men fordi min far var ked af det. Jeg hadede når han var ked af det eller trist. Han kiggede på mig og jeg så det smertende udtryk i hans øjne. Jeg kunne ikke holde det ud. Tårerne fløj ned af mine kinder og jeg kunne slet ikke stoppe. Hvorfor lever jeg i en verden hvor min far er ked af det. Han var det rareste menneske i verden og jeg mindede meget om ham. Han prøvede altid at joke og lave sjov med ting så nogle gange troede folk han var useriøst, men det var han ikke. Overhovedet ikke! Han hadede bare at se andre folk triste. Ligesom mig. En hånd greb fat i min og jeg så hen på min lillebror der sad med tårerne rendende ned ad kinderne. Jeg prøvede at smile til ham og fortælle en joke, men min stemme gad ikke at du og mit ansigt blev bare en grimasse.

 

Min far tog min bror i hånden og tog ham med op til kisten. Min bor, Nikolai, og min far tog fat i hver deres side, mens mine fætre tog de andre 4 steder. Jeg kiggede på min bror. Han var virkelig ked af det og jeg havde været nødt til at sidde og trøste ham, da vi fik nyheden at vide. Nyheden der forandrede vores liv. At min mor var kørt galt og ikke havde klaret den. Den nat sov vi alle tre sammen inde i min fars, nu tomme, store dobbeltseng.Det var så sørgeligt, men jeg var nødt til at være den store. Nikolai var kun 13 år og jeg 15. Min moster kom og tog mig i hånden og sammen gik vi grædende ud af kirken, lige bagved kisten. Jeg tog hånden op for øjnene da vi kom ud. Solen skar virkelig i øjnene. Det var i midten af Juni og der var 12 dage til min mor's fødselsdag. Jeg kan huske min far, og jeg havde aftalt at købe en ferie til hende og mig. En wellness ferie på et kurbad. Vi skulle være der i 3 dage, altså en weekend og bare slappe af.

 

Pludselig brød jeg sammen, jeg kunne virkelig ikke. Jeg løb hen og prøvede at få fat i kisten, men min moster og mormor greb fat i mig. deres rødsprængte øjne fik mig til at slappe af, inden jeg igen begyndte at stortude ned i min nye sorte kjole. Mig og min faster havde været ude og købe den. Den var helt sort, med korte ærme og så havde den sådan et slags mønster forneden. Jeg elsker den. Mit hår havde jeg fået krøllet lidt. Mit brune hår hang ned ad min ryg og krøllerne svajede blidt. Jeg fik et glimt af præsten. Det så ud som om hun havde tårer i øjnene! Men det kunne da ikke passe, kunne det? Jeg har aldrig set en præst græde. De er da vant til at se døde. Min far og bror og mine 4 fætre fik sat kisten ned og begyndte at sætte reb fast i siden. Min lillebror udstødte et hulk da min mor blev hejst ned i jorden. Han løb over til mig og begyndte at græde ind mod min mave. Jeg prøvede at trøste ham, men det var umuligt. Han var helt grædefærdig. Pludselig så jeg at min faster kom. Hun havde hentet min lillesøster på 1 år, da vi ikke syntes min søster, Ellen, skulle være med inde i kirken, men vi mente Ellen også skulle have lov at sige farvel til hendes mor. Min faster satte Ellen ned og Ellen løb smilende hen og hoppede op til mig. Jeg grinte lidt af hende. ''Mil'' grinte hun. Hun kunne ikke udtale 'Mille' endnu så jeg hed Mil. Jeg kiggede på hende og hun grinte. Og dér så jeg håbet. Håbet om at vi nok skulle klare den. at livet går sin gang. Jeg smilede til Ellen og sagde: ''Kan du sige farvel til mor? Sig til hende at vi ses igen''

 

Nå, så blev jeg færdig med mit one shot!:) Hvad syntes i om det!?<3 Skal jeg lave en til og hvad vil i gerne have den så skal handle om?Btw. syntes i jeg er bedst til lange historier eller One Shot? Jeg er personligt ret stolt over den! Nå, LIKE LIKE LIKE, så gør i mig glad;) Love You;) <3

Xoxo.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...